Til vinter kan du flyve SAS Business på charterrejse – til kanonpris

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Normalt er charterrejser kendt for forholdsvis ukomfortable flyrejser med minimal plads. Men til vinter får du nye muligheder, hvor du kan flyve med SAS Airbus A321LR på charterrejse med Apollo Rejser.

At kunne sætte sig godt til rette i et stort Business Class sæde eller lægge stolen ned til en seng er normalt forbeholdt rejsende på rutefly. Men den kommende vinter kan rejsende med Apollo Rejser til Gambia opleve et helt nyt charterprodukt. Rejsebureauet har nemlig chartret et af SAS nyere Airbus A321LR fly, som skal flyve solhungrende charterrejsende fra København til Gambia. Og dette fly tilbyder både Business Class og Premium Economy.

Som du kan se ovenfor, så vil Apollo Rejser anvende SAS Airbus A321LR på rejserne mellem København og Banjul.

Læs også: Kom med ombord på SAS Airbus A321LR

Klikker man sig lidt videre på Apollo Rejsers hjemmeside, så vil man også se de produkter man kan tilvælge på rejsen.

På den testsøgning vi har lavet er merprisen for at sidde i et stort Business Class sæde – fremfor de mere sammenpressede økonomiklassestole – kun 2.598 kr. per person på den 7 timer og 30 minutter lange rejse.

Business Class ombord på SAS Airbus A321LR. Foto: Flemming Poulsen

Ønsker man i stedet at sidde på SAS Plus så er merprisen kun 1.598 kr. per person.

Læs også: Vi tester SAS Plus ombord på Airbus A321LR

Brede sæder på SAS Plus på Airbus A321LR. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Begge priser gælder tur/retur og må siges at være et absolut knaldtilbud for at produkt, som er mange klasser over hvad man normalt oplever på charterrejser.

Med disse priser kan man altså rejse to personer til Gambia i en uge – med hotel og all-inclusive – samt Business Class ombord på flyet – til omkring samme pris, som det normalt vil koste at købe blot én Business Class billet med SAS til USA.

Læs også: Vi tester SAS Business Class på Airbus A321LR

At dømme ud fra Apollo Rejsers hjemmeside, så skal man dog ikke forvente samme catering, som SAS normalt serverer på deres Business Class. Her er billederne nemlig af mere standardagtige retter i papæsker. Men den bedre stol alene må betegnes, som at være alle pengene værd.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here