Spar tid og penge på dit Covid-testcertifikat og gør det hjemme

Hvis du vil gøre det enklere – og billigere – for dig selv at få dit testcertifikat på en Corona-test, så kan du nu gøre det hjemme – med en ny app. Testifly sender dig certifikatet via email eller i deres app – og det bedste er at prisen er helt i bund.

I app’en Testifly kan du nu lave din Corona-test hjemme hos dig selv og bruge en at de godkendte hjemmetest. Du får tilsendt et godkendt certifikat på resultatet.

Testifly skriver på deres hjemmeside at deres certifikat er godkendt i EU og gælder på samme måde som en test taget på et teststed.

På hjemmesiden står der:

Fra Testifly hjemmesiden
Fra Testifly hjemmesiden

Testifly er ligeledes bakket op at Lufthansa Industry Solutions, så vi må gå ud fra at det er et seriøst foretagende:

Men lad os se nærmere på hvordan testen foregår.

Pris

Det er billigt at bruge Testifly. Hvert testcertifikat koster kun 5 euro. Dertil kommer så prisen for den hjemmetest du skal bruge og som du selv skal købe – f.eks. på et apotek. En Covid-hjemmetest fra f.eks. Boson, som vi har benyttet i denne test kan købes til omkring 25 kroner. Inkl. gebyr til Testifly kan du altså få dit testcertifikat for omkring 65 kroner. Du betaler med kreditkort i app’en og får med det samme en kode per test du har bestilt.

Testtyper

Testifly godkender alle hurtigtests som er godkendt i EU. Når du tager din test så kan du indtaste testnavnet og der tjekkes med det samme om den er godkendt.

Når du har downloadet app’en så får du en grundig gennemgang og introduktion til hvordan du gør:

Sådan gør du

Du starter med at downloade app’en Testifly fra Google Play eller Apples App Store. Herefter følger de de få trin for at oprette en profil.

Når dit pas og identitet er godkendt, så er det tid til at gøre klar til testen. Først bliver du bedt om at skrive et ID-nummer på den testkassette du har. Så hav en pen klar, som kan skrive på plastikkassetten.

Sørg også for at have alle dele fra testen klar til brug, så du ikke skal lede efter det når videooptagelsen starter.

Godt – så er vi klar til at tage testen.

Inden du går igang får du endnu en vejledning til hvordan testen foregår og hvad du skal gøre:

Nu starter du videoptagelsen og tager din test i henhold til den vejledning som følger med din hjemmetest.

Vær opmærksom på at både du og testkittet skal være synligt i videooptagelsen hele tiden.

Når du har taget din test og dryppet nogle dråber på testpladen, så kan du slukke kameraet igen.

Herefter tæller app’en ned fra de 15 minutter, som du skal vente inden du kan sende resultatet ind. Her må du ikke lukke for app’en.

Efter 15 minutter bliver du bedt om at tage et billede af testresultatet og indsende via app’en:

Nu er der ikke andet at gøre end at vente. Så snart en medarbejder hos Testifly har godkendt din test, så vil du modtage både en pushbesked i app’en og en email med resultatet samt et certifikat du kan udskrive og/eller downloade.

Jeg indsendte mit resultat kl. 10.26 og allerede 5 minutter senere – kl. 10.31 – var mit certifikat klart til download. Lettere og hurtigere bliver det ikke.

Testcertifikatet sendes som en pdf-fil, som er godkendt at en læge i Köln. Der er ligeledes en QR kode på certifikatet, som kan bruges til at verficere det.

Nu bliver det spændende om SAS godkender denne test i morgen når jeg skal rejse. Vi opdaterer naturligvis denne artikel med svaret på det. For en sikkerheds skyld og fordi jeg aldrig har benyttet en hjemmetest via video tidligere, så har jeg naturligvis lavet en test i et testcenter, som jeg ved er godkendt. Men godkendes disse tests fra Testifly, så er det helt sikkert den jeg kommer til at bruge fremover.

Vær dog opmærksom på om landet du rejser til – eller flyselskaber du rejser med – godkender test lavet via video eller om der kraves at du møder op på et teststed. Vi har f.eks. fået oplyst at SAS har valgt ikke at godkende teletest, mens andre flyselskaber gør. Certifikatet man modtager siger dog intet om at denne test er udført som teletest.

Lufthansa skriver f.eks. på deres hjemmeside, at denne test er godkendt for indrejse til Tyskland, Østrig, Canada og USA, men der kan være flyselskaber som har strengere regler end myndighederne foreskriver.

Fra Lufthansa hjemmesiden

Du kan læse mere om Testifly og downloade app’en på deres hjemmeside.

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here