IATA kritiserer nuværende “elektronik forbud”

Det forbud mod at medbringe elektronisk udstyr i kabinen fra udvalgte destinationer, som USA og England indførte tidligere på året får nu kritik fra flysekskabernes brancheorganisation.

Flyselskabernes brancheorganisation, IATA, siger nu at de mener det nuværende elektronik forbud bør gentænkes. Det skriver Businesstraveller.com

I dag er der forbud mod at medbringe større elektronisk udstyr på flyvninger fra visse lande i Mellemøsten og Afrika, hvis man flyver til USA eller England.

Tidligere har også piloter kritiseret sikkerheden omkring dette forbud da de mener at det øger risikoen for ukontrollerbare brande ombord på fly, hvis man opbevarer lithium batterier i lastrummene, hvor man ikke har mulighed for effektivt at slukke en evt. brand.

 

Den seneste tid har der så været mange rygter om at de amerikanske myndigheder vil udvide dette forbud til også at omfatte flyvninger fra Europa. Hidtil er denne stramning dog ikke blevet til noget.

Nu blander IATA’s generaldirektør, Alexandre de Juniac, sig så i debatten om elektronikforbuddet.

Han siger til websiden:

“Vi må sørge for at have styr på sikkerheden. Det er en klar pligt, at sørge for at de midler vi bruger også er logiske og effektive. Det er ikke tilfældet med det forbud vi har nu – og det må ændres”

 

“Sikkerheden er ultimativt myndighedernes ansvar. De har ressourcerne og informationen og de laver reglerne”

“Men flyselskaberne har også et stort ansvar. Vi har operationel ekspertise og vi beder om en robust dialog med myndighederne, så den ekspertise kan blive brugt fornuftigt. Vi kunne nå langt bedre løsningerne ved at arbejde sammen og der er nok at gøre”.

IATA har vurderet at det nuværende forbud kan koste op ti 180 mio. dollars i mistet produktivitet – et beløb som kan stige til enorme 1,2 mia. dollars, hvis forbuddet udvides til også at omfatte flyvninger mellem USA og Europa.

Generaldirektøren fortsætter: “Først må vi finde alternativer til det eksisterende forbud. Kortsigtet i form af mere screening i gaten og bedre uddannelse og træning. På lidt længere sigt med mere avancerede og hurtigere teknologi”

Generaldirektør, Juniac, kom med disse opsigtsvækkende udtalelser under IATA årlige møde, som netop er afholdt i Cancun i Mexico.

Juanic kritiserede også myndigheder for ikke at forholde sig til det sikkerhedsmæssige aspekt i at man placerer mange lithium batterier i lastrummene.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here