Noget af det bedste ved at flyve Firstnessclass hos British Airways er egentlitg Concorde Room i London. Det er en lounge udelukkende for First Class passagerer og indehavere af et specielt Concorde Room Card. Det får du når du runder 5.000 Tier points (svarer til ca. 15 retur long haul flyvninger i business class) på et år. Det er jo alligevel en del.
Desuden kan du jo altså gå ind af den fine dør lige efter sikkerhedskontrollen. Det gjorde jeg altså ikke – for jeg havde supergod tid og ville gerne gå lidt rundt. Men til sidst gik jeg til Concorde Room og der har de den bedste G&T… Den er supergod og er blevet endnu bedre efter at de fik deres egen gin.
Yummyyyyyy
Dog tror jeg han må have blandet forkert og givet mig en “Pan Galactic Gargle Blaster” (du kan jo prøve at Google det). Den havde nemlig godt med “krudt” i sig og jeg tror måske den var stærkt medvirkende til nogle elendige valg senere på turen.
Og så har de mad. Tidligere var det den samme mad som i den almindelige First Class kantine, hvor du bare ikke fik lov til at forsyne dig selv. Men nu er det meget bedre – og der er så fine navne på retterne, at jeg måtte Google de enkelte for at finde ud af hvad i alverden det var.
Alt så større ud i Google. Også denne ret.
Det var altså godt… det tog bare ikke så lang tid at blive færdig
Det som, på billedet, som ligner røræg er ost. Jeg blev en lille smule overrasket. Det som ligner et kirsebær er ”pickled quail egg” – no less (indser nu at det har gemt sig bag osten, så du ser det ikke alligevel). Det smagte af grævling. Men resten var godt. Til og med den ost som ikke var røræg. De havde masser af hovedretter også, men jeg var ikke så sulten.
Vinen er sikkert også dyr (Chateau Fonplegade, Saint Emilion Grand Cru 2009… forfærdeligt langt navn… hvad skete der med en plain Amigo?). Den var rød og er faktisk selvbetjent. Men de ansatte er flinke til at pege og smile. Den var nok helt sikkert også god – der er bare det at den måske var lidt fisefornem og glat.
Sååååå… jeg begav mig videre til Terminal B og den normale businessclass kantine. Der har de:
Øl & franske kartofler!!! Det er grundkost for en simpel fyr fra landet.
Straks er det tid til boarding og ombord…
Flight: BA247
Rute: London – Sao Paulo
Klasse: First
Sæde: 2F
Flytype: Boeing 777
Jeg synes BA’s First Class kabine ser rigtig fin ud. Ikke lige så åben og luftig som Lufthansa, men mere classy
Der blev serveret boblevand før afgang. Ikke nogen nødder længere og man må bede specielt om tøfler.
Sidespring:
Det er lidt sært. British Airways har altså kørt et spareprogram for First class. Det er fint nok, da priserne også er gået kraftigt ned.
Hvad har man så sparet på?
Jo… man har fjernet nødderne, fjernet blomster på toilettet og taget sovsen væk fra isen man får til dessert. Javel, lissom… fjernet chokoladesovsen fra isen? Hvad er det for noget?
En periode forsøgte de at fjerne æsken man får chokolade fra til kaffen. Da gik folk helt amok (he he), så chokoladen kom tilbage. Nu det største tema vist blomster på toilettet og jeg har læst om folk som har haft sine egne blomster med. Det er jo lidt sødt. Og ganske typisk BA.
Uanset kom der altså først det ene og derefter det andet. Gin Tonic kom lige efter afgang, kabinechefen kom og sagde “hello” og alt mulig.
Pyjamas i størrelse ”gorilla” kom også, sammen med et amenity kit.
Læg mærke til den fine bakke til højre for pyjamasen. Hvis man har en Fnat med sig, så synes den at det er rigtigt sjovt at glide ned af den.
Fra Amenity kit’et er der 3 ting man skal huske:
- Den er superfin
- Tandbørsten. Virkelig god rejsetandbørste
- Hmmm… ok, måske det bare var to ting… nej, vent. Læbepomaden!
Jeg dropper alle madbillederne. Vi har alle set billeder af mad før. Men suppen er værd at nævne. Suppe er altid et godt valg på fly
Suppen var lavet af resterne efter 31.oktober og havde indslag af bacon
Også den berømte is uden chokoladesovs. Altså ikke fordi jeg klager, men det er ligesom bare så vanvittigt mærkeligt. Is på fly er jo ofte så hårdt som et fjeld og det bliver ikke nævneværdigt enklere af at man ikke får tilbehør. Jeg gjorde til og med en lille øvelse for crewet, hvor jeg satte kniven i isen et par gange, så tallerkenen skramlede – uden at der blev så meget som et hak i isen af det. Hun tog det i og for sig til sig og tilbød at lave en drink til mig i stedet.
Og det var jo nu det begyndte at gå galt. Jeg synes det er hyggeligt at sidde og pludre med vin, musik og en bog på fly. Men sprit (udover den ene obligatoriske G&T) er en usædvanlig dårlig plan. Alligevel sagde jeg – ”ja, det er en super god ide. Har du hørt om SAS Air Mixology?”.
Det havde hun ikke, men jeg gav hende en lynintroduktion i at tage et glas. Fylde det med is, og så hælde 50/50 Baileys og Contreau i. Hun kom tilbage med et ordentligt glas. Bad, bad move.
Så redte hun sengen op til mig og jeg spurgte om chokolade. Det var også fint og hun kom med hele æsken fra First Class og satte den i skødet på mig og gik.
8 timer senere vågnede jeg med tomt drinkglas, halvtom chokoladeæske og trætte øjne. At jeg ikke kan lære dette. Åj åj åj…
Men vi var i hvert fald i Sao Paulo. Før tiden til og med.
Det var nul kø i paskontrol og told. Lidt sødt at de har tax-free butikken EFTER tollen. I hvert fald meget pragmatisk håndteret.
Straks var jeg ude og blev hustlet ”big time” i en vekselbod. Jeg vekslede USD50 og fik 97 REAL. Bad move again eftersom næsten halvdelen af det budget gik til at købe en hamburger og en cola på McDonalds (Jeg havde droppet morgenmaden på flyet for at sove lidt længere).
Hvor mange har betalt 20 dollar for en Big Mac?
Anyway… LATAM’s indenrigsflyvninger (der står stadig TAM på flyene efter fusionen med LAN) går stort set fra Terminal 2. En 5 minutters spadseretur borte. Jeg tjekkede ind på automaten og tjekkede faktisk også min kuffert ind. Jeg skulle flyve economy og det så ud som fuldt fly. Følte mig virkelig som en barmhjertig samaritaner da jeg gik over og afleverede den.
One World Emerald status har for øvrig ingen effekt hos LATAM domestic. Der står ikke priority på boarding kort og de kiggede bare på mig hvis jeg forsøgte nogen former for priority køer. På den anden side var det ikke såååååå galt. Der var ikke meget kø nogen steder.
Desuden er der ikke lounge i T2. Men jeg fik mig ”una caffe espresso. Por favor. Si. Medio”. Så da er det meste i orden og der var bare en god time til flyet gik videre til Foz do Iguazu
Flyet havde fået sig et ordentligt sår i panden, men du må nok være lidt en zoom operatør for at se det tydeligt.
Flight: JJ3169
Rute: Sao Paulo – Foz do Iguazu
Klasse: economy
Sæde: 2D (de har bare economy)
Flytype: Airbus A321
Ikke så mange billeder fra denne flyvning, da jeg prioriterede at slumre. Skulle trods alt direkte på job efter landing.
Men de havde samme NEK-sæder som Lufthansa. Bare et lidt andet farvemønster. De var forbavsende gode at sidde i og der var strømudtag og USB oplader ved hvert sæde!!! Stort plus for det. God benplads var der også
Her får man jo et utrolig godt overblik
Forrest havde de lidt anderledes skillevægge ind mod galley end vi plejer at have i Europa. Men kort fortalt – det var en helt almindelig indenrigsflyvning i economy. Hverken mere eller mindre.
Passagererne virkede i stor grad til at være turister. Turister plus nogen fra Paraguay.
Serveringen var en pose snacks plus alkoholfrie drikke. Nogen spurgte også om vin, men det havde de ikke.
Flyturen tog små 1,5 time.
Det var det.
Næste indlæg bliver nok en del kortere, men handler om et af de mest ”bananas” steder jeg har været. I hvert fald en top 8. Skal prøve at komme på de andre. Nemlig Ciudad del Este i Paraguay. Desværre ikke så mange billeder derfra – da det ikke var det typiske sted man løber rundt med kameraet løftet og kortet over armen.
Fik du læst første den af dette rejsebrev? Hvis ikke så finder du linket her:
