Anmeldelse: SAS Business Class til USA

Stolen på SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Dengang Corona bare var en kold øl man nød i solen om sommeren, så var SAS Business et af mine absolut foretrukne produkter når turen gik til USA. Men hvordan ser det ud her hvor vi er ved at vende tilbage i luften igen efter pandemien? Det ser vi nærmere på i denne anmeldelse, hvor vi har testet SAS Business fra København til Chicago i starten af december 2021.

Disclaimer: Skribenten har selv betalt for sin flybillet med SAS

Det vil være en voldsom underdrivelse, hvis jeg ikke indrømmede at jeg så frem til turen fra København til Chicago, som et lille barn ser frem til juleaften. Det var efterhånden 22 måneder siden jeg sidst sad ombord på et SAS langrutefly og i mellemtiden er det kun blevet til én rejse oversøiske – som var med TAP Air Portugals Business Class til Mexico. Min seneste oversøiske rejse med SAS var første afgang med SAS nye Airbus A350 – også på ruten mellem København og Chicago.

Nu hvor USA langt om længe igen har åbnet for indrejse fra Europa, så var det også på tide at få bestilt en tur over Atlanten. Det har været længe ventet. Valget faldt – p.g.a. EuroBonus-kampagnen, hvor man optjener 4x statuspoint – på SAS.

Priserne på ruten til Chicago varierede en del afhængigt af hvor man startede rejsen. Da jeg bor i Skåne, så valgte jeg at spare næsten 2.000 kroner på min SAS Plus billet og starte turen i Malmö fremfor København. Det gav naturligvis et par ekstra flyvninger via Stockholm og København først, men efter lang tid uden rejser, så var det faktisk bare noget jeg så frem til at komme lidt ekstra i luften. Hjemrejsen havde jeg oprindeligt booket på ruten mellem Chicago og Stockholm, så her var planen kun enkel mellemlanding.

SAS aflyste og ombookede hjemrejsen

Det skulle dog ikke gå helt efter planen da SAS valgte at udskyde opstarten af Stockholm-Chicago-ruten, så jeg blev ombooket til også at skulle den lange vej via København og Stockholm hjem. Ikke helt optimalt efter en lang natflyvning, men nuvel – det gik – om ikke andet så optjente jeg lidt ekstra bonuspoint selvom jeg i forvejen har rigelige problemer med at få brugt dem jeg allerede har.

Jeg var nu på vej til USA og fik i det mindste ikke – som så mange andre – ødelagt min rejse p.g.a. aflysningen.

Jeg havde bestilt billet på SAS Plus i begge retninger. Primært fordi prisen for en Business-billet var ganske høj og samtidigt var prisen på Plus meget attraktiv. Her var valget ikke svært.

“Courtesy Upgrade”

Aftenen inden afrejse, så tikkede der dog en mail ind fra SAS om at jeg havde fået en “courtesy upgrade” til SAS Business fordi jeg er Diamond-medlem i EuroBonus. Tusind tak for det – ikke mindst fordi de nu gav mig chancen for at teste både Business og Plus på denne rejse og en gratis opgradering siger man jo aldrig nej til.

Jeg vil let og elegant springe over de to jævnt kedelige forbindelses-flyvninger og gå direkte til afgangen mellem København og Chicago. Det bedste man kunne sige om de to kortruteflyvninger var at de gik nogenlunde til tiden og personalet var venlige og imødekommende. Polarrullen med “Rudolf” (Rensdyr) var til gengæld ikke noget højdepunkt, men jeg kunne dog ikke helt lade være med at tænke på hvor mange børn der får “traumer” over at skulle spise “Rudolf” – specielt her i julemåneden i disse politisk korrekte tider.

Polarruller bliver – uanset indhold – aldrig noget højdepunkt.

“Rulle med Rudolf” Polarrulle på SAS Plus bliver aldrig noget højdepunkt. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Lang gåtur i København

Med en rimelig kort forbindelse – på lidt over 1 time – i København, så blev der desværre ikke tid til en tur i loungen. Jeg var ellers ved at være godt sulten på daværende tidspunkt – specielt efter et ekstremt kedeligt madudvalg i loungen i Stockholm og polarruller eller de andre produkter ombord på kortruterne, som stort set bare er kulhydratbomber med alt for meget sukker i – det bliver aldrig rigtig et alternativ til mad for mig. Specielt når man har flere forbindelsesfly, så havde det været fint at kunne få noget rigtig mad at tygge i når man ikke kan nå forbi loungen. Bare en lille sandwich havde gjort underværker i stedet for en dødsyg polarrulle.

Chicago-flyet afgik fra gate E129. Det var første gang jeg oplevede at skulle flyve fra en E-gate i København – og jeg blev faktisk noget overrasket over hvor lang en travetur man skulle ud på. Med en lidt sen ankomst og klokken imod mig, så var jeg da også lettere svedig og forpustet da jeg endelig nåede frem.

Finger E i Københavns Lufthavn. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Området med E-gates i København er en sørgelig oplevelse. Her er absolut intet at foretage sig – eller for den sags skyld noget vådt eller tørt at købe. Det føles som en lavpristerminal, hvor alt er skrabet til det yderste for at spare penge. Eneste fordel var at der ingen kø var i paskontrollen. Her vil jeg til enhver tid foretrække C-gates, hvor man f.eks. har mulighed for at bruge den lækre Eventyrlounge, hvis man har adgang via Priority Pass eller betaler for adgang.

Når man flyver fra E-gates, så har man nærmere følelsen af at man er på vej på tur med Ryanair eller et af de andre lavprisselskaber. Det kan man naturligvis ikke klandre SAS, at Københavns Lufthavn har placeret afgangen der, men det medvirker ikke til at man får nogen specielt god start på rejsen.

Finger E i Københavns Lufthavn. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Forsinkelse fra København

Boarding var lidt forsinket og der blev ingen information givet om hvorfor. Men vi kom da ombord, hvor vi så ventede yderligere på at fragten blev lastet ombord. Kaptajnen beklagede og skyldte på at det var p.g.a. manglende opladning af noget lasteudstyr – og han lød på ingen måde imponeret over lastepersonalet.

Vi kom afsted fra København 27 minutter forsinkede.

Ingen pre-departure drink

Der blev desværre ikke serveret nogen pre-departure drink, som det ellers er kotume på Business Class hos de fleste flyselskaber og hos SAS inden Corona. I stolen stod en flaske lunken vand. Der blev heller ikke tilbudt et hot towel som man ellers plejer – i stedet kunne man “nyde” en spritserviet.

Efter en lang gåtur igennem lufthavnen og den mindre forsinkelse, så havde det ellers været rart at have fået lidt koldt at drikke, men SAS havde altså valgt at skære dette væk og skyde skylden på Corona.

Kabinepersonalet i godt humør

Personalet var i godt humør og forsøgte efter bedste evne at undskylde og holde humøret oppe hos passagererne. Ja faktisk var kabinepersonalet et af de absolutte højdepunkter på denne rejse, men mere om det senere.

Efter afgang, så var det langt om længe tid til at få lidt koldt at drikke. Da vi nærmede os march-højde, så blev trolleyen kørt rundt, hvor der blev budt på pre-dinner drinks og en pose med nødder. De varme nødder man plejer at få måtte man desværre kigge langt efter.

Pre-dinner drinks på SAS Business. Ingen varme nødder – de serveres i en pose. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Intet menukort

Der blev ikke uddelt noget menukort, så man var henvist til skærmen for at se menuen. Ja det vil sige udvalget af drikkevarer – for madudvalget var ikke at finde nogen steder.

Menukort (kun drikkevarer) på SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Udvalget af drikkevarer man kunne se på skærmen stemte dog heller ikke med det som blev tilbud ombord. F.eks. serveres der nu Mikkeller øl ombord, mens der kun var vist en Carlsberg på menuen. Vinene stemte heller ikke overens med menukortet.

Skuffende “Corona-menu”

SAS kører stadig en skrabet “Corona-menu” på SAS Business desværre. Mens de fleste andre flyselskaber er vendt tilbage til normal servering eller noget der minder om det, så skal man altså ikke sætte sine forventninger til maden for højt, hvis man vælger at flyve med SAS.

Der var tre retter at vælge imellem: Lam, Laks eller vegetarisk. Men stadig intet menukort, så man har ingen anelse om hvad der ellers er som tilbehør eller hvordan retten er. Kabinepersonalet forklarede dog gladeligt hvad man kunne forvente sig, men det var altså stadig først når man fik bakken og fik taget folielåget af at man rigtigt fandt ud af hvad man havde bestilt. Jeg synes faktisk godt man kunne forvente at få et menukort, så man kan se valgmulighederne.

Desuden blev hele måltiden serveret på en bakke, hvilket ikke virkede særligt eksklusivt og efter min mening ikke hører hjemme på Business Class.

Bakken hvor al mad serveres samtidigt på SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

For små portioner

Lad mig advare dig allerede nu: Hvis du er sulten, så sørg for at spis inden du boarder.

Forretten var löjrom, som vi også kender fra inden krisen. I mine øjne en fantastisk forret, men spiser man ikke ting fra havet, så var der ingen valgmuligheder. Her havde SAS altså også valgt at skære ned.

Löjrom til forret på SAS Business. Ingen valgmuligheder. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Jeg valgte den eneste kødret, lam, til hovedret, som faktisk smagte helt okay. Men at få alt serveret på en bakke samtidigt bliver aldrig optimalt eller særligt indbydende. Reelt har man valget mellem at spise hovedretten først eller vente til efter forretten og spise en halvlunken hovedret.

Salat til hovedmåltidet på SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Smagte godt, men ikke gennemtænkt

Lammen smagte faktisk ganske godt. Men der var alt for lidt mad til at blive rigtig mæt. Der kan ikke have været meget mere end 40-50 gram kød i den skål man får serveret maden i. Dertil var der to små aspargeskartofler og noget kål, som sejlede rundt i en slags suppe, som vel nok egentligt var tænkt som sovs. Men det var noget tyndt sjask og ikke særligt “fly-venligt”.

Lam til hovedret på SAS Business. Serveres med 2 kartofler og kål som sejler i suppe. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Som nævnt var der ikke noget galt med smagen, men den der har fundet på at det skulle være praktisk at spise store stykker kål, som sejler rundt i suppe på et fly – med bestik som ikke kan skære – kan på ingen måde have prøvet at spise det selv. De burde uddele kuponer til rensning af skjorter – eller store hagesmække – til sådan en omgang.

Det virkede ganske enkelt meget uigennemtænkt at sammensætte sådan et ret.

Sammen med måltidet blev der serveret et par skiver plastikindpakket rugbrød, som krævede en ekstra god tandforsikring at tygge i. Det var nærmest uspiseligt. Sådan noget brød hører knapt hjemme på økonomiklasse og slet ikke på Business Class. Det kan I simpelthen ikke være bekendt at servere, SAS.

Knastørt og plastikindpakket rugbrød på SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Efter måltiden måtte man kigge langt efter både ost og dessert, som ellers plejer at være en fast del af SAS menuen. Det var der nemlig ingenting af. Her har SAS – efter min mening – simpelthen skåret alt for meget ind til benet i iveren efter at spare penge, men bruger Corona som en dårlig undskyldning for det.

Til kaffen blev der dog udleveret nogle små stykker chokolade, som smagte godt, men som på ingen måde kan gøre det ud for en dessert.

Praliner serveret til kaffen efter hovedmåltidet. Ingen dessert. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Stadig sultne efter hovedmåltidet

Totalt set var mængden af mad alt for lidt. Både jeg og min rejsefælle var enige om at vi stadig var ret sultne efter at have spist – og endda – af nød og ikke lyst – forsøgte at tygge os igennem det betonagtige rugbrød.

Det var da også tydeligt at flere andre passagerer gik direkte i (den ret tyndt belagte) buffet lige efter maden for at hente chips, slik m.v. Så vi var tydeligvis ikke de eneste som stadig var sultne.

Snacks på “buffetten” i SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Maden var skuffende

Alt i alt var madserveringen en meget skuffende oplevelse og nu må det være på tide at SAS stopper med at bruge Corona som en (dårlig) undskyldning for at tilbyde at produkt som skraber bunden på madfronten.

Kabinepersonalet forsøgte alt de kunne

Igen var kabinepersonalet på tæerne og var hele tiden forbi for at byde på opfyldning eller tilbyde nye drikkevarer. Man fik næsten helt ondt af dem når de virkeligt helhjertet forsøgte at give passagererne en god oplevelse, men havde så lidt at arbejde med. Man kan vel sige at de lykkedes med opgaven – på trods af det koncept SAS tilbyder – og ikke på grund af det.

SAS skal være glade for at de har så dygtigt og dedikeret personale – ellers havde det set sort ud for passagererne – og dermed også SAS.

Elendigt udvalg af underholdning

Efter maden var det så tid til at se en film. Eller det troede jeg i hvertfald.

Allerede inden Corona har vi ofte kritiseret SAS for at tilbyde et af markedets dårligste udvalg af film og serier. Men hvis du troede at de havde ramt bunden, så tro om igen.

Udvalget af film og serier er nemlig blevet yderligere halveret siden jeg fløj med SAS på langrute sidst. Kun 38 film er der at vælge imellem og cirka det samme antal serieafsnit. De fleste tv-serier har kun et enkelt afsnit af hver.

Meget dårligt udvalg af film og serier på SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Tager man så samtidigt i betragtning at både film og serier langt fra er valgt fra øverste hylde, så når vi et niveau hvor jeg faktisk undrer mig over hvorfor SAS overhovedet gider at tilbyde film. Udvalget var under al kritik og der var ikke en eneste film som jeg gad at kigge på. Man sad faktisk med fornemmelse af at det da måtte være en fejl og ikke bevidst at de så tydeligt ville skrabe bunden af hvad man kan være bekendt at tilbyde.

Selve underholdningssystemet er ellers ganske fint – med undtagelse af skærmen som reflekterer så meget lys fra kabinen at det kan være svært at se indholdet i dagslys. Men når der absolut intet er som er værd at kigge på, så bliver det hele lidt ligegyldigt.

Underholdningssystemet på SAS Business har kun 38 film. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Det virker skørt at man skal sidde og se medbragte film på sin iPhone når der er en stor 15 tommer skærm lige foran en.

Her bør SAS virkeligt stramme op – udvalget var tåkrummende dårligt.

Buffet med begrænset udvalg

Undervejs kunne man forsyne sig med lidt snacks fra buffeten, men også her var udvalget langt fra hvad der blev tilbudt tidligere. Af drikkevarer stod der to flasker rødvin og det var alt. Naturligvis kunne man bede personalet om andet, hvilket de velvilligt serverede med et smil, men hvorfor have en buffet hvis man alligevel skal bestille hos personalet?

Derudover var der lidt chips, slik og chokolade og det var ligesom det. Ligesom med underholdningssystemet er man lidt efterladt med følelsen af at det nærmest ikke er indsatsen værd når de alligevel ikke gennemfører det ordentligt.

Bedste måltid inden landing

Omkring halvanden time før landing var det tid til lidt mere mad. Langt om længe – for på dette tidspunkt kunne mavens rumlen overdøve selv de støjende jetmotorer på den 19 år gamle Airbus A330 vi fløj med.

Anden servering var et stykke smørrebrød med laks, som nok var det kulinariske højdepunkt på turen, hvis man kan tale om det. Muligvis fordi sulten var så påtrængende på dette tidspunkt, men maden smagte faktisk godt.

Anden servering på SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Sammen med laksemaden blev der serveret den ost, som manglede efter hovedretten ligesom der også var et lille stykke kage af en art. Dette måltid var – i modsætning til hovedmåltidet – godkendt.

Laksemad til anden servering på SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Ost til anden servering på SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Kage til anden servering på SAS Business. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Opsummering

Kabinepersonalet var uden tvivl dem som reddede denne flyvning. Her havde man virkeligt fornemmelsen af at de var glade for at have passagerer ombord igen og man følte sig varmt velkommen. De var hele tiden et skridt foran og sørgede for at passagererne havde det godt ombord. Smilende, venlige og imødekommende. Præcist som det er når SAS er bedst. Man mærkede tydeligt at der her var tale om erfarne folk, som vidste hvad der skulle til for at give kunderne en så god oplevelse som muligt. Al ros til dem på trods af de svære vilkår, som SAS giver dem.

Udover lyspunktet hos personalet, så kunne jeg dog ikke helt lade være med at sidde med fornemmelsen at man iøvrigt i SAS overhovedet ikke forsøgte at gøre sig umage med at levere et godt produkt. I bedste fald virkede det ligegyldigt. Det virker næsten som om at de ansvarlige for maden, servicekoncept m.v. ingen ambitioner har om at leve op til tidligere tiders gode produkt. Der var ganske enkelt mangel på fokus på detaljerne og tingene hang ikke rigtigt sammen og virkede tilfældige. Madportionerne var alt for små og generelt så var det som om de ikke engang forsøgte at gøre sig umage.

Fair nok hvis målet er transport fra A til B og at passagerer skal være glade for at få det. Men det kan man få hos alle flyselskaber og nu har langt de fleste af konkurrenterne altså formået at vende tilbage til mere normale serveringskoncepter så burde SAS også kunne gøre det. Og er det bare transport fra A til B uden fokus på lidt luksus, så skal man ikke vælge Business Class uanset.

Hvor SAS inden krisen var blandt mine absolutte favoritter på Business Class over Atlanten, så er niveauet altså sørgeligt nok styrtdykket siden. Stolene er naturligvis stadig de samme og er gode, men mad- og cateringkonceptet skuffede fælt.

Jeg mindes – med vemod – min forrige langtur med SAS til Chicago, hvor der blev serveret varme nødder, lunt brød, ost, kage, is og spændende cocktails i flotte SAS-cocktailglas. Sammenligner man med det, så føles det nærmest som om SAS har givet op og at det var både et helt andet flyselskab og en anden kabineklasse jeg fløj denne gang. Det var faktisk lidt sørgeligt at opleve.

Der må være grænser for hvor længe man kan bruge Corona som en dårlig undskyldning for at skære ned på produktet. Her er SAS altså gået for langt i deres spareiver.

Normalt kan jeg rigtigt godt lide at rejse med SAS og jeg har været trofast kunde i mange år. Jeg håber for alt i verden at de klarer sig godt og kommer godt igennem den nuværende krise – om ikke andet så for de dygtige ansattes skyld, som virkelig fortjener al opbakning og ros fra deres chefer for den måde de behandler passagererne. Jeg forstår at det er hårde tider for luftfarten, men det gælder altså også konkurrenterne (og kunderne for den sags skyld) som jeg ofte kan finde billigere billetter hos og, som det ser ud idag, også få bedre servicekoncepter.

Jeg havde virkeligt set frem til at flyve med SAS Business igen og jeg var også klar over at forventningerne måske skulle sættes lavere end inden krisen, men jeg havde virkeligt ikke forventet at de skulle sættes så lavt.

I virkeligheden var jeg måske nok mest ked af at se at det produkt jeg altid har holdt så meget af ikke bliver taget bedre vare på – altså udover af kabinepersonalet, som virkeligt forsøgte imod alle odds.

Jeg kommer nok ikke til at booke SAS Business før SAS for alvor forbedrer det igen. Indtil da er det ganske enkelt ikke merprisen værd fra SAS Plus.

Det kan I gøre bedre SAS.

Pro’s:
Venligt og imødekommende kabinepersonale
Smørrebrød inden landing
Gode stole (selvom de efterhånden var lidt slidte på dette ældre fly)

Con’s:
Alt for lidt mad
Dårlig sammensat mad
Ingen menu
Alt serveret på bakke med folie
Elendigt udvalg af film
Ingen hot-towels
Ingen pre-departure drink

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here