Genåbning: SAS vender tilbage til Bangkok efter næsten 10 års pause.

Foto: Flemming Poulsen

Efter mere end 9 års pause vender SAS nu tilbage på ruten mellem København og Thailands hovedstad Bangkok. Vi var med til fejringen af genåbningen af ruten i Københavns Lufthavn mandag aften.

Da SK972 – efter 11 timer og 54 minutter i luften – landede i Københavns Lufthavn d. 30. marts 2014, så antog mange at det var slutningen på en lang æra for SAS-ruten til Thailand. Men det blev heldigvis blot til – en lang – pause.

Screenshot: Flightaware

Vender tilbage efter 9 års pause

Men nu over 9 år senere, så vender SAS tilbage på den historiske rute. Genåbningen blev sent mandag aften fejret i Københavns Lufthavn.

Dengang for 9 år siden blev ruten fløjet med SAS firemotors langrutefly, Airbus A340, som sidenhen er blevet pensioneret fra SAS-flåden. Da ruten blev genåbnet mandag aften, så var det i stedet den nyeste generation af Airbus-fly, som SAS anvender – nemlig en Airbus A350, som kan tilbyde passagererne tre klasser at vælge imellem ombord. Flyet på denne afgang var SE-RSF, en nyere Airbus A350, som blev leveret til SAS i sommeren 2021.

Dagens flyvning var fuldbooket og SAS nye CCO, Paul Verhagen, sagde til FinalCall.travel at også de kommende afgange også var enten fuldbookede eller meget tæt på. Han var yderst tilfreds med bookingtallene på den “nye” rute.

Genåbningen af ruten mellem København og Bangkok sker som en vinterrute, der flyves fra slutningen af oktober og frem til når sommerprogrammet starter ved udgangen af marts måned 2024.

“Thailand og de skandinaviske lande har en lang historie med venskab og samarbejde, og at vende tilbage med en direkte rute efter ni år er en sand glæde. Bangkok-ruten vil tilbyde en perfekt indgangsport til det bredere Thailand og være en fremragende mulighed for både forretningsrejsende og fritidsrejsende. Bangkok er et livligt mødested for internationale virksomheder, og landet har toppet flere ranglister som verdens mest populære turistdestination med sine smukke strande, frodige jungler og ekstraordinære thailandske køkken. Uanset årsagen til at rejse, er vi glade for at kunne tilbyde en direkte forbindelse mellem Skandinavien og ‘Smilets Land’,” sagde Anko van der Werff, Præsident & CEO for SAS, da flyselskabet offentliggjorde rutens tilbegavenden.

Genstarten blev fejret i København

Mandag aften var det så tid til – efter en lang pause – for SAS at vende tilbage til Suvarnabhumi lufthavnen i Bangkok. Og det blev fejret i gaten med både øl fra Mikkeller, thailandske forårsruller og taler til både passagererne og de indbudte gæster.

Så selvom passagererne fra København fik en mindre forsinkelse, så var der både vådt og tørt til at underholde sig med i ventetiden.

Foto: Flemming Poulsen
Foto: Flemming Poulsen
Foto: Flemming Poulsen
Foto: Flemming Poulsen

Inden afgang var der taler af både SAS nye CCO, Paul Verhagen, en repræsentant fra de thailandske turistmyndigheder samt fra Københavns Lufthavn, som alle så frem til at ruten forhåbentligt fik succes. fremtiden.

SAS CCO, Paul Verhagen holdt tale inden afgang. Foto: Flemming Poulsen
Foto: Flemming Poulsen
Foto: Flemming Poulsen

Fremtiden for SAS-ruten til Bangkok

I første omgang er der – som nævnt – tale om at SAS vil flyve denne rute tre gange om ugen i vinterprogrammet. Men hvordan ruten udvikler sig i fremtiden bliver spændende at følge.

Når SAS – som planlagt – bliver en del af SkyTeam, så kan samarbejdet med Thai Airways potentielt ændre sig. Vil SAS fortsætte med at have codeshare-samarbejde med Thai Airways videre fra Bangkok eller vil de f.eks. starte et samarbejde med Bangkok Airways i stedet?

Festlig stemning fra et forventingsfuldt crew. Foto: Flemming Poulsen

Selvom SAS ikke længere er en del af Star Alliance – og dermed i alliance med Thai Airways, så kan man teoretisk godt samarbejde om videreforbindelser – det ser man mange eksempler på i dagens flymarked, hvor alliancer ikke er så tætte, som tidligere. Thai Airways vil potentielt have samme udfordring i Skandinavien, hvor de er meget afhængige af SAS for at feede ind til deres ruter fra København og Stockholm.

Her må vi nok afvente og se hvad fremtiden byder – ihvertfald var der ikke meget information at hente fra Paul Verhagen, men for SAS kan det være et alternativ at lave et samarbejde med Bangkok Airways, hvis det ikke lykkedes at fortsætte et samarbejde med Thai Airways. SAS vil ikke udtale sig om dette på nuværende tidspunkt, men et udefra er det begge muligheder.

Gatepersonalet var i topform inden dagens afgang til Bangkok. Foto: Flemming Poulsen
SE-RSF fløj genstarten til Bangkok. Foto: Flemming Poulsen

At have videreforbindelser vil ganske givet have stor betydelse for rutens rentabilitet og Thai Airways har et langt større rutenet i Asien end f.eks. Bangkok Airways. Men på den anden side, så kan det være en fordel for SAS at få alle de skandinaviske kunder, som ikke bor i København og Stockholm og har slutdestination i Thailand til at vælge SAS i stedet for Thai Airways, hvis man kan forhindre Thai Airways i at benytte SAS rutenettet i Skandinavien. Men det ved folkene med Excel-arkene hos SAS mere om end vi gør. Uanset bliver det spændende at se hvilke muligheder der bliver i fremtiden – efter et skifte til SkyTeam.

Crewet på dagens flyvning under talerne. Foto: Flemming Poulsen

Et samarbejde med Bangkok Airways kan dække indenrigsmarkedet i Thailand og visse nærliggende destinationer ganske godt, men er knapt så omfattende når man ser på større dele af Asien og videre til Australien, hvor SkyTeam står betydeligt svagere.

SAS CCO, Paul Verhagen. Foto: Flemming Poulsen

Sådan flyver SAS mellem København og Bangkok:

Mandag, onsdag og fredag
FlynummerAfg.TidAnk.Tid
SK973CPH23:30BKK17:05 (+1)
Tirsdag, torsdag og lørdag
FlynummerAfg.TidAnk.Tid
SK974BKK23:45CPH06:35 (+1)

SAS har lang historie i Thailand

SAS fløj første gang mellem København og Bangkok i 1949. Dengang tog flyvningen “kun” 36 timer og havde stop i Zürich, Rom, Damaskus, Karachi og Calcutta undervejs. SAS fortsatte med at flyve til Thailand i de efterfølgende 64 år, indtil 2013.

Udover at have fløjet mellem Skandinavien og Thailand i mange år op til 2013, så har SAS en lang og interessant historie med flytrafik i Thailand.

Faktisk var SAS med-grundlægger til Thai Airways helt tilbage i 1959, hvor de indgik i et joint venture mellem Thai Airways Company (som dengang fløj indenrigsruter i Thailand). Dengang stillede SAS op med 30% af den kapital, som behøvedes for at starte Thai Airways International.

SAS i Thailand i 60’erne. Foto: Public Domain/SAS

Udover dele af startkapitalen, så stillede SAS også med erfaringen i at drive det operationelle samt marketing- og ledelsesekspertise. Målet var at bygge et nyt og selvstændigt Thai International Airways. Den thailandske stat købte SAS ud i 1977.

Igennem årene har SAS og Thai Airways fortsat med at have et tæt codeshare samarbejde på ruterne mellem Skandinavien og Thailand og videre fra de respektive hubs i Bangkok, København, Stockholm og Oslo. Noget som muligvis kommer til at ændre sig i fremtiden, hvor SAS planlægger at forlade Star Alliance og i stedet blive en del af den konkurrerende alliance, SkyTeam, sammen med bl.a. KLM og AirFrance.

SAS var medgrundlægger af Thai Airways International i 1959. Det så man bl.a. på flyene, som bar begge flyselskabers logoer. Foto: Public Domain/SAS

I perioder har SAS fløjet ruten til Bangkok med en forlængelse til Singapore, hvor passagerer efter et kort stop i Thailand fortsætte til Singapore. De sidste mange år af operationen til Bangkok blev det sidste “ben” af flyvningen dog ikke længere fortaget da det blev for dyrt at have personale stationeret i Bangkok for at flyve denne ekstra flyvning.

Når SAS nu er vendt tilbage til Thailand, så bliver der tale om en direkte rute mellem København og Bangkok, som flyves tre gange om ugen i vinterhalvåret.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here