Verdens største passagerfly fylder 10 år

I går var det akkurat 10 år siden at den allerførste ruteflyvning med Airbus A380 lettede fra Changi International Airport i Singapore og satte kursen mod Sydney i Australien. Dette var den 25. oktober 2007 og et var Singapore Airlines, som stod for den historiske flyvning. Den gang skrev selskabet sig ind i historiebøgerne med sine luksuriøse suiter og lækre design – og i dag er flyet en af favoritterne blandt de rejsende.

“A380 imponerede alle med sin størrelse, høje komfort og lave støjniveau da det kom frem. Nu, ti år senere, ser vi at flere af vores kunder bevidst vælger afgange, hvor de kan flyve med netop A380” fortæller Henrik Hanevold, salgschef for Singapore Airlines i Norge.

Første nordmand ombord på A380 i 2007

Sæderne på de to første afgange blev solgt online på en velgørenhedsauktion for priser fra kr. 4.500 til 82.000 norske kroner og en af dem, som sikrede sig en plads var Dag Åge Karlson, country manager i Norge for rejsebureauet Select Collection.

“Man følte virkeligt at man var med til noget historisk. P4 interviewede mig i en direkte udsendelse før afgangen fra Sydnet og der var kage og champagne da vi gik ombord. Andre passagerer stod udenfor og kiggede med store øjne. Ombord var der ekstra god stemning, gaver og diplomer. Servicen var helt utrolig og kaptajnen kom selv rundt og gav hånd til alle.”

First Class Suites ombord Singapore Airlines Airbus A380

Luksus og privatliv i luften

Med lanceringen af Airbus A380 satte Singapore Airlines en ny standard i luften da de introducerede suiter med dobbeltseng – som fortsat kun findes på kæmpejumboen hos Singapore Airlines. Suiterne blev tegnet af den franske yacht-designer Jean-Jacques Coste og sengetøjet var designet af Givenchy, mens toiletartiklerne var signeret af Ferragamo. Og i lighed med i dag, så kunne passagererne i suiterne vælge mellem Champagne fra Krug eller Dom Perignon – gerne med ægte kaviar til.

Sådan ser dobbeltsengen ud på First Class Suites ombord på Singapore Airlines Airbus A380

– Vores Business Class-sæder var – og er enorme. For ti år siden var det noget helt nyt. Suiterne på First Class fik specielt meget opmærksomhed da de var først i verden med dette produkt og fortsat er blandt de bedste i verden. Mange har hørt om «dobbeltsengen» til Singapore Airlines. Selskabet har altid haft et meget stærkt renomme som et af verdens bedste flyselskaber og har en stærkt position blandt de kunder som gerne vil betale og opleve noget specielt, mener Dag Åge Karlsen, Country Manager i Norge for rejsebureauet Select Collection.

Serveringen I First Class Suites ombord Singapore Airlines Airbus A380

Nu får kæmpen en makeover

Singapore Airlines aller første A380 gik over i pensionisternes rækker tidligere i år og nu står fem nye A380 klar til levering om få måneder. De nye fly bliver leveret med et helt nyt design ombord og der er stor spænding forud for lanceringen. Også flyselskabets norske salgschef venter i spænding.

– Jeg glæder mig enormt til at se det nye design og er som mange andre spændt på hvad som kommer denne gang. Specielt spændt er jeg på det nye design i Business- og First Class  som jeg tror bliver sensationelt, siger Hanevold.

Allerede 2. november vil de nye sæder blive præsenteret til et stort arrangement i Singapoere, så særligt længe behøver vi ikke at vente for spændingen udløses. Du vil naturligvis kunne se billeder af de nye sæder her på FinalCall.travel, så snart vi har fået dem i hus.

 Fakta om Singapore Airlines A380

  • Første fly blev leveret til selskabet 15. oktober 2007
  • Første kommercielle flyvning var fra Singapore til Sydney 25. oktober 2007
  • Det allerførste A380 testfly hos Airbus blev passende registreret F-WWOW
  • Flyet er 72,72 meter langt, som tilsvarer mere end fire tennisbaner
  • A380 har hele 40% mere gulvareal end en Boeing 747
  • Hvert fly har fire Rolls Royce Trent 900 motorer
  • Flyet har hele 16 nødudgange og 17 toiletter
  • På langruter har flyet 4 piloter og en besætning på 24 i kabinen
  • Dagens A380 har 12 suiter, hvoraf fire kan bestilles som dobbeltseng
  • Singapore Airlines A380 findes i dag i to forskellige konfigurationer. De nyeste har kun plads til 379 passagerer, langt færre end andre selskaber, som betyder bedre plads ombord i alle klasser.

Læs også:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here