Rejsebrev: Turkish Airlines nye Miles&Smiles lounge i Istanbul

Foto: Turkish Airlines

Tidligere i år åbnede Istanbuls nye hovedlufthavn og samtidigt nedlagde de den gamle. Turkish Airlines er den største aktør i lufthavnen og det som mange havde ventet på var om selskabet fik lavet en lige så god lounge i den nye lufthavn, som de var kendt for at have i den gamle.

Turkish Airlines har hele 4 lounger i den nye lufthavn. Business Class Lounge (kun for rejsende i Business Class med Turkish AIrlines eller Star Alliance), Miles&Smiles Lounge (som denne artikel handler om), Domestic Lounge og en Arrival Lounge.

Heldigvis er vores læsere hele tiden rundt i verden på rejse og sender os rejsebreve tilbage. Thomas Fisker har været forbi den nye Miles&Smiles Lounge og han har sendt os dette lille rejsebrev med mange billeder.

Men først lidt fakta om loungen.

Navn: Turkish Airlines Miles&Smiles lounge
For hvem: Passagerer på internationale ruter med Turkish Airlines eller et andet Star Alliance selskab som har Star Alliance Gold status. Man kan tage en gæst med.
Placering: Ved gate C1
Åbningstider: 24 timer i døgnet
Størrelse: 5.600 m2 med siddepladser til 765 gæster

Rejsebrevet fra Thomas:

Her er en lille beretning om Turkish Airlines Miles&Smiles Lounge på den nye Istanbul Airport.

Det var med store forventninger jeg besøgte denne lounge og jeg blev absolut ikke skuffet. Loungen ligger lige overfor gate C1.

Loungen er indrettet med mange forskellige siddemuligheder. Her er nogle billeder, som viser eksempler på dette:

Der er et stort udvalg af mad i loungen. Her finder du bl.a. en stor salatbuffet og kokke som laver tyrkiske specialiteter.

Der er også en separat afdeling med desserter, kager og kaffe/the.

Og mulighed for at teste forskellige tyrkiske hvid- og rødvine.

Hvad med en tur i bio, hvor du også finder en popcornmaskine. DU finder også en tv-stue for ikke at snakke om en racerbane. I loungen er der også en golf-simulator.

Kinosalen
Det var bare at forsyne sig med popcorn til filmen.
Egen TV-stue med mange TV kanaler.
Det var sat en modelracerbane op i loungen.

Loungen har også gode muligheder for at hvile sig – eller til og med tage sig en lur. Der er bademuligheder samt mulighed for gratis at bestille tid hos en massør.

Alt i alt en af de bedste Star Alliance Gold lounger jeg har besøgt.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here