15 års succes med lavprisfly

Foto: Wizzair

Det er ikke bare Ryanair, Norwegian og easyJet, som har haft succes med at få kunderne ombord på lavprisfly i Europa. Et af de lavprisselskaber, som har haft stor succes – specielt i østeuropa – er Wizz Air. De har netop rundet 15 års i luften.

Wizz Air har haft stor succes med deres lavprismodel – specielt til og fra Østeuropa. De har netop fejret 15. år i luften, hvor 200 millioner passagerer har fløjet med dem.

Den første Wizz Air afgang lettere d. 19. maj 2004 fra Katowice i Polen til London Luton lufthavnen.  Siden da er flyselskabet vokset kraftigt og har i dag 112 Airbus-fly i flåden – inklusive helt nye Airbus A321neo.

Airbus A321neo er blandt de mest effektive fly på kortere ruter da de både bruger mindre brændstof end tidligere modeller, men også kan medbringe helt op til 239 passagerer i Wizz Airs udgave.

Igennem lavprisselskabets 15-årige levetid har over 200 mio. passagerer fløjet med dem. De første 100 mio. kunder rundede selskabet i 2015 og siden da er det gået stærkt med at nå de næste 100 mio.

Wizz Air flyver i dag fra 146 lufthavne i 44 forskellige lande. Flyselskabet er kendt som et Ultra-lavkostselskab, hvilket i praksis betyder, at du skal betale ekstra for alt andet end et tilfældigt sæde at sidde i. Selv håndbagagen koster ekstra hos Wizz Air. Til gengæld tilbyder selskabet ofte ekstremt lave priser, som ikke engang Ryanair kan konkurrere med.

Wizz Air har en bestilling hos Airbus på ikke mindre end 250 stk. Airbus A321neo fly, så vi har helt sikkert ikke set det sidste til væksten i Europas hurtigst voksende flyselskab.

Fra Danmark flyver Wizzair flere ruter fra både Billund og København.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here