Scandic Hotels vil tilbyde kunder unikke musikoplevelser

Takket være en ny aftale tilbydes medlemmer af Scandics loyalitetsprogram, Scandic Friends, nu eksklusiv adgang til billetter og unikke oplevelser i samarbejde med nogle af Live Nations mest attraktive koncerter og arrangementer i Norden.

Scandic og Live Nation har siden 2011 tilbudt gæster en samlet oplevelse, eksempelvis i form af arrangement, middag og overnatning i ét. Nu udvides samarbejdet til at omfatte hele Norden, med fokus på at give Scandic Friends medlemmer adgang til Live Nations mest eftertragtede arrangementer i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

I starten af 2018 får Scandic Friends medlemmer adgang til koncertbilletter, mulighed for at deltage i VIP-events på hoteller, være med til sound check til udvalgte koncerter, få adgang til backstage eller også få en chance for at møde sine idoler. Fans kan yderligere forvente flere unikke aktiviteter på det officielle fan-hotel, præcis som det blev skabt sammen med Scandic, på Grand Central by Scandic, før Depeche Modes verdensturné premiere i Stockholm tidligere på året.

“Scandic og Live Nation er det perfekte match, når det kommer til at tilbyde en samlet oplevelse med overnatning og arrangement. Nu får vi chancen for yderligere at åbne op for oplevelser ud over det sædvanlige – oplevelser som mange fans og ferierejsende ikke tidligere har haft adgang til” siger Casper Puggaard, kommerciel direktør Scandic Danmark.

“Fans rejser gerne for at opleve sin favoritartist live. Derfor er vi rigtig glade for at kunne arbejde sammen med Scandic og på den måde tilbyde fans i hele Norden muligheden for unikke oplevelser og endnu mere livemusik” siger Therese Liljedahl, Director Marketing & Nordic Partnership hos Live Nation.

Den nye aftale starter til januar 2018 og omfatter hele Norden. Information om aktuelle arrangementer vil blive tilgængelige på www.scandichotels.dk og samtidig kommunikeres i Scandic Friends nyhedsbrev.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here