Qatar Airways med ny destination i Skandinavien

Screenshot fra pressemødet på Youtube.

I disse dage afvikles den store ITB rejsemesse i Berlin og traditionen tro, så har Qatar Airways også i år interessante nyheder at byde på. Under dagens pressekonference afslørede den karismatiske Qatar Airways-chef, Akbar Al Baker, at flyselskabet havde en ny destination i Skandinavien i planerne inden længe.

Under dagens pressemøde meddelte Qatar-chefen, at selskabet ville sætte ekstra fart på deres ekspansion til nye destinationer. Det betyder at han igår kunne bekræfte at Qatar Airways i 2018-19 vil åbne nye ruter til: Cardiff, London Gatwick, Tallinn, Lissabon, Malaga, Thessaloniki, Valletta, Mykonos, Antalya, Hatay, Bodrum, Langkawi, Da Nang, Davao, og Cebu.

Derudover vil selskabet øge antallet af frekvenser til to daglige til: Warzawa, Hanoi, Ho Chi Minh City, Prag og Kiev. Samtidig får Madrid, Barcelona og Maldiverne hele tre daglige afgange.

I samme forbindelse afslørede han at Qatar Airways ville åbne en ny gateway i Skandinavien – dog uden at afsløre hvilken by der er tale om. På præsentationen på ITB var der dog skrevet “New Gateway in Scandinavia…. Coming Soon”.

Gode bud kunne være Göteborg, Stavanger eller Bergen.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here