Nu kan du booke og betale for Star Alliance bonusrejser online hos SAS

Foto: Creative Commons. Bill Abbott

Det har i et stykke tid været muligt at søge og reservere bonusrejser online hos SAS med Star Alliance partnere, men hidtil har det ikke været muligt at gennemføre hele bestilling. Det ændrer SAS nu.

Opdateret med info on fjernelse af brændstofafgift og gebyr for bestilling.

Nu kan SAS EuroBonus-medlemmer søge og bestille bonusrejser med Star Alliance-partnere på SAS hjemmesiden. Og til forskel fra tidligere, så behøver man ikke længere at ringe til SAS for at gennemføre betalingen.

Læs også: Søg dine Star Alliance bonusrejser online hos SAS

“Vores medlemmer elsker at rejse verden rundt for EuroBonus-point. Vi har nu gjort det enkelt at finde og booke disse bonusrejser med alle vores Star Alliance partnere – med kun nogle få klik” siger Johan Mägi, chef for EuroBonus hos SAS.

Det nye bookingværktøj åbner op for at EuroBonus-medlemmer kan bestille bonusrejser med alle 28 Star Alliance medlemmer over hele verden. Tidligere har man været nødt til at ringe SAS og foretage bestillingen via telefonen.

Pointpriserne stiger

Desværre stiger pointpriserne for disse bonusrejser også. I gennemsnit vil der være tale om stigning på 18% i pointprisen for Business Class og First Class. Dertil skal man også tage med i beregningen at der opkræves skatter, afgifter og brændstoftillæg på disse rejser, så de ekstra skatter og gebyrer kan altså være ganske høje i forhold til når man bestiller en bonusrejse med SAS.

Som et eksempel vil f.eks. en rejse på First Class til Asien stige fra 190.000 EuroBonus-point til hele 225.000 point. Pointprisen på Economy Class med Star Alliance partnere er uændrede, men vær dog her opmærksom på at det ofte er en meget dårlig deal p.g.a. de meget høje afgifter og gebyrer, som bliver tillagt. I mange tilfælde vil man kunne bestille en almindelig flybillet – uden at bruge bonuspoint – for næsten samme pris.

SAS oplyser til FinalCall.travel at pointprisen på bonusrejser med SAS’ egne fly vil forblive uændret.

Lavere gebyrer

Fra 31. oktober 2018, så vil gebyrerne for at booke Star Alliance bonusrejser til gengæld blive sænket.

Her er nogle priseksempler:

En returflyvning fra Stockholm til New York vil blive cirka 2.000 SEK mindre per person.

En returflyvning mellem Stockholm til Rom vil blive cirka 350 SEK mindre per person.

SAS indfører i stedet for brændstoftillæg i stedet et bookinggebyr på 450SEK. Dette gebyr er ikke refunderbart, hvis man afbestiller via et SAS call center via telefon. Men det er derimod refunderbart, hvis du selv afbestiller online. Ændrer du din booking, så skal du ikke betale dette gebyr igen, men derimod de normale ændringsgebyrer.

American Express 2-for-1 voucher kan bestilles online

SAS norske og svenske kunder har mulighed for at anskaffe sig et American Express kort, som efter en vis omsætning giver en 2-for-1 voucher til EuroBonus. Disse vouchers kan nu også benyttes i det nye online bookingsystem.

Du kan bestille Star Alliance bonusrejser via EuroBonus på dette link
NB: Bookingsiden er p.t. under opdatering, men skulle åbne for bookinger d. 31/10-2018

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here