Vi har testet British Airways på First Class fra Boston til London. Kom med ombord på denne Boeing 777 og se hvad det engelske flyselskab kunne byde på.
Mens vi på udrejsen fik testet Boeing 747 i First Class til New York, så var det denne gang en Boeing 777, som skulle flyve os fra Boston til London.
Sammen med rejsefølget havde jeg besluttet at vi denne gang skulle teste en dagsflyvning østover for første gang – forhåbentligvis med mindre jetlag som resultat.
Dermed blev BA238 med afgang fra Boston kl. 7.50 valgt til overfarten tilbage til Europa. Vi var oprindeligt booket i Club World, men et par dage efter at bookingen blev gennemført, så dukkede der er par ledige bonussæder op i First Class på denne afgang. Jeg ringede til British Airways hyggelige kundeservice i England og fik opgraderingen betalt med Avios og umiddelbart efter var den synlig i vores booking. Vi kunne da vælge sæderne 1E og 1F for rejsen. Sæderne på 1A og 1K var blokerede for British Airways guldkunder i Executive Club frem til check-in åbner.
Læs også: Test – British Airways First Class Lounge, Boston
Flyveturen
Dagens BA238 blev fløjet af maskinen med registreringnummeret G-ZZZA. En maskine der – som en kuriositet – er en af de ældste Boeing 777 hos British Airways og blev leveret til selskabet i maj 1996. Flyet har 17 sæder på First Class, 48 på Club World (Business Class), 24 i World Traveller Plus (Premium Economy) og 127 sæder i World Traveller (Economy).
Vel ombord blev vi taget imod af en ung kvindelig kabineansat, som fulgte os til vores sæder – 1E og 1F.
Kabinen så sådan ud:
Seatmap viste kort før afgang at der kun var taget 7 af de 17 sæder på First Class, så jeg spurgte den mandlige kabineansatte om det var muligt at bytte til sæde 1K. Et par minutter senere blev det bekræftet og jeg byttede sæde. Vi blev tilbudt velkomstdrink og der blev uddelt pyjamas. Selv tidligt om morgenen amerikansk tid, så var det tillokkende med et glas champagne.
Styrmanden kom på højtaleren og informerede os om at dagens flyvetid var 5 timer og 50 minutter og strækningen var på 5.524 kilometer. Grundet medvind kunne der blive noget turbulens undervejs.
Vi blev skubbet tilbage fra gaten 6 minutter før planlagt afgangstid og på vej mod startbanen mødte vi flere fly fra Jetblue.
Vi var i luften på rutetid og vinkede farvel med flot udsigt til downtown Boston.
Besætningen gik umiddelbart efter start igang med første servering. Menuen på denne flyvning så sådan ud:
Først var det imidlertid tid til et nyt glas champagne og varme nødder mens vi nød udsigten.
Også denne gang valgte vi løsningen med “Buddy Dining”. Denne gang blev det rejsefølgets tur til at teste “buddy”-sædet. jeg tjekkede det også kort og måtte konstatere at det var langt mere behageligt end i næsen på en Boeing 747.
Til forret valgte vi begge det første alternativ. Her får British Airways godkendt med tanke på et godt udvalg af drikke og velsmagende yoghurt..
Men nu kommer den største skuffelse på turen. Nemlig hovedretten. Både rejsefølget og jeg valgte “Warm Bacon Roll”. Hvis man ser på billedet så var det ikke noget smart valg. Dette burde British Airways være flove over at servere på First Class.
Vi “stak” lidt til maden før kabinepersonalet var hurtige på pletten for at rydde af. En anden ting som skuffede på denne rejse var servicen.
Stewardessen som serverede os var mere optaget af at blive hurtigt færdig med serveringen fremfor at yde god service.
Da jeg lige efter mit måltid måtte på toilettet, så sad hun allerede med sin egen mad og læste blade. Derudover blev vi ikke tilbudt opfyldning af drikke undervejs – medmindre man selv stoppede nogen af de ansatte når de gik igennem kabinen. På First Class er det ganske enkelt for dårligt.
Hovedparten af turen havde vi denne udsigt:
Med en kabine som var mindre end halvfuld, så havde jeg derimod en passende mulighed for at knipse en del billeder. Skabet som tilhører 1K byder på mere end nok opbevaringsplads til et par sko, en skjorte og et par bukser. Det så sådan ud:
Hvis man sidder i “buddy”-sædet tilhørende 1K, så sædet sådan ud:
Kabinen hos British Airways gav et godt indtryk. God belysning, luftig og kun lidt synlig slitage, som jeg observerede.
På trods af at maskinen har 17 sæder på First Class, så har vinduessæderne på række 5 også to vinduer.
Omtrent en time og 15 minutter før landing i London, så var det tid til anden servering. Denne gang spiste vi hver for sig i vores egne sæder. En ung mandlig ansat serverede mig denne gang – dog uden at han var mere servicemindet eller engageret i jobbet end sin kvindelige kollega.
Forretten kom på bordet og jeg fortsatte med kombinationen af vand med kulsyre og champagne. Laksen smagte godt – brødet var tørt.
Hovedretten var kold og bestod af lufttørret skinke, hummus, tørrede tomater og oliven. Dette smagte godt, men måltidet kunne nu godt have været mere spændende. F.eks. i form af en enkelt varm ret.
Desserten fremstod som den deciderede bedste del af dette måltid. Ordentlige engelske kager, som både var smagfulde og saftige.
Ikke længe der efter startede nedstigningen mod London og vi landede faktisk hele 50 minutter før planlagt ankomsttid p.g.a. den stærke medvind undervejs.
På vej mod gaten i Terminal C, så fik vi også et godt kig på en række Boeing 787, 777, 747 og Airbus A380 maskiner fra British Airways.
Vi takkede besætningen for turen og forlod flyet efter en skuffende, men alligevel behagelig flyvning.
Fordele:
+ Bedre komfort for «buddy dining» sammenlignet med deres 747
+ Luftigere kabine end 747 i First Class
+ Tidlig ankomst i London
Ulemper:
– Dårlig/skuffende service
– Varierende kvalitet på maden
– Generelt et slidt fly
