Kina fjerner karantænekrav ved indrejse

Foto: Pixabay

Mens den ventede Covid-bølge rammer Kina efter genåbningen, så fjerner kinesiske myndigheder nu samtidigt kravet om karantæne for rejsende til landet.

Så er der gode nyheder for de mange forretningsrejsende, som har haft brug for at rejse til Kina.

Fra 8. januar 2023 vil landet nemlig – langt om længe – fjerne kravet om karantæne ved indrejse. Det skriver Bloomberg News.

Efter denne dato vil rejsende udelukkende skulle vise en negativ coronatest, som er maksimalt 48 timer gammel.

Hidtil har man desuden skulle i isolation i 8 dage – hvoraf de fem skulle være på et særligt karantænehotel.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here