Nu må det være nok!!! Nu har Pappa fået lov at låne min profil i over en uge og brugt sin lille chance på ubrugeligt vås og kedelige selvfølgeligheder. Jeg læste det igennem på vej hjem, og for at sige det sådan… Jeg er glad for de papirposer man får på flyet. Åj åj åj
Med andre ord skriver jeg om hjemrejsen selv.
Bare det at skrive at dem som stod udenfor hotellet og råbte IKKE råbte på mig falder jo bare på sin egen urimelighed. – «ååååååå… Penelope Cruz’s bror er her og viser sig. Åååååå, så stort… HALLO. Jeg er her. Grrrr»
Undskyld at jeg virker lidt irriteret. Men for at citere det digt som reservemamma (Mia) har lavet til Pappa:
Jeg prøver virkelig at være sød
Men du irriterer ieg bare
Sååååååå meget
Sådan er det og jeg mærker det indeni mig mens vi sidder i lufthavnen i Fnato Paulo og venter på at rejse hjem.
Jeg sidder i modvind. Pappa sidder bag mig. Jeg fiser. He he… fin dag.
I lufthavnen har de Hudson News. På Hudson News sælger de “Hager den Fnatbaldne”. Jeg mærker humøret langsomt men sikkert bygge sig lidt op igen.
Norsk kultur når det er bedst
Omsider skal vi ombord på British Airways flyet. Jeg er råkkestjerne, og de har bare én passende rejseklasse for ægte råkkestjerner. Nemlig F. F for Først. F for Fnate. F for… hmmmm… Fjapp? Fcoka Cola? Fyjamas?
Vi havde valgt sæde 4F. Det er det bedste sæde fordi at hvis man tager rigeligt med sand med ombord, så kan man bygge sandslot til højre, bag sæde 3K. Man kan også immigrere væk dertil, hvis man bliver uvenner. 4F (F for Fnate) er perfekt.
Jeg havde glemt sand. Bummer
Så fik vi servering. Først kom de hen til os og spurgte om vi ville have brus før afgang. Det ville vi. Jeg fik Bris-Brus og Pappa fik Pappabrus. Min var bedst.
Efter afgang kom de med mere. Jeg ville disponere brusforbruget, men det ville Pappa ikke, så han fik sin brus. Jeg valgte nødder. Det er bare at køre ind. Det er ikke særligt godt, men det er sjovt at gå på toilettet bagefter. Bomulden klarer ikke helt at nedbryde nødder, så man kan skyde med rumpen. Jeg ønsker mig en potte af blik til jul.
Hurrabrus er godt
Noget som irriterer mig er at de ikke kender deres kunder bedre end de gør. For ganske kort tid efter kommer der en fyr og spørger: «Have you decided what you want for main course».
«No, I want kage!!!!! Main course taste like badger» – skriger jeg.
Alligevel kommer de med kylling til Pappa. Nogen folk hører bare ikke når jeg råber. Så ville pappa have vin, og det var fint for mig.
«Can I have the cheap wine, please?» – spørger Pappa. Han kan ikke lide dyr vin.
I stedet for fik jeg bare et glas, mens vi ventede. Men de har god boblevand. Den hedder Highlands Springs og akkurat nu serverer de en god flaskemodnet 2016 årgang. Den er god med is. Endnu bedre uden.
Lidt halvslap underholdning.
Nogen gange undrer jeg mig over hvad Mia ser i Pappa…
Men nu, bytter de crew på vores side. En helt anden fyr kommer. En af dem som kan se og høre mig. Der er ikke så mange af dem, men nogen få findes der.
«Oh… what a lovely pyjamas» – siger han og ser på mig.
Nu går det op for mig, at dette kommer til at blive godt. Nogen tror sikkert at disse ting er noget vi finder på. Det stemmer ikke. Ingenting er overdrevet.
«I’ll get you your cake»
Så kommer han med kage. Kage MED is. Det er 2-i-1. Super god kage!!!
Lidt usikker på hvad slags kage, men kage er i og for sig kage – tænker jeg. Er man kræsen er man også oftere sulten.
Så kommer han og henter den helt tomme tallerken, og spørger om vi vil have chokolade.
Jeg skal indrømme at jeg ikke svarede. Jeg blev bare siddende og stirrede på ham med tallerkenøjne. Så kom han med chokoladeæsken og efterlod den. Jeg tog automatisk kontrol over den. Det gør man ved at løfte og lugte til alle chokoladerne. Måske små-smage lidt.
Det er anden gang i træk har jeg fået hele æsken. Denne gang sov jeg ikke med den i armhulen.
Herefter lagde Pappa sig til at sove, og jeg så lidt på prøvebilledet i mikrobølgeovnen imens.
Kedeligt
Nå men så kan jeg også lige så godt lægge mig. I F klasse har de ikke skuffer til elefanter, men de har en vældig praktisk karm og fint gråt sengetøj.
En praktisk detalje er at hvis man er sur på sin Pappa, så kan man bare strække lappen helt hen til den store knap i fodenden. Trykke på den med tåen, så kører Pappa’s stol nemlig op og ned. Jeg gjorde det et par gange, som en preliminær hævn. Pappa gør snart noget mere dumt uanset.
Så var det pludseligt morgen. Jeg orkede ikke noget, men Pappa ville have morgenmad. Han var vistnok meget imponeret over at ham crew fyren – som forstod mig – faktisk lavede en ret god røræg.
Crew fyren blev ekstra glad da Pappa gjorde et stort nummer ud af det, for crew fyren havde nemlig øvet sig meget på at lave røræg i ovnene foran. Så bliver den super god, og ikke sådan en grøn postej som det plejer at blive. Denne var, i følge Pappa, både luftig blød og fin. Bla bla bla…
(Må hente en ny papirpose)
Så godt kan det ikke have været
Og så var vi hjemme! Pappa skal aldrig mere få lov til at låne mit log-in. Jeg beder på det dybeste om undskyldning til alle som har læst al hans vås.
Har du læst de tidligere afsnit af dette rejsebrev:
