Fnates Hjørne: Gruppetest af Air France (del 2 af 2)

Det var en lang indledning i første afsnit. Men det var lissom sådan det var. En dødlang indledning. Men i dag fortsætter jeg med det det virkeligt handler om.

Altså, da vi skulle til at gå ombord på Fnat France flyet, så blev jeg lidt sur på Pappa. Det er trods alt hans skyld når ting går galt – selvom det er mig der har arrangeret det. Det lyder sikkert urimeligt, men det er det ikke.

Når vi flyver med BA, så er vi jo “rockstjerner” og sådan noget. Vi går bare ombord når vi vil. Her var der omtrent 203 andre folk, som var “rockstjerner”. (Det er rigtigt mange når man kun kan tælle til 5).  Det kunne virke som om man var mest “rockstjerne” når man ikke var “rockstjerne”.

Men hende PA damen var der til slut. Hun genkendte os. Pappa synes hun var sød, så jeg trampede på hans lilletå når han skulle hilse.

Det var på sin plads.

Hun tog os med igennem en seperat dør ind i flyet. Vi mødte Pierre, som var chefoverpursermester. Han sagde pænt goddag.

Men vi klarede ikke helt at fokusere på det for det så ud som Starship Enterprise i hvidt og lyseblåt. Havde der været en softicemaskine i vindueskarmen, så måtte vi have knebet os i armen.

Jeg trak Pappa i buksebenet for han kiggede på de andre passagerer og det er jo os som tæller.

Det er vigtigt at minde Pappa om sådan noget. Det kan virke overfladisk, men det er det ikke.

Pierre spurgte om vi ville have noget at drikke. Jeg sagde bare:

“Engage” – og vinkede med hånden fremover.

 

I menuen stod der mange ting. Ting med flotte navne.

-”kan vi få alt?” – spurgte jeg
-”Hvor mange gange?” – svarede Pierre

Det var omtrendt her vi fandt ud af at det kom til at blive en god tur.

Nu skal det siges, at ikke alt var godt. Meget var faktisk rigtig skidt. Og efter et stykke tid måtte jeg protestere. Der kom hummer og salater og lammekoteletter og altså kun ting som smagte af grævling. Pappa var så entusiastisk, at jeg til sidst måtte blokere hans adgang til disse ting.

 

Det er jo hyggeligt at Pappa hygger sig, men det skal ikke gå ud over os.

Men så begyndte der at komme ting som vi gutter kunne lide.

Her for eksempel. chokoladekage og is. Åjåjåj!!!

Pierre kom med chokoladekagen og isen til mig og Tellef med sådan nogle fine låg på. Så løftede han låget, pegede på os og sagde – ”VOILA”.

– ”Åjåjåjååj våjla

Jeg har fået et nyt fransk favoritord – VOILA. Jeg tror det betyder is, chokolade og kage.

De har også sådan et kontrolcenter. Man åbner et skab og så hopper man ned. Dernede er der et panel, som får alle mulige ting til at blinke, vibrere og vise film. Jeg forsøgte at sætte den til “maximum warp speed”, men det var tydeligvis blokeret.

Derhjemme har vi sådan en fnatomasjon, som Pappa har lavet. Så kan jeg sige: “Computer – turn on TV” – og så kommer der fiske og elg-programmer på tv’et. Jeg prøvede intenst på det samme her, men her måtte man altså selv trykke på ting.

Computer. Warp 9. Engage

Men vi fandt en god film efter en mængde avancerede hånd- og fodbevægelser på tastaturet.

Den handlede om nogen som klatrede op på et bjerg. Bankede banditter og reparerede hinanden bagefter. Praktisk.

Pierre var der hele tiden. Med chokolade. Med boblevand. Alt vi havde lyst til. Og hele tiden kiggede han på min British Airways pyjamas. Han spurgte hvor jeg plejede at flyve.

“British Airways – og jeg er “rockstjerne” altså ved du”

Så slog han til og spurgte hvordan dette var i forhold til. Han ventede ikke på svar, men trak et gardin hele vejen rundt om vores stol.

Rundt om hele stolen!!! Det betyder også at det bare var os som var foran gardinet. Det bliver ikke bedre.

Måske viste det også at Pappa viste lidt for meget interesse for de tre andre passagerer i La Premiere. Der er bare 4 stole og de tre andre var til nogle piger, som Pappa synes var lidt spændende. Pappa faldt dog hurtigt ned og konkludere, at de nok bedst kunne lige tegnebøger og at hans næppe var stor nok.

Men det vigtigste var at vi fik gardin. Rund om hele stolen.

Det kedelige var dog at Helge nu var så marineret af al nedfaldsfrugten, at han havde kapret hele sengen, var ufin og nægtede os andre at lægge os.

Han skal få med Bedstemor at bestille når vi kommer hjem. 

Heldigvis havde de soveposer til os andre

Vi fik hver vores sovepose. Fint nok

Før landing var der endnu mere service. Pappa gik efter endnu en hovedret. Vi fik endnu en æske med chokolade og en cola. Det fortsatte Pierre med frem til 20 minutter før landing.

“Regner med at dette var en lille smule bedre end BA, så jeg ser jer snart igen, no?” – sagde Pierre.

“Yes, we just have to pante som tomme flasker and sell some aviser”

Da vi landede stod der igen sådan en Personal Assistant og ventede på os – og bar os helt ud til taxaen.

Opsummering:

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Dette var den bedste flyvetur jeg har haft. Der er aldrig nogen som har forstået mig bedre end Pierre.

Måske er det sådan Mamma følte første gang hun fløj Turkish long haul og endte med at skrive nedfaldsfrugts-digt til dem. “Turkish you are mine. Wine and dine…”

 

Men hele vores gruppe er uanset helt sikre i vores sag. Dette var til terningskast 9

Vi skal aldrig flyve noget andet igen.


 

Har du læst Fnates tidligere artikler? Hvis ikke så finder du dem her

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here