SAS A350 Inaugural Flight: Her er hvad vi ved om SAS første Airbus A350

Første testflyvning af SAS første Airbus A350 i Toulouse. Foto: SAS

Juletiden nærmer sig og i år kan SAS give sig selv en julegave, som de har ønsket sig mange år. Kort før jul modtager SAS nemlig deres første Airbus A350, som skal benyttes på deres langruter i fremtiden. Vi giver dig i en artikelserie i den kommende tid et overblik over hvad du kan forvente dig af de nye fly og hvordan SAS har tænkt sig at introducere det i flåden og overfor passagererne.

SAS A350 Inaugural Flight letter om:

[flipclock countdown=”true” date=”28th January 2020 3:40pm” face=”days” timezone=”Europe/Copenhagen” name=”countdown” lang=”danish”]

 

SAS har i alt bestilt 8 fly af typen Airbus A350-900, som i de kommende år skal fases ind i flåden og erstatte de ældre – og mere brændstofforbrugende Airbus A340-fly. Det vides dog endnu ikke præcist, hvad planen er for de ældre fly, men vi forventer at de løbende vil blive udfaset når flyselskabet modtager de nyere A350-900 fly.

Efter planen, så skal SAS modtage det første eksemplar af det nye fly i slutningen af november måned. Flytypen skal have base på SAS største hub i København og udelukkende benyttes på langruterne.

Hvor er flyet nu?

For tiden testflyves det første fly på Airbus fabrikken i Toulouse. P.t. har flyet været på to testflyvninger.

Første testflyvning af SAS første Airbus A350 i Toulouse. Foto: SAS

Hvornår kan vi se flyet?

Flyspotterne vil uden tvivl stå klar i København når det første fly er planlagt til at lande i slutningen af november måned. SAS har endnu ikke officielt meldt en dato ud, men rygterne tyder på at de har planlagt at modtage flyet d. 28. november 2019. Dette kan dog ændre sig afhængig af hvordan testflyvningerne af flyet går.

Herefter går der lidt tid inden SAS er helt klar med flyet og – selvom der endnu ikke officielt er inviteret – så skriver flere medier, at det er planen af vise flyet frem for presse, medarbejdere og specielt inviterede i dagene mellem 9. og 11. december 2019. Det skal ske i både København, Stockholm og Oslo.

Læs også: Her kan du flyve med SAS nye Airbus A350

Pilottræning uden passagerer

I december og januar er det planen, at SAS skal træne deres piloter til at flyve den nye flytype. Der er ikke stor forskel fra piloternes side i forhold til at flyve de eksisterende A330 og A340, men det kræver dog lidt ekstra træning og nogle starter og landinger i det nye fly. Det vil – efter den nuværende plan – ske på korte flyvninger mellem København og Billund, men der kan også forekomme flyvninger til andre lufthavne.

Piloterne skal i stedet træne i lufthavne med lav ruteaktivitet” siger SAS PR-chef, Knut-Morten Johansen til Flysmart24.no. En af de lufthavne, som vil blive benyttet til såkaldt “touch and go” træning er Billund.

Læs også: Dette kan du forvente ombord på SAS nye Airbus A350

Hvornår flyver flyet første gang med passagerer?

Det nye Airbus A350-fly er planlagt til at have første afgang med passagerer d. 28. januar 2020. Det vil ske på ruten mellem København og Chicago.

Der er tidligere gået rygter om, at SAS ville benytte flyet inden da på ruter mellem de tre skandinaviske hovedstæder, men SAS fortæller nu, at det ikke er planen.

Første testflyvning af SAS første Airbus A350 i Toulouse. Foto: SAS

Hvilke ruter kan flyet opleves på?

Det første år er det planen at flyet skal benyttes på syv forskellige ruter, nemlig: Chicago, Beijing, New York, Tokyo, Shanghai, Hongkong og San Francisco. Det vil ikke flyve dagligt på alle ruter, men blive roteret med de øvrige fly i SAS flåden. Så er du interesseret i at flyve med det nye fly, så anbefaler vi dig, at du tjekker flytypen inden du bestiller. Vær dog opmærksom på at hvilket fly der benyttes på de enkelte afgange kan ændres ved f.eks. tekniske problemer, så der er ingen garantier.

Læs også: SAS har navngivet sine nye Airbus A350 fly

Hvordan bliver flyet indrettet?

I SAS variant af Airbus A350, så vil der blive plads til 300 passagerer. Det er lidt flere end der idag er plads til i deres Airbus A330, som p.t. er det fly i SAS flåden, som kan transportere flest passagerer.

De 300 sæder bliver fordelt med 40 i Business Class, 32 i SAS Plus og 228 i SAS Go.

I forhold til de eksisterende langrutefly, som SAS benytter, så er det nye fly lidt bredere. Derfor bliver der også plads til et sæde mere i bredden på både SAS Plus og SAS Go, hvilket også betyder at der bliver flere midtersæder i både SAS Plus og SAS Go end vi kender idag.

Konfigurationen bliver som følger:

Business Class: 1-2-1
SAS Plus: 2-4-2
SAS Go: 3-3-3

Altså en konfiguration, som vi allerede kender fra andre flyselskaber, der benytter flytypen, som f.eks. Singapore Airlines der netop har indsat flytypen på deres rute til København.

Populær flytype

Airbus A350 er en populær flytype hos både passagerer og flyselskaber. Ikke nok med at flyet har længere rækkevidde end tidligere to-motorers Airbus-fly og dermed kan bruges på flere ruter, så bruger det også op til 30% mindre brændstof end f.eks. de ældre Airbus A340-fly.

Kabinen er bredere end i A330 og A340, hvilket giver plads til flere sæder – og dermed en bedre økonomi for flyselskaberne. På Business Class vil passagererne opleve flyet, som mere rummeligt da man her har bibeholdt 4 sæder i bredden.

Airbus A350 er kendt blandt passagererne, som et af de mest støjsvage fly på markedet og sammen med en bedre luft i kabinen og et højere lufttryk, så gør det at flyet er har et indeklima som er ret behageligt at opholde sig i.

Følg med her på FinalCall.travel i den kommende tid og læs alt om SAS nye Airbus A350

 

Læs flere artikler om SAS Airbus A350 her

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here