Den thailandske turistindustri er – ligesom i mange andre lande – helt i knæ. Men nu er der måske et lille lys for enden af tunnelen. Fra november planlægges der nemlig at blive åbnet for at Thailand vil tillade enkelt flyafgange fra seks forskellige lande – heriblandt Danmark.
Hoteller og den øvrige turistindustri i Thailand er under et enormt pres efter at landet har været lukket ned for turister i flere måneder. Men nu ser vi de første tegn på at Thailand vil åbne op for de første turister igen. Dog stadig i yderst begrænset omfang.
Den Thailandske præsident, Chansin Treenuchagron, sagde igår at landet snart vil åbne op for enkelte flyafgange fra seks forskellige lande. Disse lande inkluderer Danmark samt Tyskland, Storbritannien, Sydkorea, Japan og Hong Kong.
Det sker som en del af en plan for at genoplive turistindustrien i Thailand, som landet er så afhængig af. Det skriver hjemmesiden Nation Thailand.
Regeringen vil give Thai Airways lov til til at flyve enkelte flyvninger fra disse lande til Phuket, hvor der vil blive lavet restriktioner for hvor turisterne kan opholde sig. Bl.a. skal turisterne blive i et begrænset område og overholde en del andre restriktioner.
Det er planen at Thailand vil starte med at åbne i begrænset omfang i Phuket-området og bruge erfaringerne derfra, som en model for senere at åbne mere af landet for turister.
Ifølge hjemmesiden, så er det planen at Thai Airways får lov at flyve to afgange pr. måned fra disse seks lande, som skal flyve direkte til Phuket. Man forventer at de første fly kan lette i slutningen af november måned og de kan øges i frekvens når efterspørgslen stiger. Derudover er der også planer om at arrangere specielle charterfly fra Kina.
Thailand har kun været ramt af Corona-smitte i begrænset omfang i forhold til mange andre lande. P.t. er der iflg. Riskline kun 0,07 smittede pr. 100.000 indbyggere i løbet af de sidste 14 dage i Thailand.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.