Vender Delta stærkt tilbage til København denne sommer?

Foto: Delta Airlines

Meget tyder på at Delta Airlines vender tilbage til København den kommende sommer. Ifølge bookingsystemerne bliver det med daglige afgange fra slutningen af maj måned.

Det ser ud til at SkyTeam-medlemmet, Delta Airlines, vender stærkt tilbage til København den kommende sommer.

Både på Delta’s hjemmeside, på Københavns Lufthavns app og i bookingsystemerne har det amerikanske flyselskab lagt afgange op mellem København og New York JFK fra d. 27 maj 2022.

Fra Expertflyer.com
Fra CPH’s app
Fra Delta.com

Ruten ser ud til at blive fløjet dagligt med en Boeing 767-300ER. Indtil videre er ruten lagt op i bookingsystemerne frem til vinterprogrammets start. Sidste afgang mellem København og JFK er p.t. 29. oktober 2022, men det kan naturligvis blive forlænget når vinterprogrammet offentliggøres.

Ruten går fra København kl. 13.30 dagligt – med ankomst i New York JFK kl. 16.15.

Turen fra New York afgår kl. 21.25 og ankommer til København kl. 11.30

Flyet tilbyder tre klasser ombord: Delta One (Business Class), Delta Comfort Plus (ekstra benplads) og Main Cabin (Economy Class).

Seatmap Delta’s Boeing 767-300ER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here