Snart bliver det lettere at komme fra Heathrow til centrum af London

Foto: Crossrail

London Heathrow Airport har idag allerede flere forskellige togforbindelser fra lufthavnen mod centrum. Bl.a. den dyre Heathrow Express eller den billige, men betydeligt langsommere London Underground, men fra 2021 kommer der et tredje alternativ, som kan vise sig at være en god balance mellem hastighed og pris.

Selvom den nye Crossrail togrute fra det centrale London til Heathrow lufthavnen er betydeligt forsinket, så nærmer tiden sig, hvor rejsende til Londons største lufthavn får flere muligheder for at rejse til og fra det centrale London.

P.t. er planen at ruten skal åbne i 2021

Når den nye Elizabeth Line åbner til lufthavnen, så vil den tilbyde en smidig forbindelse – til en rimeligt pris – mellem Bond Street, Liverpool Street og Canary Wharf til Heathrow.

I alt vil der køre seks tog per time på ruten til lufthavnen. Fire af dem vil kære til Terminal 2/3 og 4 og to af dem til 2/3 og 5. Turen er forventet at tage 24 minutter i gennemsnit og prisen vil blive som på London Underground, men dog med et ekstra tillæg for passagerer som skal til Heathrow. Prisen forventes at blive 12 GBP til lufthavnen iflg. Evening Standard.

Det er noget dyrere end den noget langsommere Piccadilly Line som idag er billigste forbindelse mellem centrum og Heathrow, men billigere end Heathrow Express, som er den hurtigste forbindelse. Heathrow Express standard pris er cirka det dobbelte.

Heathrow Express har dog i den senere tid ændret prismodel i forventning om den kommende konkurrence. Specielt, hvis du kan bestille i rigtig god tid, så kan du idag køre billigere med Heathrow Express end det tidligere var muligt.

Crossrail (eller Elizabeth Line som den kommer til at hedde) vil medvirke til at reducere presset på Central Line, der i dag er den travleste linie i Londons Undergrundssystem. De to linier deler fem stop i centrum af London.

DU kan læse mere om Crossrail på dette link.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here