Der har – af gode grunde – været langt mellem de interessante produktnyheder under Corona-krisen. Men en af de nyheder vi har set frem imod har været SAS nye Airbus A321LR, som med omkring et års forsinkelse nu er kommet i luften. SAS PR-afdeling har desværre ikke haft meget lyst til at vise produktet frem, men vi tog sagen i egen hånd og bookede en billet til Boston, så vi kunne vise vores læsere hvad de kan forvente. Vi tester her Business Class ombord på det nye fly på ruten mellem Boston og København. Velkommen ombord.
Allerede om morgenen inden afgang fra Boston, så fik jeg en god overraskelse da jeg tjekkede Flightradar24. Det var nemlig et spritnyt fly, som skulle flyve mig hjem mod Skandinavien senere på dagen.
Flyet, som var på vej fra København var lige kommet fra værkstedet i Tallinn et par dage tidligere, hvor det havde fået installeret internet. Og turen fra København mod Boston var den første flyvning det foretog med passagerer ombord.
Check-in
Jeg ankom til Boston Logan lufthavnen i god tid inden afgang og der var da heller ingen kø ved check-in skrankerne da jeg ankom. Hele fire check-in-agenter stod og ventede på de omkring 60 passagerer som skulle med flyet nogle timer senere.
Desværre valgte jeg den “forkerte” skranke og blev betjent af en medarbejder, som tydeligvis enten var helt ny eller bare ikke havde særligt meget styr på indtjekningen.
Jeg havde medbragt 2 kufferter, som vejede omkring 25 kg. hver. Og allerede efter den første, så var hun igang med at ville opkræve gebyr for overvægt. Der var bare det problem at jeg på Business Class – og som Diamond-medlem i EuroBonus – måtte medbringe hele 4 kufferter, som hver måtte veje 32 kg, så jeg var langt fra min grænse. Det lod dog ikke til at hun forstod det og hun ledte videre efter prislisten for overvægt.
Jeg måtte ty til hjælp fra en lidt mere erfaren kollega i skranken ved siden af, som hurtigt fik stoppet hende og forklaret at jeg altså ikke var i nærheden af at nå grænsen for tilladt bagage.
Herefter begyndte hun så at sætte “assistance” skilte på min bagage, hvilket jeg naturligvis ikke havde brug for. Også det fik kollegaen ved siden af stoppet og bedt hende bruge de “heavy-skilte”, som egentligt var planen da kufferterne var over 23 kg. Hun tog assistance-skiltene af igen – og forsøgte med nye skilte – men uden stor succes – for også denne gang satte hun de samme assistance-skilte på mine kufferten en gang til. Bevares – de er begge orange, men den store skrift med sorte bogstaver er dog forskellig. Så her måtte kollegaen tage over og sørge for at det blev de rigtige skilte som kom på kufferterne.
Ikke den mest smidige indtjekning jeg har prøvet ved en Business Class skranke.
Sikkerhedskontrollen
Efter den noget forvirrende og lidt langtrukne indtjekning, så gik turen mod sikkerhedskontrollen. Jeg havde adgang til Fast Track i Boston, men det hjalp ikke meget – for alle endte i den samme kø. Man fik dog lov at gå igennem en indgang der hed Fast Track inden man stillede sig i kø sammen med alle andre.
Der var kun et spor åbent i Boston og det tog omkring 35 minutter. Men jeg var heldig – for hvis jeg var kommet bare 5 minutter senere, så tør jeg slet ikke tænke på hvor lang tid det ville have taget. Umiddelbart vil jeg skyde det til mindst en time med den lange kø bag mig, som bevægede sig helt ekstremt langsom.
Loungen
Vel igennem sikkerhedskontrollen, så gik jeg mod Lufthansa loungen, som er placeret i den ene ende af terminalen – med fin udsigt over flyene og ikke mindst direkte boarding fra loungen til flyet, hvis man vel at mærke flyver med Lufthansa.
SAS flyet var dog parkeret i den absolut modsatte ende af lufthavnen, så man skulle forlade loungen i god tid inden afgang.
Lufthansa Senator Lounge havde et fint udvalg af mad og forskellige snacks, men et glas fredagsvin kunne man kigge forgæves efter for loungen havde lukket for udskænkning af al alkohol. Ingen ville rigtigt svare på hvorfor.
Boarding
Efter den lange gåtur fra loungen til gaten, så var det – efter lidt ventetid klar til boarding.
Her var det den samme uerfarne ansatte, som skulle stå for det og da boarding startede, så startede hun med at give både sine kollegaer og de passagerer som stod forrest i køen en kæmpe skideballe fordi de havde startet med at scanne boardingpas før hun var færdig med at tale i højtaleren. Det var ret så akavet at være vidne til.
Gaten var udstyret med skilte til de to køer – en med priority boarding og den anden med zone A-F. Skiltene stod der dog JetBlue på og bogstaverne passede heller ikke med SAS boardingzoner da zone A netop er priority boarding og altså blev henvist til en anden kø. Det skabte lidt forvirring blandt passagererne. Ikke at det gjorde nogen forskel for alle stod blandet i begge køer og det lod ikke til at zone-boarding blev overholdt.
Førstehåndsindtryk
Vel ombord på flyet blev jeg budt velkommen af et oplagt crew og fandt min plads på 2F. Et af flyets såkaldte “throne seats”, hvor man ikke har nogen sidemand.
Stolen har ekstremt meget fralægningsplads – med et bord på begge sider af stolen, et skab ud mod midtergangen og hylder ind mod vinduet, hvor en af dem er beregnet som skohylde. Her var masser af plads at arbejde på – ja faktisk mere end på de større langrutefly. I stolen lå en pude, et tæppe, et lagen og et amenity kit.
“Throne Seats” finder du på alle lige rækker på Business Class.
Sidder du derimod på en af de ulige rækker, så har du ikke i nærheden af samme plads. Her er der nemlig to sæder på hver side af midtergangen mod kun ét på de lige rækker.
På de ulige rækker minder stolene mere om sidste generations Business Class, hvor man fra vinduessædet skal træde over sidemanden for at komme ud i midtergangen – noget der kan være lidt af en udfordring, hvis sidemanden har lagt sædet ned. Her er der dog betydeligt bedre plads til fødderne.
Så der er altså stor forskel på hvilket sæde du vælger på dette fly.
Flyet var som sagt helt nyt og denne tur var kun den anden med passagerer – derfor var der da også den typiske lugt af nyt fly og alt fremstod pænt, rent og nyt.
Med kun én midtergang og alle passagerer, som skal igennem den samme indgang forrest i flyet, så bliver boarding lidt mere kaotisk end på de større fly. Men kabinepersonalet lykkedes da med at komme rundt med at glas champagne inden afgang.
Vi lettede fra Boston nogenlunde til tiden og nu satte vi altså næsen mod København og hvad der lignede en rettidig ankomst.
Efter afgang
Kort efter afgang var det tid til en pre-dinner drink og en snack.
Desværre har SAS stadig sparet de varme nødder væk, så det blev en pose med de samme cashewnødder, som jeg fik serveret på SAS Plus nogle dage tidligere.
Udvalget af drikkevarer var dog betydeligt bedre på Business Class og langt om længe kunne jeg få den obligatoriske Bloody Mary, som har været så savnet på de seneste flyvninger på SAS Plus.
Det yderst oplagte kabinepersonale mente dog at jeg også var nødt til at smage den nye champagne, som de havde fået ombord og så må man jo hellere ofre sig. Det fortrød jeg ikke – ja faktisk måtte jeg efterlade det meste af min Bloody Mary.
Efter lidt tid med pre-dinner drink, så var det tid til servering af maden.
Af uransagelige årsager, så har SAS ikke noget menukort på SAS Business og det er derfor ganske svært at vide hvad man kan vælge imellem.
Kabinepersonalet havde tydeligvis haft mange frustrerede passagerer tidligere, så de havde lavet deres eget “menukort” – i form af et billede med alle tre retter, som de havde taget i galley inden serveringen startede. Smart tænkt når nu SAS ikke kan finde ud af at få menukortet til passagererne trykt.
I dag kunne man vælge mellem Short Ribs, Kylling eller en vegetarret med nudler.
Min erfaring er at man skal holde sig fra oksekødet – specielt når man flyver med SAS fra Skandinavien. De seneste mange gange har det været tæt på uspiseligt. Men situationen er ofte en anden når maden er lavet i USA. Her kan de nemlig – for det meste – godt finde ud af at lave en kødret, som er mør og lækker.
Så jeg satsede på kødretten og det fortrød jeg ikke.
Kødet var helt ekstremt mørt, kartoffelgratinen var lækker og cremet, broccolien var sprød og ikke mindst sovsen var utrolig smagfuld og heldigvis ikke den samme sjaskede suppe-konsistens, som SAS oftest serverer fra Skandinavien. Uden tvivl en af de bedste retter jeg har fået på SAS Business meget længe.
Egentligt lidt utroligt at en “udestation” kan lave så meget bedre mad end de kan på SAS hjemmebase. Kigger jeg tilbage på tidligere flyvninger, så tror jeg faktisk altid jeg har fået rigtig god mad når turen starter i Boston. Måske catering i København skulle tage sig en studietur her til.
Retten var også – som jeg har efterlyst i årevis hos SAS – med helt almindelige klassiske ingredienser og ikke alle mulige mærkelige “hipster”-sammensætninger. Klassisk er godt når bare det er tilberedt ordentlig – og det var det her.
Til forret blev der serveret hummer – hvilket jo passer helt genialt når man rejser fra New England.
Retten var en kombination af lækre, møre stykker hummer serveret med en alioli og lidt rogn samt lidt hummersalat. Lige bortset fra løjrommen, som desværre ikke serveres længere på SAS Business, så var det her en af de bedste forretter jeg har fået på SAS i mange år.
På bakken var der også et par oste, som var ganske udemærkede. Hertil blev der serveret marmelade og knækbrød.
Til dessert var der en ganske udemærket mousse-kage. Præcist hvad den indeholdt ved jeg ikke da vi jo ikke havde fået et menukort, men godt smagte den.
På SAS Business fik man igen serveret lunt brød til maden, hvor der var flere slags at vælge imellem.
Selve maden var et af de absolut bedste måltider jeg har fået hos SAS meget længe. Desværre mangler præsentationen stadig en del når alt bliver serveret på en bakke dækket af et bjerg af plastik.
Heldigvis forsøgte kabinepersonalet af råde lidt bod på det ved at fjerne plastikbjerget med det samme, men det er stadig ikke optimalt at få alle retter serveret samtidigt, så hovedretten kan nå at blive lidt kold mens man spiser forretten.
Der blev heller ikke uddelt hot towels på noget tidspunkt på denne flyvning, så det har SAS altså stadig sparet væk. Det er ellers normalt meget værdsat at kunne friske sig lidt op inden maden eller når man har sovet.
Lidt synd at SAS stadig holder tilbage med de små detaljer i serveringskonceptet når maden langt om længe er ved at nå et godt niveau igen. Det er nu altså de små detaljer, som virkeligt giver den helt høje topkarakter og der mangler SAS altså stadig lidt.
Var maden blevet serveret én ret ad gangen, uden bakke og et bjerg af plastik og hvis man havde fået et menukort samt ikke mindst et hot towel inden maden, så havde SAS fået topkarakter for dette måltid.
Stolen
Som jeg var lidt inde på tidligere, så er der stor forskel på komforten afhængigt af hvilken stol du vælger på SAS’ Airbus A321LR.
Konfigurationen er lavet, så der på ulige rækker er to sæder på hver side af midtergangen, mens der på lige rækker kun er et sæde på hver side. Sidstnævnte er de såkaldte “throne seats”, som umiddelbart er at anbefale.
På disse “throne seats” er der ekstremt meget fralægningsplads og bord på begge sider af stolen, så det er let at arbejde med sin laptop – endda også samtidigt med at man spiser.
Ud mod gangen er der et stort skab, som kan lukkes helt. I stolen foran er der en lomme til papirer (og menukort hvis SAS igen vil introducere det). På vinduessiden af stolen er der endnu en “lomme” og under bordet mod vinduet er der både plads til en laptop, et ekstra opbevaringsrum og et rum til sko. Selv under tv-skærmen er der en ekstra lomme til småting. Dette må være et af de bedste sæder i luften når det gælder fralægnings- og arbejdsplads.
Bordet er rimeligt stabil, men dog ikke så stort.
Selve stolen er dog ikke specielt bred – og her mærker man en forskel på stolene i de større langrutefly. Man sidder dog stadig ganske komfortabelt.
Den eneste udfordring jeg umiddelbart ser er at “fodbrønden” er meget lille på disse “throne seats”. Når man skal sove, så føles det ret klaustrofobisk – specielt hvis man bruger mere end størrelse 40 i sko.
Placeringen af knapperne til at betjene stolen er også lidt upraktisk. Der sidder både betjening oppe ved skabet og nede på siden af stolen, som man kan nå når man ligger ned. De sidder dog begge på samme side og da stolen er ret smal, så kan det være svært at vende sig og nå dem, hvis man ligger med ryggen til. Desuden oplevede jeg flere gange at man kommer til at trykke på dem mens man sover – ganske enkelt fordi sædet er ret smalt.
Sidder du på en af de ulige rækker, så er der noget bedre plads til fødderne, men det kommer så med den omkostning at man sidder helt tæt med sidemanden og ikke har særlig god fralægningsplads.
Det helt perfekt sæde findes ikke rigtigt på dette fly, men hvis du ikke er for høj og har for store fødder, så er “throne seats” rigtigt gode.
Stolene på de ulige rækker er fine, hvis man rejser med et familiemedlem man gerne vil sidde lidt tæt med, men når man sidder op, så er der altså ikke voldsomt meget mere plads end på SAS Plus, som også har to sæder på hver side af midtergangen.
En stor fordel på Airbus A321LR er at man har en luftventil i loftet, så man selv kan bestemme hvor meget frisk luft man vil have. Det har man desværre ikke på SAS større langrutefly.
Amenity kit
På SAS Business får man udleveret et amenity kit med de mest nødvendige ting.
Selve tasken er fin nok og fra det svenske mærke Filippa K. Men det havde nu været rart med lidt variation, så man ikke ender op med et bjerg af de samme tasker når man flyver meget med SAS. Skoposen på SAS Plus er meget lettere at finde noget at bruge til i dagligdagen end toilettasken på SAS Business.
Indholdet i tasken er ikke specielt imponerende. SAS har meget fokus på miljø og klima og det ses også her. Det er desværre på bekostning af kvaliteten.
Tandbørsten er i bambus og ikke særlig god og tandpastaen smager direkte dårligt. Læbepomaden er noget klistret stads og øjenmasken er ikke blandt de bedste. Strømperne er fine nok, men det er engangsstrømper, som ikke holder længe.
Tandbørsten og tandpastaen man får i skoposen på SAS Plus er virkeligt meget bedre end det man får på SAS Business.
Her bliver det lidt “form over function” i miljøets hellige navn.
En plastiktandbørste og tandpasta som er god og som man let kan bruge på en hel ferie vil jeg mene er bedre for miljøet end at få udleveret noget man ikke gider at bruge og som bare bliver smidt ud eller efterladt på flyet.
Det er længe siden jeg er ulejliget mig med at bruge noget fra dette amenity kit – kvaliteten på indholdet er simpelthen for dårligt. Men heldigvis havde jeg stadig den gode plastiktandbørste jeg fik på SAS Plus på udrejsen.
Kabinepersonalet
På min rejse til Boston fløj jeg på SAS Plus og var meget fornøjet med den gode service, så der var lidt at leve op til på hjemrejsen for kabinepersonalet.
Heldigvis, så var det samme kabinepersonale på hjemrejsen og heller ikke her blev jeg skuffet – tværtimod.
Servicen var eminent og personalet var på fødderne hele turen. Utallige gange kom de fordi for at tjekke om passagererne manglede noget – samt bød på snacks, drikke m.v.
Der er ingen buffet mellem måltiderne på denne flyvning, som man kender fra de større fly, så at kabinepersonalet var proaktive med snackservering var absolut positivt. Og man kunne naturligvis altid bede om hvad man havde lyst til.
Jeg har sagt det før, men lad mig sige det igen: SAS kabinepersonale er et af lyspunkterne når man flyver med SAS for tiden og jeg håber det fortsætter sådan.
Underholdningssystemet
Her er ikke den store forskel på det man finder på SAS Plus og SAS Go. Jeg gik i detaljer med dette i min anmeldelse af SAS Plus på udrejsen, så der er ingen grund til at gøre det samme igen.
Men udvalget af film, tv-serier og musik er virkeligt ikke særligt godt. Her bør SAS stramme alvorligt op.
Også på SAS Business har man desværre en skærm der reflekterer meget, hvilket resulterer i at man oftest ser sit eget spejlbillede mere end filmen – specielt på dagsflyvninger.
Høretelefonerne på SAS Business er ganske udemærkede og har indbygget støjdæmpning. Jeg foretrækker dog at medbringe mine egne som er endnu bedre og knapt så varme at have på ørerne.
Flyet havde wifi, som virkeligt er rigtigt godt. Hastigheden var høj og det var faktisk muligt at streame film fra f.eks. Netflix. Wifi er gratis for passagerer på SAS Plus og SAS Business samt Guld- og Diamondmedlemmer i EuroBonus.
Toiletter
Der er ét toilet til de 22 passagerer på Business Class og det er placeret i det forreste galley. Ikke særligt praktisk for der er ikke meget plads i det lille galley når kabinepersonalet skal servere på Business Class.
Det resulterer også i at hvis der er kø til toilettet, så er den i kabinen ved række 1. Derfor vil jeg anbefale at man undgår at sidde på række 1 – specielt på natflyvninger, hvor man gerne vil have ro til at sove.
Endnu en ulempe ved placeringen af toilettet er at hver gang gardinet til galley åbnes så kommer der en del lys ind i kabinen på en natflygning.
Selve toilettet er også ret lille, så der er ikke meget plads til at klæde om. Ét toilet til en fuldbooket business class vil uden tvivl være lidt i underkanten.
Tid til morgenmad
Omkring halvanden time før landing, så var det tid til morgenmad. Kabinepersonalet havde spurgt alle passagerer allerede efter boarding om de ønskede at blive vækket til morgenmad eller sove helt til landing.
Morgenmaden var ganske udemærket – uden at imponere. Men der var nogle få forbedringer i forhold til sidst jeg fløj SAS Business hjem fra USA.
For det første blev der serveret en yoghurt naturel og ikke den ekstremt sukkersøde version som de tidligere har haft. Dertil var der hjemmelavet müsli (som er betydeligt bedre end den søde version man ofte får fra USA).
Der var flere slags lunt brød at vælge mellem med tilhørende marmelade.
Det virker stadig ret underligt at servere dessertost og noget røget kød til morgenmad, men heldigvis var der nu også et stykke kalkun, som passer langt bedre på denne tid af dagen.
Til morgenmaden blev der serveret juice eller hvad man ellers havde lyst til – samt naturligvis kaffe og te.
Glasset til juicen er meget lille og rækker stort set aldrig til at komme igennem måltidet, så her havde det været praktisk med et lidt større glas.
Alt i alt var morgenmaden godkendt og udemærket, men jeg havde gerne set noget ost og pålæg som passer bedre til morgenmad – eller endnu bedre måske en lille omelet eller lignende.
Inden landing
Efter morgenmaden var ryddet af og kabinen blev gjort klar til landing, så kom kabinepersonalet rundt med en lille æske chokolade, som “afskedsgave”.
Jeg har altid elsket når flyselskaber giver en lille afskedsgave – som f.eks. KLM gør med deres små porcelænshuse. Og selvom tre små stykker chokolade ikke kommer i nærheden af det, så er det stadig en fin lille gestus at man kan tage sådan en med hjem i tasken.
Fremfor at servere den i løbet af flyvningen, så synes jeg faktisk det sender et rigtigt godt signal at give den som “afskedsgave” i stedet. Det er en god måde at afslutte en flyvning på.
Opsummering
SAS Business på Airbus A321LR er et absolut solidt produkt, som jeg meget gerne flyver igen. Specielt når maden er lavet i USA.
Der mangler stadig lidt på cateringsiden før det bliver helt perfekt – f.eks. at maden ikke bliver serveret samlet på en bakke.
Hot towels og menukort er ligeledes savnet.
Stolen er god at sidde i – specielt hvis du sidder på de lige rækker. Den er dog lidt smallere end du kender fra de større fly og specielt pladsen til fødderne når du skal sove er trang på disse rækker. Den er dog bedre på ulige rækker, men der sidder man til gengæld meget tæt på sidemanden og har langt mindre fralægningsplads.
Fralægningspladsen på lige rækker er til gengæld uslåelig.
På en dagsflyvning, så ville jeg absolut vælge en stol på de lige rækker. Er dette ikke muligt, så er det lige før jeg ville overveje at flyve SAS Plus i stedet for at sidde på de ulige rækker. Forskellen når man sidder op er minimal, hvis man naturligvis ser bort fra forskellen i mad og service.
Fordele:
– Masser af fralægningsplads på lige rækker
– God mad fra USA
– Opmærksomt kabinepersonale
– Lille og intim kabine
– Hurtigt wifi
Ulemper:
– Lys fra galley når gardinet åbnes
– Begrænset plads til fødderne
– Stor forskel på lige og ulige rækker
– Meget begrænset udvalg af underholdning
Læs også: Anmeldelse af SAS Plus til Boston på Airbus A321LR
