SAS og British Airways indgår aftale om ombookinger ved aflysninger og forsinkelser

Foto: Cato Lien

Denne sommer har været en udfordring for passagererne hos mange europæiske flyselskaber. Fyldte fly har gjort det svært at ombooke passagerer, som har fået deres afgange aflyst. Men nu har SAS og British Airways indgået en aftale om at hjælpe hinanden når der opstår problemer.

Selvom EU-reglerne siger at et flyselskab skal ombooke passagererne til hurtigste mulighed, hvis de får deres flyafgang aflyst, så vil man i praksis ofte opleve at det ikke sker til alle selskaber. EU-reglerne tager ikke højde for at flyselskaberne ikke har et billetsamarbejde, men flyselskaber begrænser ofte passagerernes muligheder til at ombooke til de partnere, som de er i alliance med eller har en billetaftale med.

Læs også: SAS og Norwegian forsinkede cirka hver tredje afgang i juli

Nu har SAS og British Airways indgået en såkaldt “Interline Irregularity Agreement”, hvilket betyder at de kan ombooke forsinkede passagerer til hinandens flyafgange, hvis det skulle blive nødvendigt.

Aftalen trådte i kraft igår (d. 14. august 2018) og gælder for alle kortruter på de to flyselskaber.

Til trods for at EU-reglerne siger at flyselskaberne skal ombooke til andre selskaber, så vil denne aftale betyde en forbedring for passagererne hos begge disse selskaber – da det i praksis kun sker meget sjældent at flyselskaber ombooker til selskaber som de ikke har aftaler med.

Læs også: Alt du bør vide hvis dit fly er forsinket eller aflyst

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here