Anmeldelse: Thai Airways på Economy Class

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Det er efterhånden ved at være to år siden vi har testet Thai Airways på Economy Class, så nu må det være på tide, at vi – igen – ser nærmere på hvad flyselskabet kan tilbyde. Vi tog en tur fra Zürich til Bangkok. Kom med ombord og se hvad du kan forvente.

Thai Airways er blandt favoritterne hos skandinavere, som hver vinter valfarter til Thailand for at få lidt lys, sol og varme. Med afgange fra både København, Oslo og Stockholm, så er de et flyselskab, som rigtigt mange stifter bekendskab med.

Da Thai Airways tog meget høje priser fra Skandinavien på vores afrejsedatoer, så valgte vi dog at tage turen over Zürich på vej til Bangkok. Her var prisen på flybilletten heller ikke specielt billig, men dog ikke helt så skyhøj som fra Skandinavien. Og taget i betragtning at det var højsæsonen, så var prisen rimelig.

Vi ankom med SWISS fra København og havde en fornuftig ventetid på lidt under to timer. Det gav os muligheden for et kort besøg i SWISS indbydende Senator Lounge inden afgang.

Boarding

Lidt før boarding skulle starte, så gik vi mod gaten som allerede var godt fyldt op af passagerer som stod i kø for at boarde.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Der var to køer for boarding. Én for Business Class og én for Economy Class. Det viste sig dog, at Star Alliance Gold medlemmer kunne boarde sammen med Business Class, men der var ingen skilte som antydede det – ej heller blev der sagt noget i højtaleren om det. Det var en ren tilfældighed, at vi fandt ud af det da vi så andre passagerer med Star Alliance Gold status, som gjorde brug af den hurtigere boarding.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Kabinen og stolen

Vel ombord på vores Boeing 777-300ER, så ventede den rimeligt indbydende kabine os, som vi skulle tilbringe de næste ti timer i.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen

I forhold til Thai Airways tidligere interiør, så er farverne lidt mere afdæmpede end de mange forskellige farver de tidligere har haft på sæderne. Personligt kan jeg meget bedre lide det nye design, som ikke ligner et kludetæppe af forskellige farver.

Thai Airways skal have ros for at have konfigureret deres Economy Class med 9 sæder i bredden – i modsætning til flere andre selskaber, som idag har presset et ekstra sæde ind og har ti sæder i bredden i samme flytype. Det gør noget for komforten at man ikke skal sidde med armene ind foran kroppen for at kunne være i stolen.

Benpladsen hos Thai Airways var dog ikke særligt imponerende. Allerede inden medpassagereren foran havde lagt stoleryggen ned, så var mine knæ presset op af stolen foran – og jeg er kun lidt over 180 cm. Jeg ville nødigt sidde i dette sæde i ti timer, hvis jeg var meget højere.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

I stolen foran er der en fodstøtte du kan bruge, men medmindre du er under 160 cm, så er den ikke til meget nytte. Faktisk vil jeg gå så langt at sige den er mere i vejen end til hjælp.

Jeg fandt aldrig en behagelig siddeposition hvor jeg kunne bruge den, men jeg stødte til gengæld skinnebenene ind i den flere gange undervejs – selvom den var slået op. Personligt ville jeg have foretrukket at den slet ikke havde været der – det havde nok været mere behageligt.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

I stolen lå også en pude, et tæppe og et par hovedtelefoner. Sidstnævnte brugte vi ikke da vi selv medbringer langt bedre hovedtelefoner på rejsen.

Tæppet var fint og normalt ville jeg rose et flyselskab, som har en stor pude, men i dette tilfælde passede den slet ikke til formen af hovedstøtten, så i praksis var det umuligt at have den bag nakken – uden at sidde i en meget ubehagelig og akavet position. Så puden blev lagt i bagagehylden for mit vedkommende.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Underholdningssystem

Thai Airways har på deres Boeing 777-300ER et ganske udemærket underholdningssystemet. Selvom selve hardwaren efterhånden har en del år på bagen og man ofte skal trykke flere gange for at det reagerer, så var filmudvalget absolut godkendt. Her var der et fint udvalg af både film og tv-serier. Skærmen var dog også af en ældre type, så opløsningen var ikke helt som man kender det fra nyere systemer. Det var dog helt godkendt.

Man fandt også menukortet, hvor man kunne se hvad der ville blive serveret ombord på vores flyvning.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Vi fandt hurtigt nogle film, som vi planlagde at se på den lidt under ti timer lange rejse.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Forplejning ombord

Kort efter afgang kom kabinepersonalet rundt med en drikkerunde inden maden. Hos Thai Airways kan du frit vælge både vin, øl, drinks m.v. Både vin og spiritus var dog af en meget billig kvalitet. Her var det tydeligt at budgettet var skåret ind til benet.

Jeg valgte – som jeg plejer at gøre på langruter – en Bloody Mary, som blev mixet med tabasco og engelsk sauce på vognen. Dejligt selv at kunne vælge, at man gerne vil have den lidt stærkere end normalt.

Sammen med pre-dinner drinken fik vi serveret nogle saltkiks, som snacks. Ikke noget højdepunkt, men helt okay at have lidt at tygge på til drinken.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Efter et stykke tid var det så blevet tid til at spise. Her kunne man vælge mellem to varme retter. En Thai ret, som personalet advarede om var stærk (hvilken den overhovedet ikke var) og en kylling i champignon sauce. Thai retten smagte rigtigt godt – og junior, som normalt ikke spiser meget varm mad på fly, meldte klart ud at det var blandt det bedste han havde fået i luften. Så den må siges at være godkendt.

Kyllingeretten derimod var kedelig og smagløs. Kartoffelmosen smagte som om den var lavet af pulver og sovsen smagte stort set ingenting af. Brødet var knastørt og koldt og mindede mest om en tvebak.

Forretten var en underlig salat, som mest af alt mindede om en italiensk salat med masser af mayonaise – og med hvedekorn i. Den krævede ikke mere end én bid før jeg besluttede at lade den stå.

Kagen til dessert smagte til gengæld helt okay. Ikke imponerende, men absolut heller ikke dårlig.

Derudover var der lidt smørreost og et par kiks.

Alt i alt et helt hæderligt Economy Class måltid – med Thai hovedretten, som det absolutte højdepunkt.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Maden blev serveret med plastikbestik. Og mens SAS tager prisen for at have det mindste (og mest ubrugelige) bestik i luften til deres kube på SAS Plus, så var Thai Airways udgave af gaflen til gengæld den største jeg nogensinde har set. Den var forsåvidt okay – men “for lidt og for meget” du ved.

I det mindste var plastikbestikket af en god kvalitet, som var let nok at spise med.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Drikkevarer gik der dog lidt tid inden personalet kom rundt med. Alle var stort set færdige med at spise inden de nåede rundt med andet end den rød- og hvidvin, som stod på trolleyen da de serverede maden. Ville du have sodavand, vand, juice eller en øl, så fik du den altså ikke sammen med maden – medmindre du valgte at lade maden blive kold. Det serveringskoncept kunne nok godt trænge til en gennemgang, så det blev lidt smidigere.

Singha øllen var dog dejlig iskold da den blev serveret. Ros for det.

Toiletter

Der var et passende antal toiletter ombord på Economy Class. Sjældent var der nogen kø af betydning. Toiletterne var derimod ikke særligt store, så der var ikke meget plads at boltre sig på.

I starten af flyvningen var de rimeligt rene og pæne, men som tiden gik, så var de ikke længere særligt indbydende. Her kunne man godt have tænkt sig at kabinepersonalet havde frisket dem op lidt oftere end de gjorde.

Alle toiletter havde en lille flaske duftevand, men andre amenities var der ikke.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Tid til hvile

Efter maden var det tid til lidt hvile – og det betyder jo også at de fleste på en langflyvning lægger sæderyggen tilbage.

Her blev det dog tydeligt hvor lidt benplads man havde til rådighed.

Selvom sædet var designet, så sædehynden gled frem når man lagde sædet ned, så betød det også at man stort set sad i spænd med knæene. Det var virkeligt ikke nogle behagelige timer og det blev ikke til mange minutter med lukkede øjne undervejs til Bangkok.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Undervejs var kabinepersonalet stort set usynlige. Kun én gang mellem måltiderne kom de rundt med vand. Herudover kunne man naturligvis selv gå i galleyet for at hente det man ønskede. Men lige præcist et glas vand med jævne mellemrum sætter jeg pris på, at de kommer rundt med lidt oftere end som så.

Tid til morgenmad

To timer før landing blev lyset tændt i kabinen. Nu var det tid til at spise morgenmad. Personligt synes jeg at det er lidt tidligt, at tænde lyset hele to timer før landing på en natflyvning – specielt når hele serveringsrunden er overstået på under 45 minutter. Her kunne man godt have trukket den lidt længere og givet passagererne mere sammenhængende ro og hvile.

Morgenmaden var dog rigtig god. Her blev der serveret scrambled eggs, rösti og kyllingepølse i en tomatsovs. Der til lidt yoghurt, en croissant og lidt frugt.

Scrambled eggs var helt perfekt og blandt de bedste jeg nogensinde har fået på et fly. Jeg vil næsten sammenligne dem med hvad jeg har oplevet på First Class. De var bløde og smagte rent faktisk af æg. Præcist som jeg selv ville lave dem hjemme.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Generelt set var morgenmaden rigtig god – hvis man lige ser bort fra den blege kyllingepølse som var gemt under tomatsovsen. Men den blev opvejet af de andre ting på bakken.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

I løbet af morgenmadsserveringen manglede der dog ikke drikkerunder fra personalet. Både før og efter kom de rundt med hele serveringsvognen, som man frit kunne vælge fra. Specielt deres orange-mandarin juice var himmelsk – og både junior og jeg drak mange glas af den undervejs. En ny favorit.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

I det store og hele var det en helt okay rejse med Thai Airways. Men flyselskabets storhedstid, hvor de ofte lå langt foran konkurrenterne i kvalitet er nok ved at være forbi. De leverer dog stadig et godt produkt, som ligger lidt over gennemsnittet i luftfarten.

Maden var stort set rigtig god, men siddekomforten var direkte smertefuld.

Kabinepersonalet var der ikke mange smil at hente fra. De gjorde hvad de skulle, men man havde ikke fornemmelse af at være på vej til “Smilets Land”.

Mellem serveringerne så man stort set intet til personalet, som enten hvilede eller gemte sig i galley.

Vi flyver dog gerne med Thai Airways igen – specielt hvis prisen er fornuftig og vi kan få direkte flyvninger fra Skandinavien til Thailand.

Vær dog opmærksom på at Thai Airways har flere bookingklasser, som ikke giver bonuspoint samt flere som kun giver et meget begrænset antal.

Læs også: Når Star Alliance flyselskaber sælger dig “katten i sækken”

 

Skribenten har selv betalt sin billet med Thai Airways.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here