British Airways vil renovere flere lounger

Foto: British Airways

British Airways er for tiden i gang med en stor forvandling. Nye fly, nye Business Class kabiner og ikke mindst deres lounger, som også får en overhaling, skal putte dem tilbage på toppen af de forretningsrejsendes prioritetsliste. Nu er loungerne i Chicago, Edinburgh og Berlin, som bliver frisket op og bliver gjort mere attraktive.

Over 6,5 mia. engelske pund investerer British Airways i disse år i forbedringer for deres passagerer. Nye fly og ikke mindst nye Club World Suites kabiner er blandt de dyreste investeringer. Men også mange lounger bliver der investeret store summer i.

Læs også: British Airways renoverer lounger i New York JFK

Flyselskabet har netop afsløret, at de vil opfriske First og Club loungerne i Chicago O’Hare samt givet flere oplysninger om forbedringer i Edinburgh og Berlin.

Foto: British Airways

First og Club loungerne i Chicago forventes at være opfriskede i løbet af foråret 2020, så kunderne kan få en bedre oplevelse. Bl.a. vil indgangspartiet få et nyt udseende ligesom indretningen med gulve og møbler vil blive nyt.

Loungerne vil få flere stik til opladning, som er bygget ind i bordene samt nye stole, som er bedre at slappe af i.

Serveringsområdet vil blive redesignet og vil tilbyde et bredt udvalg af både lokale og internationale retter.

Også i Edinburgh vil loungen få et nyt og mere frisk udseende med nye møbler og gulve.

I løbet af foråret vil loungen i Berlin ligeledes få nye møbler, tæpper og udsmykning.

Foto: British Airways

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here