Kommentar: Kære SAS – tålmodigheden er tyndslidt og det smerter mig

SAS Plus. Foto: Flemming Poulsen

Kommentar: Luftfarten er i krise og SAS er i særdeleshed i krise – med en enorm gæld og en omfattende spareplan foran sig. Det har vi alle fået med os og har stor sympati for. Men hvis flyselskabet vil overleve, så skal de også passe på med ikke at spare sig selv ihjel.

Denne klumme skal ses som en kærlighedserklæring til SAS. Men det er et kærlighedsforhold, som p.t. er udsat for sine prøvelser og udfordringer. Min kærlighed er – indtil videre – intakt, men tålmodigheden med at den tydeligvis ikke er gengældt er efterhånden tyndslidt. Så spørgsmålet er hvor lang tid man skal håbe på en bedre fremtid sammen?

Vi har alle en historie med SAS

Jeg er ganske overbevist om at de fleste skandinaviske rejsende har et eller andet specielt forhold til SAS. Ja faktisk tror jeg også mange udenlandske rejsende har mange gode oplevelser i bagagen når de har rejst med vores stolte skandinaviske flyselskab – med den fine historie.

Vi er opvokset med at SAS er Skandinaviens stolthed. Langt de fleste af os ønsker flyselskabet det bedste og håber oprigtigt at de kommer godt igennem den nuværende krise. Langt de fleste af os har også stor forståelse for at der nu skal spares penge og at de gyldne tider i luftfarten for længst er forbi. Jeg tror såmænd også de fleste kunder har forståelse for at der har været lange ventetider og til tider en ret så haltende service under Corona-krisen.

“Så Godt Som Hjemme”

Men jeg tror også at vi stort set alle stadig har følelsen af “Så Godt Som Hjemme” fra de gamle reklamer med Uffe Ellemann-Jensen i hovedrollen når vi ser et SAS fly. Den følelse har jeg i hvertfald ofte når jeg stiger ombord på et SAS fly langt væk hjemmefra. Noget som er helt unikt og (som skandinav) umuligt at opnå med andre flyselskaber – uanset hvor gode de ellers måtte være. Men er det nok at vi har en positiv følelse fra en gammel reklamefilm?

Må ikke spare sig selv ihjel

Hvis SAS skal overleve, så er flyselskabet også nødt til at se fremad og ikke mindst benchmarke sig mod konkurrenterne. De er nødt til at sørge for at passagerer behandles godt – også mens de kæmper med spareplanerne. I sidste ende er det tilfredse kunder det handler om og det får man ikke hvis man passivt sidder i hjørnet, mens konkurrenterne har sat fuld speed frem og har spidse albuer.

Man kan nemlig også spare sig selv helt ihjel. Spareplanerne hjælper ingenting, hvis man i mellemtiden har fået skræmt de bedste kunder væk. Så er alt det hårde arbejde og de ansattes ofringer tabt på gulvet. Og slet ikke hvis man gør det i en periode hvor efterspørgslen igen stiger og kunderne har haft en rejsepause samt skal genoverveje sine rejsemønstre og -strategier.

Gammel støvet dame

De seneste måneder har jeg fløjet en del oversøiske rejser med SAS. De fleste af dem på Business Class og et par stykker på SAS Plus. Ingen af disse turer har overbevist mig om at SAS er i form til at tage kampen op om kunderne. Hele konceptet minder mig mest om en halvgammel dame, som trænger til en grundig afstøvning.

Efter rejsetørke i to år, så burde oversøiske rejser give en frequent flyer som mig smag for endnu mere. Jeg er en af dem der elsker at sidde på et fly og som nyder de mange timer i fred og ro, mens jeg kan nyde et godt måltid og god service samt se nogle gode film. Jeg ser frem til mine rejser – uanset om det er forrest i flyet eller lidt længere bagude.

Helt generelt flyver jeg en god blanding af flyselskaber og kabineklasser og kan sagtens glæde mig til en rejse på økonomiklasse. I hvertfald hvis det er med et flyselskab der stadig opretholder et minimum af serviceniveau. De helt skrabede produkter, hvor man skal betale ekstra for alt undgår jeg – såvidt muligt – helt bevidst. Det bliver ganske enkelt for besværligt. Derfor er det også meget længe siden jeg har fløjet med SAS på økonomiklasse, men jeg vælger dem ofte på Premium Economy og Business Class.

Jeg vælger for det meste at rejse på SAS Plus, som er en hel del dyrere end Economy, men trods alt en mere spiselig pris end Business. SAS Plus er lidt mere udholdelig end økonomiklasse, men for merprisen forventer jeg også et rimeligt servicekoncept, som er bedre end hvad man kan få på økonomiklasse.

SAS Plus uden så meget Plus

Min seneste rejse var på SAS Plus hjem fra USA i den forgangne weekend og det var første gang i lang tid, hvor jeg faktisk ikke så frem til næste tur efter landing. I hvertfald ikke med dette produkt.

Det mest positive på denne tur var at der var medvind hjem, så flyvetiden var kort og turen var hurtigt overstået. Det kompenserede også for det elendige og meget skrabede udvalg af film ombord, hvor det er svært at finde noget der er værd at se når man har fløjet et par gange med SAS.

En ting er at flyselskabet skal spare penge og stadig bruger Corona som en dårlig undskyldning for et begrænset servicekoncept og en lukket lounge i f.eks. Chicago. Nu fløj jeg heldigvis fra Newark og der er loungen åben igen. Så det var muligt at få lidt koldt at drikke og en sandwich inden afgang. Sidstnævnte blev jeg glad for da jeg så maden ombord.

SAS kunne forbedre konceptet ombord betragteligt ved blot at gøre sig lidt mere umage. SAS Plus giver på ingen måde oplevelsen af at SAS gør sig umage. Tværtimod.

Lad os tage den sidste tur på SAS Plus som et eksempel.

Mærkeligt og sjusket madkoncept

Maden var ganske enkelt en katastrofe. Jeg forventer ikke et gourmet måltid når jeg flyver SAS Plus. Det er trods alt et Economy Premium produkt. Men man bør kunne forvente en forplejning som er nogenlunde rimelig. Jeg har fået mange måltider på andre selskabers økonomiklasse, som var langt bedre end det SAS serverer på Plus for tiden.

For det første så er brødet hårdt som sten, pakket ind i plastik og derefter nedkølet. Det var ganske enkelt uspiseligt – både til middagen og til morgenmaden. Det koster altså ikke mere at varme de par boller ombord. Jeg ved godt at Corona var undskyldningen i starten af deres skrabede servicekoncept, men alle andre steder i samfundet kan man altså godt få serveret en lun bolle uden at sætte helbredet over styr. Mon ikke SAS også kunne finde ud af det, hvis de gjorde sig umage?

Brød på SAS Plus. Hårdt som sten. Foto: Flemming Poulsen

Salaten blev serveret uden dressing og var dødsyg og kedelig. Portionen man fik til hovedret var så lille at selv en 3-årig ville skrige af sult 5 minutter senere.

Hovedret på SAS Plus. Meget lille portion, som ikke gjorde meget for at stille sulten. Foto: Flemming Poulsen
Tør salat uden dressing. Foto: Flemming Poulsen

Jeg var virkelig glad for at jeg havde spist et par wraps i loungen inden afgang for maden ombord kunne ikke gøre det ud for at reelt måltid.

Underlig morgenmad og stenhårdt brød

Morgenmaden var noget af det mærkeligste jeg har set. En slags sej pastrami (med masser af fedt), en dessertost og en yoghurt der var så kvalmende sød at man helt sikkert er et stort skridt nærmere en diabetes-diagnose. Helt ærligt? Hvem spiser pastrami og dessertost til morgenmad? Dertil blev så serveret den tørre, plastikindpakkede bolle, som jeg mistænker indeholder 20% cement.

Kød til morgenmad på SAS Plus. Foto: Flemming Poulsen
Brød på SAS Plus til morgenmad. Hårdt som sten. Foto: Flemming Poulsen

Det var jo tydeligt at se at de fleste passagerer ikke spiste op. Folk kiggede tydeligvis undrende på bakken der blev stillet foran dem. Nogle forsøgte sig med at spise lidt – tydeligvis ikke af lyst, men af nød. Mange tog en enkelt bid af bollen og droppede resten. Og pålægget giver jo ikke så meget mening når man ikke kan spise brødet.

Bakkerne der blev samlet ind igen var stadig fyldt med mad. Og hvordan det giver mening med så meget madspild når SAS har så overdreven fokus på bæredygtighed som de har – er mig en gåde. Og nej det handler ikke om at passagererne ikke er sultne – de kunne ganske enkelt bare ikke lide maden eller synes sammensætningen var underlig.

Meget begrænset drikkeudvalg

Udvalget af drikkevarer var lige så sørgeligt. Her kan du vælge mellem en billig rød- eller hvidvin, øl, gin eller whiskey. Det koster altså ikke mere at lade passagererne vælge en cognac eller Baileys til kaffen eller vodka og rom i en cocktail. Jeg drikker ikke mere fordi udvalget er lidt mere interessant end det ekstremt skrabede udvalg SAS tilbyder. Eller jo – det gør jeg jo når der ikke er noget jeg har lyst til, men kommer jeg igen som kunde så?

Er du til sodavand så er der valget mellem Cola eller Sprite. Ingen appelsinvand, ingen ginger ale som på stort set alle andre flyselskaber.

At man så skal bestille alle sine drikkevarer sammen med pre-dinnerdrinken gør bare serveringen endnu mere rodet og man ender med et bjerg af plastikglas og dåser på det vakkelvorne bord, som forøvrigt kunne trænge til en grundig opstramning. Det er stort set umuligt at spise af bakken når den står og vipper på et skævt og vakkelvornt bord (og nej det var ikke bare mit bord der var sådan).

Pre-Dinner drinks. Alle drikkevarer (også til maden) skal bestilles samlet. Udvalget er dog meget begrænset. Foto: Flemming Poulsen
Vakkelvornt bord på SAS Plus, som gjorde det meget udfordrende at spise når bakken vipper på bordet. Foto: Flemming Poulsen

Bliver du snacksulten mellem “måltiderne” (og det gør du med den mad der serveres) så kan du vælge mellem nødder og….. nå ja – nødder. Men forvent ikke at de bliver tilbudt aktivt. Du må selv opsøge dem.

Kabineperonalet kæmper på trods af konceptet

Kabinepersonalet gjorde virkeligt hvad de kunne og har på alle mine flyvninger været super venlige og imødekommende. De kæmper virkeligt mod alle odds og forsøger febrilsk at sørge for at passagererne får en nogenlunde god oplevelse – på trods af det meget begrænsede koncept de har at arbejde med. Jeg kan ikke lade være med at have oprigtigt ondt af dem når jeg ser hvor meget de kæmper, mens deres arbejdsgiver tydeligvis ikke rigtigt gør sig umage for tiden. Det var tydeligt at se at de på ingen måde var stolte af produktet de skulle stå på mål for. Al ros og medfølelse til dem.

Handler ikke om økonomi

Som nævnt, så handler min frustration ikke om økonomi eller et ønske om at få serveret et luksuriøst produkt. Det ved jeg godt man ikke får på SAS Plus – eller på noget andet Premium Economy produkt for den sags skyld.

Det handler om at man har et serveringskoncept, som der tydelig ikke er lagt mange tanker i og som ikke måler sig med konkurrenterne. Drikkeudvalget er faktisk bedre på mange konkurrenters økonomiklasse.

Selvom man skal spare penge, så kan man godt gøre sig umage og få det bedste ud af det man har at arbejde med.

Man sidder ofte med fornemmelsen af at serveringen skal være speciel bare for at være speciel og jeg har virkeligt mine tvivl om de ansvarlige for konceptet nogensinde selv har prøvet at flyve på SAS Plus. Havde de det, så er jeg overbevist om at de omgående havde lavet ændringer.

Handler det om at spare penge, så start f.eks. med at benytte almindelige kendte internationale mærker til alkohol i stedet for meget dyrere small batch mærker fra Sverige og Norge. Jeg ville til enhver tid hellere kunne vælge mellem mere end norsk gin og svensk whiskey og så gå på kompromis med at det er mærker, som ikke nødvendigvis er lokale og ganske sikkert billigere.

Økonomisk så ville jeg faktisk ikke blive overrasket hvis det er billigere at servere varmt brød end plastikindpakket. Brødet er det samme og det koster ikke SAS ekstra at kabinepersonalet varmer det ombord. Det koster derimod at få cateringselskabet til at pakke det i zip-lock-poser og placere det på bakken.

Det koster ikke ekstra at servere en yoghurt der ikke er sød som slik. Det koster ikke ekstra at bytte pastrami ud med en stykke (billigere) skinke eller kalkun samt lidt frugt. Det koster ikke noget at vælge en ost der rent faktisk passer bedre til et rundstykke end til en portvin.

Jeg har også svært ved at forestille mig at det er dyrere at tilbyde lidt slik eller chips som snacks sammen cashewnødder (som generelt er forholdsvis dyre).

Det koster heller ikke noget at servere drikkevarer sammen med maden, så hvidvinen ikke når at blive varm inden maden serveres.

Alt for mange småfejl

En ting er servicekonceptet, men gang på gang oplever man også IT-problemer, mærkelig kommunikation i forbindelse med rejsen og kundeservice som ved mindre om SAS produktet end de rejsende.

Inden afrejse modtager man sms-beskeder om at nu er online-check-in åben. Men det er ikke muligt at checke ind online på rejsen.

Ændrede forudvalgte sæder uden at give besked

Tilfældigvis opdager jeg et par dage før afrejse, at SAS har ændret vores sædevalg uden at give besked. Det burde være enkelt at sende en sms eller email, hvis de ændrer i bookingen. De kan trods alt sende sms om online-check-in der ikke virker.

Vi er blevet flyttet til midtersæder vi ikke ønsker – til trods for at der er masser af ledige pladser på SAS Plus. To af vores oprindelige pladser er forøvrigt stadig ledige, mens en af de oprindelige nu er optaget. Ud af tre personer har vi både Diamond og Guld-status og bør derfor kunne forvente at kunne sidde på de sæder vi har bestilt. Og nej – der var ikke sket skifte af flytype eller ombooking der gjorde det nødvendigt. Der var heller ikke mangel på ledige sæder, så SAS’ sædebingo kunne gøre at andre passagerer kunne sidde sammen. SAS havde bare besluttet at flytte os ud af det blå – og naturligvis uden at give besked. Jeg måtte selv opdage det ved en tilfældighed, men de fleste ville nok ikke opdage det før de stod i lufthavnen og det var for sendt fordi kabinen var fuld.

Jeg opdagede det heldigvis selv i tide, så vi kunne flytte tilbage til vores oprindelige pladser – blot en række længere bagude.

Summen af småfejl

Det er ikke de enkeltstående fejl, mangler og irritationsmomenter som er problemet – selvom det ikke burde ske. Hver for sig et det småting som kunne ske hos alle flyselskaber. Nej – det er summen af de mange fejl der hele tiden sker.

Som når SAS lover mig WiFi på Business eller Plus og det ikke findes eller ikke virker på 3 af 6 flyvninger de seneste måneder. Eller som når de ikke leverer forudbestilt (og betalt) mad på en tur til Middelhavet og stadig ikke har tilbagebetalt pengene – selvom det var i slutningen af juni 2021 de fejlede og jeg har rykket dem utallige gange. Ikke så meget som en undskyldning for den lange ventetid får man når man skriver til Diamond-support.

Jeg mindes ikke hvornår jeg sidst har haft en rejse med SAS, hvor der ikke enten har været problemer med hjemmesiden, check-in, sædevalg, ombooking, aflysning, wifi, kommunikation som ikke stemmer eller andre småting som SAS ikke leverer på. Det sker stort set på hver eneste rejse.

Det er skuldertrækkene og ligegyldigheden hos SAS kundeservice når man påpeger det, som er frustrerende og det faktum at SAS har haft mange af disse problemer i årevis uden at gøre noget ved det.

Jeg vil s¨å gerne være loyal kunde, men SAS gør det så svært

Jeg ville så gerne flyve meget med SAS. Jeg kan godt lide SAS og de har en specielt plads hos mig. Det er ikke uden grund jeg har været Diamond-medlem i mange år og lige om lidt har optjent Lifetime Gold hos dem.

Det er ikke uden grund at jeg optjener masser af bonuspoint via EuroBonus-partnere og har flere af deres kreditkort, som koster mange tusinde kroner om året (som SAS tjener en formue på).

Jeg kan rigtigt godt lide den måde kabinepersonalet stort set altid behandler mig rigtigt godt på og medvirker til at jeg føler mig “Så Godt Som Hjemme” når jeg går ombord på et SAS-fly.

Men SAS gør det bare så svært for mig at fortsætte med at være loyal når de gang på gang laver alle disse fejl og på mange områder ligger et skridt bag konkurrenterne.

Er jeg masochist?

I de stille nattetimer på vej hjem fra New York den anden dag, så kunne jeg ikke lade være med at tænke over hvad det er der får mig til at blive ved med at flyve med SAS – når der gang på gang er så mange småting som de ikke gør sig umage med. Hvorfor vælger jeg ikke bare en af konkurrenterne? Har jeg virkeligt en uopdaget masochist gemt i mig?

Jeg har stadig ikke svaret på disse spørgsmål, men jeg kan mærke at min tålmodighed er ved at være meget tyndslidt. Jeg kan mærke at når Lifetime Gold statussen er i hus om nogle måneder, så er det måske på tide at teste andre græsgange. Ikke fordi jeg egentligt har lyst, men nærmere fordi jeg tror SAS og jeg har brug for en pause fra hinanden.

SAS synes tydeligvis jeg er besværlig når jeg påpeger de ting jeg ikke er tilfreds med og får et goddag-mand-økseskaft svar fra kundeservice. Og jeg har tydeligvis brug for en pause fra frustrationerne over alle de fejl de tydeligvis ikke har tænkt sig at gøre noget ved.

Måske vi bare er vokset fra hinanden? Kærligheden er der dog stadig et sted – i hvertfald fra min side – den føles dog ikke rigtig gengældt. Men det kan være de mange kriser undervejs i vores forhold bare har slidt lidt for meget på os, så seperation er sidste udvej for at se om der stadig er et fundament af gensidig kærlighed at bygge på engang i fremtiden. Jeg er villig til at give det en chance, men er SAS?

Gøre sig mere umage

Jeg kan dog undre mig over at SAS ikke gør sig mere umage med at kæmpe for at kunderne kommer igen og forbliver loyale. Jeg har svært ved at tro at kunderne skulle være så ukritiske med alle de valgmuligheder de har idag når de skal rejse.

Kabinepersonalet ser ud til at have forstået det – til trods for alt de bliver udsat for med fyringer, lønpres og outsourcing af deres jobs til billigere overenskomster i datterselskaber og nu også endnu flere sparerunder, hvor de ganske givet også kommer til at bidrage kraftig for jeg ved ikke hvilken gang. De lykkedes til trods for de værktøjer de har – ikke på grund af dem – og er i mine øjne SAS’ absolut vigtigste aktiv for tiden.

Er det manglende vilje eller evne?

Men det lader ikke helt til at der er samme vilje i Pyramiden på hovedkontoret i Stockholm til at holde på kunderne. Der kommer godt nok mange løfter om at de vil gøre det bedre, at loyalitet går begge veje, at kunderne er i fokus osv. osv. Det har vi hørt i flere år, men det kniber lidt mere med at gøre det i praksis.

Jeg synes ikke rigtigt at man ser de mange fine løfter i virkeligheden og der skal altså mere end varm luft og fine ord til at det skal virke i praksis.

Hvis SAS ikke snart begynder at gøre sig lidt mere umage med de små ting i produktet, så er jeg oprigtigt bekymret for dem. Jeg håber alt det bedste for det flyselskab jeg – uden sammeligning – har brugt mest i mit liv og som jeg holder så meget af.

Jeg ville så gerne fortsætte med at være en loyal og god kunde hos dem, men de gør det bare så svært for mig.

Svær tid, men det gælder alle

Jeg er med på at det er en svær tid SAS går igennem – det har vi alle fattet. Men det gør alle andre altså også. Alle øvrige flyselskaber har også været ramt hårdt af krisen og er det stadigvæk. Rigtigt mange af SAS kunder har ligeledes været hårdt ramt.

Og kigger jeg rundt på konkurrenterne lige nu, så ser meget altså ud til at de er kommet langt hurtigere igang med at lave en plan for at passagererne skal blive hos dem i fremtiden. Deres kommunikationsafdelinger er aktive med at fortælle om deres produkter og forbedringer nærmest på daglig basis, mens der stort set bare er tavshed fra SAS – medmindre det handler om biofuel, klima eller bæredygtighed. Selve kerneproduktet virker til at være glemt.

Langt de fleste er betydeligt foran SAS når det gælder servicekonceptet og bruger ikke længere Corona som en dårlig undskyldning for spareøvelser og nedskæringer i produktet. Flere har endda meldt ud om produktforbedringer som allerede er indført og med mange flere på vej.

Det føles lidt som om SAS stadig er ramt af granatchok fra krisen og ikke rigtigt er kommet videre end at have ondt af sig selv. Og det nytter altså ikke noget, hvis konkurrenterne allerede er vågnet op og kæmper om kunderne. Kommer man flere skridt bagud, så kan det være umuligt at indhente igen.

Vi hører ikke rigtigt noget fra SAS om fremtidsplanerne når det gælder produktet – medmindre de skal tale om bæredygtighed eller klima. Og al respekt for at de har fokus på det, men det bliver altså lidt trættende når det er det eneste vi hører om.

Kunder og EuroBonus i fokus, men vis os det

Bevares der kom et par bemærkninger i forbindelse med det seneste kvartalsregnskab om at kunderne skulle i fokus og at EuroBonus var vigtig for fremtiden. Men der var absolut intet konkret i det. Så indtil der kommer noget konkret er det ikke andet en varm luft.

Jeg håber af hele mit hjerte at vi snart ser SAS komme ind i kampen igen. Vi har brug for et stærk flyselskab i Skandinavien og det ville smerte mig, hvis det ikke bliver SAS. Og det smerter mig ligeledes at se dem som en støvet skygge af sig selv, som de er i dag.

Jeg holder ud lidt endnu, men det er med en meget tyndslidt tålmodighed, som jeg ikke ved hvor længe holder.

Så kære SAS. Kom nu ind i kampen og vær det skandinaviske flyselskab, med den flotte historie, som vi alle igen kan være stolte af og ser frem til at rejse med. Vi – kunderne – er her stadig, men hvor længe?

6 KOMMENTARER

  1. Kan hålla med om vissa saker, men andra saker stämmer inte.
    Det stämmer att man vill att passagerarna i plus ska beställa sin dricka före under och till kaffe serveringen. Detta är för att hjälpa Cabin Crew med att kunna servera go klassens mat utan ringningar från plus om påfyllning av dricka.
    Det går alltid att ringa under hela turen och be om mer.
    Whiskey, konjak, gin och Baileys finns som val. Soda finns: Coca-Cola, zero, Sprite samt tomat äpple och apelsinjuice. Det finns också smoothies.
    I plus gås det med sandwich på längre flyg och alltid sött och salta snacks. Ofta salta cashewnötter och en påse gott och blandat.
    Om filmerna inte är till belåtenhet, tycker jag bara att man kan ladda ner filmer man vill se innan turen.
    Tycker det finns ett bra urval av filmer. Speciellt för barn.
    Maten blir lastad sv utestationerna och det enda kabinpersonalen kan göra är att skriva rapporter om det och hoppas på en förändring.
    Landade just från san fransisco och är väldigt nöjd.

    • Jeg er med på det er for at gøre livet lettere for crew at serveringkonceptet bliver så rodet. Det ændrer desværre ikke på, at det fungerer virkeligt dårligt. Andre flyselskaber kan godt finde ud af en mere smidig servering, så mon ikke SAS også kan hvis de vil. På min rejse på SAS Plus i sidste weekend var der kun norsk gin og svensk whiskey som valg af spiritus. Det er rigtigt at der er bedre udvalg på korte ruter nu, men ikke på langruter. Der var ikke lastet andet på afgange – heller ikke på min forrige flyvning fra USA. Der var ingen sandwich og eneste snack der var vist på menuen var cashewnødder. Der blev aldrig tilbudt snacks fra crew, så om de har et hemmeligt lager som ikke er vist på menuen ved jeg ikke. Mht. film så er det et begrædeligt udvalg hvis man sammenligner med konkurrerende flyselskaber. Her har SAS det klart dårligste udvalg og det må man som kunde forholde sig til og sammenligne totalproduktet når man vælger flyselskab. Rejser man mere end et par gange om året, så løber man hurtigt tør for noget interessant at se – specielt fordi en stor del af af de få film er gamle og der ofte kun er et afsnit af tv-serierne. Hvis SAS får dårlig mad fra catering, så er det SAS ansvar. Man får hvad man betaler for og sammensætningen af menuen har SAS bestemt og bestilt, så her kan de ikke skyde skylden på cateringselskabet at de serverer denne underlige kombination. Som du kan se i min kommentar, så skyder jeg ikke skylden på kabinepersonalet – tværtimod har de altid været yderst venlige og imødekommende. Men det er bare et faktum at SAS leverer et produkt som ikke lever til hvad konkurrenterne gør. Maden og udvalget er bedre hos mange konkurrenter på deres økonomiklasse end den er på SAS Plus.

  2. Thanks for this article! Flying SAS from Stockholm to US soon and was originally planning to bid on a Business upgrade but based on this and other things I read online, it might not be worth it anymore. Especially now when they have changed the rules so you don’t earn more basic points for upgrades purchased by points, plus the cost of upgrade is much more expensive now but the services are still limited and downgraded “due to covid”. Too bad

  3. I går den 15 /3 fløj jeg fra Cph til Agp Kl. 0700 stor var min forbavselse at det var Dansk besætning således at jeg som 76 årik kunne kominikere med dem. Mit Engelsk er meget lavt har kun haft det i et år i skolen,har flere gange skrevet til SAS om ikke man kunne sætte et bånd på, skandinavisk evt Dansk når der flyves med udenlandske besætninger.Efter lidt turbulens en times tid før landingen landede vi til tiden. Næste punkt. I morgenmadspakken var der kun to skiver kedeligt ost ingen spegepølse eller skinke så det var en flad fornøjelse, hvornår får vi rundstykkerne igen? Mit sidste punk på dagsordenen; Jeg får handicap assistance i Dk. perfekt men i AGP har jeg aldrig oplevet den værre en i går, der kom en hjælper med en kørestol til en dame.Personen sagde at jeg måtte vendte til han kom tilbage fracovid chekin. eller følge langsomt med, da vi omsider kom til covid tjek in sagde han så jeg kunne så finde min bagage og vendte.på en kolega efter 1 halv times venten begyndte jeg at gå da der kom en hjælper og kørte mig 200 m. derefter måtte jeg gå hen til en elevator hvilket jeg nægtede,så kom han med en kørestol og kørte mig op til handicap parkeringen til handicap parkeringen hvor jeg havde en vogn med chauffør ventende.

  4. Det er meget trist at opleve SAS’ service er i forfald, og deres undskyldning er COVID. Havde sidste år mange flyvninger med SAS (er guldmedlem). Efter den sidste i januar besluttede jeg mig for at skrive et par ord. Måske ikke så meget for SAS’ skyld, mere for at give udtryk for min bekymring. Sendte mail 4. januar, og i dag 3 1/2 måned efter fik jeg et “ikke svar”. Ikke et eneste af mine punkter svarede de på, blot: We certainly understand your concern. I øvrigt er det mærkeligt at en henvendelse på dansk, bliver besvaret på engelsk? Overvejer, som Flemming, om det er tid til at skifte selskab. Hvis SAS ikke er interesseret i hverken Diamant- eller Guldkunder – er der ikke meget håb for fremtiden.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here