Flere lande vil indføre restriktioner for rejsende fra Kina

Foto: s_kawee, Envato Elements

Med den stigende Corona-smitte i Kina for tiden, så tyder meget på at mange lande vil indføre nye restriktioner for rejsende fra landet. Det til trods for at Kina netop har meddelt at de vil lempe indrejsekravene til landet.

Kina vil fra 8. januar 2023 lempe Coronoa-indrejsereglerne til landet, så det fremover kun er nødvendigt at fremvise en negativ test (og naturligvis evt. visum m.v.) for at rejse til Kina. Hidtil har det været nødvendigt at isolere sig i en periode efter ankomst.

Som de fleste har ventet, så stiger smitten voldsomt i Kina efter at landets myndigheder har fjernet de fleste restriktioner.

Kina har – i modsætning til de fleste andre steder i verden – kørt en nultolerance politik overfor Corona. Det har i praksis betydet at de fleste flyafgange har været aflyst og det har været underlagt strenge restriktioner for at rejse til landet.

Også i Kina har befolkningen levet med meget strenge restriktioner og utallige nedlukninger af samfundet, så snart der har været konstateret smitte i et område. Det har i praksis betydet at landets befolkning kun i meget begrænset udstrækning har fået naturlig immunitet mod virus – ligesom de kinesiske vacciner er langt mindre effektive end de vestlige.

Samtidigt melder mange medier om at landet ikke har formået at vaccinere i tilstrækkeligt omfang.

Alt dette – kombineret med en genåbning af samfundet – har naturligvis betyde at smitten nu – uundgåeligt – er eksploderet i landet, mens resten af verden lader til at have situationen under kontrol.

Den omfattende smitte samt utroværdige udmeldinger fra kinesiske myndigheder om smittetal – får nu flere lande til at indføre – eller overveje at indføre – restriktioner for rejsende fra Kina.

Amerikanske myndighedspersoner siger til Reuters, at utroværdige udmeldinger om smittetal fra Kina kan resultere i nye restriktioner for rejsende fra landet.

Japan, Indien og Malaysia har desuden annonceret at de vil stramme indrejsereglerne for rejsende fra Kina pga stigende smitte.

Japan vil kræve en negativ Covid-test ved ankomst for rejsende fra Kina og Malaysia indfører tracking og overvågning af rejsende fra landet.

Specielt hvis USA indfører yderligere restriktioner, så vil vi ganske givet også se flere andre lande følge efter med lignende tiltag.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here