Ryanair må ikke kalde sig klimavenlig

Ryanair

Ryanair, som har markedsført sig med at de er det flyselskab, som udleder mindst CO2 pr. passagerkilometer, har nu fået myndighedernes ord for at den markedsføring er misvisende.

Flyselskaberne er for tiden ved at træde hinanden over tæerne i deres iver for at fortælle hvor meget de gør for at nedbringe CO2-udledning samt andre miljø- og klimatiltag. Men nu har Ryanair fået påbud om, at de ikke må prale med en lav CO2-udledning.

Det er engelske Advertising Standards Authority (ASA), som nu har afgjort, at Ryanairs påstand om, at de er det flyselskab, som udleder mindst CO2 pr. passagerkilometer, er misvisende.

Det kontroversielle, irske flyselskab har i annoncer og på tv omtalt sig selv som “low-CO2 emissions airline” og det er netop denne påstand, som ASA finder misvisende.

Flyselskaber – specielt i Europa – er under pres fra “flyskams-kampagner”, politikere m.v og har for tiden stor fokus på at fortælle omverdenen, hvor meget de gør for at nedbringe udledningen af bl.a. CO2. Her mener ASA dog at Ryanair er gået for langt i sin påstand.

I Ryanairs sammenligning, så har de nemlig udeladt flere flyselskaber og sammenligner sig kun med nogle udvalgte konkurrenter. Det betyder, at iflg. Ryanairs tal, så udleder de 69 gram CO2 pr. passagerkilometer, hvilket er 23% lavere end gennemsnittet hos Lufthansa, British Airways, Air France, KLM og easyJet.

I mere absolutte tal, så udleder Ryanair dog 9,9 mio. tons CO2, hvilket betyder, at de ligger blandt de ti virksomheder i Europa, som udleder mest CO2.

Lavprisselskaber, som Ryanair udleder ganske rigtigt mindst CO2 per passager fordi deres fly oftest har flere sæder og en større belægningsprocent end netværksselskaber, men samlet set hører de altså til blandt de største syndere.

Dermed mener ASA ikke, at Ryanair kan underbygge deres påstand om at være Europa’s mindst CO2-udledende flyselskab.

Læs også: “Er flyselskabernes klima- og miljøtiltag reelle eller greenwashing?

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here