Rusland lukker luftrummet for 36 lande

Som vi skrev om tidligere idag, så kan det få store konsekvenser for europæiske luftfart, hvis rusland vælger at lukke deres luftrum. Nu har Rusland så besluttet at lukke for luftrummet for 36 lande – heriblandt Danmark.

Det russiske medie Interfax melder nu at Rusland, som modsvar, på at russiske fly har fået forbud mod at flyve i eller over bl.a. EU, har besluttet at lukke deres luftrum for fly fra 36 lande. Danmark, Norge og Sverige er blandt disse lande.

Det russiske luftrum er blevet lukket for 36 lande.

Den manglende mulighed for at kunne flyve i russisk luftrum kan give store problemer på ruter mellem Europa og de fleste steder i Asien – da det vil give betydeligt længere flyvetid at undgå at flyve over Rusland.

F.eks. vil en rute mellem Seoul og Warszawa tage omkring 2 timer længere, hvis flyselskabet ikke kan flyve over Rusland.

Her kan du se et eksempel på LOT’s flyvning på den pågældende rute inden krigen brød ud:

Denne rute tager mellem 10 timer og 10 timer og 30 minutter under normale forhold.

Men flyves den udenom Rusland, som skete den anden dag, så er flyve tiden omkring 12 timer og 30 minutter.

Specielt ruter til Kina, Japan og mange andre byer i Asien vil blive hårdt ramt af forlænget flyvetid og i praksis vil mange ruter nok blive aflyst da det ikke er rentabelt at flyve dem med mellemlandinger.

De lande som Rusland nu har forbudt at flyve i deres luftrum er:

Albanien
Anguilla
Belgien
Bulgarien
Britiske Jomfruøer
Canada
Cypern
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Gibraltar
Grækenland
Holland
Irland
Island
Italien
Jersey
Kroatien
Letland
Lithauen
Luxemburg
Malta
Norge
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Spanien
Sverige
Storbritannien
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here