Bekræftet: SAS genåbner rute til Washington D.C.

Foto: SAS Cargo

Allerede mandag kunne vi på FinalCall.travel afsløre, at SAS vil genåbne sin rute mellem København og Washington D.C. i september måned. Nu har SAS endeligt bekræftet genåbningen af ruten.

I mandags kunne vi afsløre, at flere uafhængige kilder, kunne fortælle at SAS vil genåbne sin rute mellem København og Washington D.C. fra d. 16. september 2020.

SAS ville den gang ikke bekræfte om disse oplysninger var sande, men meddelte os blot, at de snart ville offentliggøre deres ruteplaner.

Det har de så gjort idag.

Og her bekræfter SAS at ruten mellem København og Washington D.C. genstarter fra 16. september med to afgange pr. uge.

Ruten vil i første omgang blive fløjet fra København på onsdage og søndage, mens returrejsen fra Washington D.C. vil afgå på torsdage og mandage.

Rutetiderne vil blive som følger:

Afgang København: kl. 12.20
Ankomst Washington D.C.: kl. 15.00

Afgang Washington D.C: kl. 17.15
Ankomst København: kl. 7.15 (dagen efter)

Ruten vil blive fløjet med en Airbus A330-300.

I forvejen flyver SAS på ruterne fra København til New York Newark, Chicago og San Fransisco på langrutenettet.

Efterspørgslen blandt passagererne på ruter til USA er stadig begrænset p.g.a. de omfattende rejserestriktioner i både Europa og USA og derfor er der ingen tvivl om at det – langt hen ad vejen – er fragtefterspørgslen som driver igangsættelsen af de oversøiske ruter.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here