Dette er et langt og kedeligt standard-rejsebrev om Bogota. Men for dem som bare vil have en kort opsummering er den her:
- Rejs til Bogota. Det er kanon godt!!!
- Bo på Four Seasons Casa Medina
Sådan, så kan vi gå videre.
Dette indlæg kunne sikkert kaldes en “Idiot på tur”, men det er jo nok et lidt slidt udtryk. Jeg burde naturligvis rejse rundt i byen, studere alle seværdighederne… Museo de Oro, den gamle bydel… alt det der. Men jeg er en enkel fyr. Det samme er elefanten. Dog er han jo bare en enkel lille fyr.
Når jeg får sådan nogle bonusdage på jobrejsen, så går jeg oftest lidt i koma. Som regel er jobturen at stå op kl. 05-06 og så køre på med møder, transit og middage til kl. 22-23. Men en gang i mellem, som nu, bliver det lidt anderledes. I Bogota havde jeg ingen planer. Det var også weekend, så der var kun lidt kontorarbejde som dumpede ind. Så hvad gør man så?
Ingenting!!
Havde det været en almindelig storby, så havde der sikkert gået en masse ”Hop On Hop Off” busser, og dem plejer jeg altid at benytte mig af. Det er super, billigt og du kommer rundt over alt. Men Bogota er ikke nogen almindelig storby, og tak for det.
Hvis man skal planlægge med taxi bliver det meget besværligt. Jeg glemte faktisk at spørge om taxi var safe. Sandsynligvis, selv om jeg så en taxichauffør ligge sprællende bare i underbukser og med en masse politi rundt om sig. At han lå der var et dårlig tegn, mens det jo samtidig er et godt tegn at der faktisk var politi også.
Sidespring – ish:
Et par gange har jeg hyret privatchauffør og kørt rundt, men det synes jeg bliver lidt i overkanten. I hvert fald alene. Sammen, og på en ægte ferie er det anderledes. Jeg havde min veninde med til Istanbul i forrige sommer. Da bookede vi Blacklane fra lufthavnen til hotellet. Chaufføren hed faktisk Borat (no shit) og havde en stor sort Mercedes. Vi kom i snak (ikke unaturligt, trafikken i Istanbul taget i betragtning) og han tilbød at køre os hele weekenden. Når vi ville og hvor vi ville.
Prisen kunne vi selv bestemme og betale cash ved afrejse. Det var jo heeeeelt sheriff.
Borat satte katastrofeblinket på og banede sig vej direkte til døren foran seværdighederne.
Så gik han ud og åbnede døren så ”Mia” kunne træde ud til måbende turister, mens trafikken stoppede bag os.
Så fungerer det. Når man er en stakkels ”uldsok” fra Norge som skal sjoske rundt i Bogota er det ikke lige så fedt. Kostbart bliver det jo også, og du kommer ikke særligt tæt på den lokale fauna, for at sige det sådan.
Sidespring over
Men jeg skulle bo fint, og Four Seasons havde ordnet transport fra lufthavnen. En fin sort Audi med wifi, vandflaske og en meget hyggelig og snaksagelig chauffør. Han var interesseret i fodbold og cykel. – ”You hear about Falcao, Mister?” – ”yes, yes”.
Alle Colombianerne jeg snakkede med var ualmindeligt stolte af deres land, og den udvikling der havde været de senere år. Landet bliver nu ranket som den næst mest solide økonomi i regionen, efter Chile. Meget takket være at de har fået jaget kartellerne op til Mexico.
Og hvis fredsaftalerne med FARC også går som planlagt regner de med at det vil gå endnu bedre. Per i dag fokuserer de mest på kaffe og bananer, men de håber på at finansområdet skal blive stort.
Uanset, jeg boede altså på Four Seasons Casa Medina
Hotellet er den lille murstensbygning til venstre.
Ikke et prangende hotel. Four Seasons har to hoteller i Bogota. Det andet er mere typisk by-Four Seasons. Prisen er ca. den samme for begge. Casa Medina blev oprindeligt bygget i 1946, af en tilbagevendt Colombianer. Han havde studeret hospitality i Paris og byggede dette som et ”home away from home” for rige tilrejsende. Et apartment koncept. Igennem årene har det været brugt til meget forskelligt. Lidt for politikere og så som hotel. Det blev gennemrenoveret og relanceret under Four Seasons flaget i september 2015.
Jeg elsker det!!! Virkeligt. Det er ikke stort, men jeg ikke fan af sådan nogle typiske storby monstre. Her har du et lillebitte hotel med 62 værelser og fantastisk charme.
Det var renoveret og holdt i god gammel stil
Elefanten, som er storfan af Fnat Seasons var umiddelbart meget tilfreds med værelset. Der var ikke nogen air condition, men det behøves heller ikke. Temperaturen er vist nok næsten den samme hele året. Men der var et fint bad, Nespressomaskine, minibar og sofagruppe. Udover de hvidkalkede vægge og gammeldags mørke træbjælker i taget. Sengen var above & beyond. Sindsygt god.
Fint værelse etc.
Jeg sagde mit navn 2 gange. En gang til chaufføren, som hentede mig i lufthavnen. En gang i restauranten. Derefter kunne alle det, og hilste altid med navn. Når jeg gik ud i den lille baggård, kom der oftest en fyr og spurgte om jeg skulle have en kaffe.
Små siddegrupper, pejs og plenty blomster udenfor
Og så var der maden… åååååh, for pokker så godt. Der er to restauranter på hotellet.
Her er morgenmadsrestauranten og den mere formelle del
Der var den på billedet ovenfor, og så havde de en tapas restaurant. På Tapasrestauranten kunne du også sidde udenfor og nyde aftenen med ost, pølse og GT
Anden aften bad jeg om en flaske rødvin, hvor jeg tog resten med op på værelset efter maden. Nul problem, og de insisterede til og med på at en tjener fulgte mig op på værelset med den og stillede nye glas og alt op.
Kort opsummeret om hotellet: Fantastisk godt!!!
Og så om Bogota og idioten på tur.
Jeg havde egentlig en intension om at opleve alt, men så var jeg bare så træt. Så jeg spurgte om hvor det var okay bare at spadsere lidt rundt. Jeg fik et kort og besked på at Carrera 11, 9 og 7 var fine til gåture. Som sagt, så gjort. Begge dage faktisk. Ca. 10-12 gader borte var der masser butikker og ting.
Der er også hunde som slumrer
Der er små, lune og delvis indgroede caféer og restauranter langs gaderne. Altid fulde af folk og duften tydede på at det var godt.
Nogen af dem kan være vanskelige at se, men du dufter dem og hører dem. Bag alle buskene i billedet er der caféer
Four Seasons ligger i mad-distriktet, så mængden af caféer er næppe tilfældig.
Men der er også ellevild shopping for dem som vil det.
Trøsten er jo at indkøbscentre ofte har ting at se på også
En anden cool detalje er at de lukker, eller delvis lukker mange af gaderne om formiddagen på søndage. Så bliver alt til cykel- og gangstier. Fantastisk nice, og det løste meget op i den (til tider) fuldstændig kvælende luft fra dagen før.
Kører på baghjulet for fotografen
Ellers var det lidt sådan en almindelig by. Fint med bjergene i baggrunden. Tydeligvis en by i stærk udvikling.
TIP 1: Bogota ligger på over 2.600 meters højde. Og det mærker du det første døgn, for at sige det sådan. Så tag den med ro, og få ikke stress, hvis du vågner og det trykker i brystkassen.
TIP 2: Vejret er lidt uforudsigeligt. Tag en paraply med, og lad dine flotteste sko være hjemme. Jeg gik ud i sol, tog en øl og gik hjem i øsregn. Mange af fliserne på fortovene er også løse, sådan at hvis du træder på dem – så synker de og sprøjter vand udover dine ben.
TIP 3: Bogota Beer Company – BBC, blev min stambule. De har mange gastropuber som den over alt. I hvert fald i Zona Rosa. Pale Ale’en er tip top.
Lidt issues med strøm, havde de. Jeg sad der og anede fred og ingen fare, da der pludselig løs et sindsygt brag og alt blev mørkt og stille. Jeg var jo en smule skeptisk, da der var vagter med bombehunde overalt. Men det var en trafo som ”eksploderede”. Folk startede agregater op og så var der fuld gas igen. Ja, ja, ja
Mine dage bestod stort set af at stå op. Spise morgenmad. Svare lidt mail. Gå en tur. Ende på BBC. Tage et par øl. Gå tilbage. Sove. Stå op. Spise middag. Sove lidt mere.
Jeg vil jo ikke anbefale nogen i hele verden at kopiere min tur. Man må jo gøre noget mere ud af sådan en by end bare at gå rundt.
Men det jeg vil anbefale. VIRKELIG ANBEFALE!!! Det er at tage til Bogota og Colombia. Nu er Colombia på vej op og de bliver sikkert snart træt af turister. Men det er de ikke nu.
Folkene er virkelig stolte af deres land og vil virkelig gerne vise det frem. Alle jeg mødte snakkede som vandfald. Engelskkundskaberne er også overraskende gode.
Sikkerhed er et issue overalt i Sydamerika, men hvis du ikke tror at du tager til Aiya Napa, men til et fremmed land, hvor du tænker over hvad du gør. Ikke drikker dig alt for fuld og vader for meget rundt. Så tror jeg ikke du kommer til at have nogen problemer.
Streetsmart, som det så fint hedder, handler først og fremmest om at være observant på det som foregår rundt om dig. Følg med, uden at stirre. Drik gerne, men ikke ”Ayia-Napa-Style”. Dem som vil have noget ud af det, ser altid hvem som er sharp, og hvem som bare går rundt i halvkoma. ”Gå som om du ved hvor du skal hen, også selv om du er faret vild”.
Men akkurat i Zona Rosa tror jeg uanset du kunne have krabbet dig hjem uden problemer.
Og jeg skal i hvert fald tilbage og se på alle seværdighederne en dag.
Har du læst de tidligere afsnit af rejsebrevet fra Sydamerika:
Del 1: Onkel Rejsende Pantz i Sydamerika
Del 2: Team Fnatstad i Sydamerika – British Airways First Class og LATAM economy
Del 3: Team Fnatstad i Sydamerika – I dag i Ciudad del Este
Del 4: Team Fnatstad i Sydamerika – Alle vandfalds mor
Del 5: Team Fnatstad i Sydamerika – i Bogota
Har du spørsmål eller kommentarer til Andy eller Fnate, så sætter vi pris på hvis du deler dem i vores forum, som du kommer til ved at trykke her:
