SAS reservefly skal flyve længere end ventet

Sådan så Business Class-stolen ud på LN-RKP. (Inden de fik nyt betræk). Foto: Flemming Poulsen

SAS har fået installeret nye kabiner i alle – pånær ét fly. Reserveflyet – med registreringsnummer LN-RKP – og øgenavnet “Den Grimme Ælling” skal nu flyve længere end planlagt.

SAS har bestilt et spritnyt Airbus A330 Enhanced fly (SE-REH med navnet Birk Viking), der skal erstatte reserveflyet, LN-RKP, som mange passagerer “frygter” at havne på. Men nu trækker leveringen af det nye fly ud, så passagererne vil stadig risikere at skulle flyve i den aldrende kabine på LN-RKP meget af sommeren.

LN-RKP er udstyret med en ældre Business Class kabine, som langt fra lever op til hvad SAS tilbyder på de øvrige langrutefly. Her er der seks sæder i bredden – mod fire i de nyere kabiner. Ligeledes er der ingen internetadgang på flyet ligesom underholdningssystemet også er ældre og har færre film. Desuden fremstår flyet ganske slidt og trænger til en kærlig hånd. På SAS Plus er der intet underholdningssystemet i dette fly, men man får i stedet udleveret iPads med et meget begrænset udvalg af film.

SAS har længe talt om at reserveflyet skal pensioneres. Oprindeligt skulle det ud af flåden ved udgangen af 2018. Det blev senere udskudt til at flyet skulle pensioneres ved udgangen af maj 2019 – hvorefter et nyt Airbus A330E-fly skulle erstatte det en uges tid senere.

Men leveringen af det nye fly trækker tydeligvis ud længere end planlagt og derfor vil SAS nu også beholde LN-RKP i flåden længere end planlagt.

Ifølge vores kilder, så vil SAS først få leveret det nye Airbus A330E-fly i slutningen af juni eller starten af juli. Efter SAS har modtaget det nye fly, så skal der søges om rettigheder til at flyve det til både USA og Asien – noget der kan tage flere uger.

LN-RKP beholdes beholdes derfor i flåden i længere tid end planlagt – maksimalt til udgangen af juli.

SAS siger dog officielt til FinalCall.travel at de kan bekræfte at den nye Airbus A330E er forsinket frem til midten af juni og derfor er LN-RKP indtil videre trafiksat frem til 30. juni 2018.

Vores kilder internt i selskabet siger dog at flyet forventes at flyve længere end den officielle udmelding siger. Hvem som har ret må tiden vise, men uanset vil det være en risiko for passagerne at havne på dette fly en stor del af sommeren.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here