SAS er tydeligvis attraktive blandt investorer. Da SAS i sidste uge offentliggjorde planerne for fremtiden, hvor AirFrance/KLM, Castlelake, Lind Invest og den danske stat står til at blive nye ejere af flyselskabet, så var der også andre bud på finansieringen, som blev sat på sidelinjen. Men måske kan SAS få flere penge end først forventet.
Det private investeringsselskab, Apollo Global Management, har spillet en stor rolle i SAS konkursbeskyttelsesprocess i USA. Bl.a. ved at stille et større og midlertidigt (men højt forrentet) lån på 700 mio. dollars til rådighed under processen. Derfor var det også ventet at Apollo ville have været med i det konsortium, som ville eje SAS i fremtiden. Af samme årsag var det også overraskende da det var en helt anden gruppe af investorer, som blev præsenteret som en del af redningsplanen for SAS i sidste uge.
Men nu kan Reuters melde om at Apollo langt fra har opgivet tanken om at blive medejer af det skandinaviske flyselskab..
Nyhedsbureauet skriver nemlig, at de fra pålidelig kilde har fået information om at Apollo stadig forsøger at blive en del af det vindende konsortium. Man kan sige ud fra devisen “if you can’t beat them – join them”.
Kilden siger, at investeringsselskabet nu forsøger at blive en del af den nye ejerkreds ved at tilbyde at konvertere lånet til aktier. Dermed kan SAS altså få tilført yderligere kapital og en ekstra ejer end allerede udmeldt.
Kilden siger til Reuters, at “Apollo stadig er en aktiv budgiver på SAS” og tilføjer at investeringsfonden er villig til at tilføre yderligere kapital på toppen af hvad de øvrige investorer har indvilget i.
JEG FORSTÅR IKKE AT NOGEN VIL INVESTERE I SAS AKTIER OS DER GJORDE DET FOR AT PRØVE AT HJÆLPE DEM BLEV SNYT SÅ VANDET DREV AF OS. NU SIDDER VI MED UBRUGLIGE AKTIER SÅ SAS TAK FOR DET.
Jeg købte nogle SAS aktier da sas skrev at hvis man købte SASaktier så hjalp man et godt flyselskab med at overleve det troede jeg og en del andre så på. MEN SÅ FIK VI EN MEGET LANG NÆSE.Det skulle da være dem der skulle have en pinokjo lang næse, nu er de værdiløse og der ner vel heller ikke aktie rabat på flybilleter mere, kan eller vil nogen svare på det.
Lars C Larsen spørger igen kan ingen svarer på mine spørgsmål mvh. Lars
Siden der ikke er aktionærer efter sammenlæggelsen, har du jo heller ikke aktionærfordele.
Jeg tvivler stærkt på, at SAS har bedt dig om at købe aktier.
At købe aktier i SAS hjælper ikke SAS, så tror hele grundlaget for købet af lidt misforstået. Man køber ikke aktier af SAS, men af andre som vil sælge dem. Om en aktie skifter ejer hjælper ikke SAS. Undtagelsen er naturligvis ved emmissioner, men også her har man kendt til risikoen, som der altid er ved aktiekøb. SAS har desuden længe advaret om – meget klart og tydeligt – at eksisterende aktieejere står til at miste værdien af dem efter Chapter 11.