Anmeldelse: SAS Irland – London Heathrow til København i SAS Go

For ikke så lang tid siden, så testede vi SAS Go fra Oslo til London. Denne flyvning blev opereret af den skandinaviske del af selskabet. Vi har dog siden opstarten set frem til at teste SAS Irland for at sammenligne dem med SAS skandinaviske produkt. Nu har vi haft chancen.

Læs også: Test SAS Go Oslo – London Heathrow

Mange har været lidt skeptiske i forbindelse med denne “udflagning” af SAS og det faktum at SAS går i lavprisselskabernes fodspor med at ansatte medarbejdere til lavere løn i andre dele af verden. Flere gange har vi også hørt, at passagererne frygter, at den velkendte følelse fra sloganet “Så godt som hjemme” forsvinder når der ikke tales skandinavisk ombord på flyet.

Vores test fandt sted en torsdag i februar, hvor vi skulle flyve fra London Heathrow til København.

Check-in
Jeg ankom til Terminal 2 i Heathrow knapt 2 timer før afgangstid, som var kl. 9.55. Det er en ganske behagelig afgangstid – ikke alt for tidligt. Man slipper for at skulle stå alt for tidligt op og ikke mindst de længste køer.

Jeg havde overnattet på Park Inn London Heathrow, hvilket var meget praktisk at kunne køre med de gratis røde busser den korte vej til terminalen.

Læs også: Test – Park Inn London Heathrow

Fra busterminalen måtte man ned igennem “katakomberne” for at komme til Terminal 2. Der var et stykke at gå frem til elevatoren, som tog mig op på ydersiden af terminalen.

Fra indgangen til check-in området på London Heathrow terminal 2

Derfra var det ikke vanskeligt at få øje på SAS check-in-området – lige midt i terminalen. Jeg checkede ind på automaten og tog mit priority-mærkede bagage med hen til skranken (Fik Priority grundet EuroBonus Guldstatus).

Her ved skranken blev jeg bedt om at tage min bagage og aflevere den ved SAS Plus skranken, som ligger et andet sted. For hvis jeg ikke gjorde dette, så ville kufferten komme i containerne med den bagage, som ikke havde priority-mærker på. Den var ny for mig, men fint nok. Jeg gjorde som han sagde og da der ikke var nogen kø, så var det hurtigt overstået.

Checkin området i terminal 2

Videre til sikkerhedskontrollen og her er der fast track for Star Gold medlemmer. Her var der heller ingen kø. Det er måske fordelen ved at checke ind efter morgenmylderet er overstået.

Afgangshallen efter man er kommet igennem sikkerhedskontrollen.

Da jeg kom igennem sikkerhedskontrollen, så tjekkede jeg skærmene for at se hvilken gate mit fly gik fra, men det var ikke kommet op endnu. Med afgang kl. 9.55, så ville det først blive vist kl. 9.10. På dette tidspunkt var klokken næsten 9 og jeg gik da mod Lufthansa loungen da jeg gik ud fra at flyet ville gå fra terminal 2a.

Da jeg var kommet frem til loungen, så tjekkede jeg skærmen igen. Nu var der kommer gate på – og den var i Terminal 2b.

Så nu var det bare at vende om igen og begive sig ud til den remote terminal, som 2b er. Faktisk var det en positiv overraskelse som gav mig mulighed for at besøge Singapore Airlines lounge til lidt morgenmad. En lounge man har adgang til som guldmedlem i Star Alliance.

Ombordstigning

Da loungen serverede fuld “english breakfast” så blev tiden pludselig knap, så jeg var så sent ved gaten at der allerede stod “Gate Closing” og der var kun gateagenten og mig tilbage i gaten. Men i det mindste var der ingen kø.

Ingen tvil om at det er SAS Irland som er operatør her

Vel ombord i den splinternye SAS Irland maskine af typen Airbus A320neo, med kendetegnene EI-SIB – og navnet Ellisiv Viking, så kunne jeg konstatere at flyet bare var halvfyldt.

Kabinen set forfra

Jeg havde valgt en række temmelig langt bag i flyet da jeg af erfaring ved at chancen for at få et ledigt midtersæde er større der. Denne gang var jeg heldig og fik en hel række for mig selv. Hvad er bedre end det på et SAS fly?

God plads bagerst i flyet

Personalet bestod af 4 engelsktalende herrer som alle var meget hjælpsomme og hyggelige at snakke med.

Selve flyveturen
Pushback var til tiden og der blev som normalt gennemført en sikkerhedsdemonstration. Kun på engelsk denne gang dog – da personalet ikke taler skandinavisk.

Mange forskellige fly at kigge på på vej mod startbanen

Det blev til en lille taxatur mod startbanen og der var mange fly at kigge på undervejs. For os som sjældent er på London Heathrow var det specielt interessant at køre fordi den Concorde-maskine, som er udstillet for enden af den vestlige startbane.

Concorde på udstilling på London Heathrow, nær startbanen.

Da det var vores tur, så satte kaptajnen gang i fanebladene og vi var hurtigt i luften. Der er god kraft på det nye fly. Ifølge personalet var den bare 2 måneder gammel. SAS Irland har allerede fået 5 maskiner og ifølge personalet skal de helt op på 17. De betjente allerede mange ruter fra England til de skandinaviske destinationer og det bliver flere i fremtiden.

Sæderækken – helt magen til de nyeste sæder i SAS øvrige fly.

Da der kun var halvfyldt ombord, så havde personalet god tid til at snakke med gæsterne og jeg fik da også en snak med den ene af fyrene, som kunne fortælle at han havde startet karrieren hos easyJet inden han kom til SAS Irland. Han var oprindelig fra London, men boede nu på Mallorca.

Jeg var inden turen spændt på hvordan personalet ville være ombord. Man tænker jo altid “Så godt som hjemme” når man går på et SAS fly i udlandet – da man jo altid har mødt personale som taler skandinavisk. Det gjorde man ikke her. Så selvom der måske manglede lidt af SAS-ånden, så skal de have ros for at være både hyggelige, imødekommende og hjælpsomme. Faktisk var det et af de bedste crew jeg nogensinde har haft hos SAS.

Forskellen på et sæde som står ret op og et som er lænet helt tilbage.

Flyvetiden var beregnet til halvanden time og de var hurtigt ude med salgsvognene. Udvalget på vognene var akkurat det samme som normalt hos SAS. Priser og menuer var de samme. Jeg købte mig en cola zero og fik slappet godt af undervejs.

Der var placeret to toiletter helt bagerst og til min forbavselse, så var begge placeret på samme side i flyet. Indgangen til toilettet til venstre var ikke let at finde da personalets klapsæde var placeret på døren. Den løsning har jeg aldrig set før.

Dette er faktisk døren til toilettet

Indenfor synes jeg toilettet så meget trangt ud. Jeg vågede mig ikke engang derind. Det var faktisk ganske så skuffende. Måske er toilettet foran lidt større? Det fik jeg desværre ikke tjekket.

Vi kom ind over land lige ved den dansk-tyske grænse og da det var klart vejr, så var det underholdende at sidde og kigge på landskabet. Vi kom over Fyn og kunne følge med på Storebæltsbroen før vi kom ind nord fra København og landede mod syd.

In flight
Efter landing på Kastrup

Ankomst
Da England er et non-Schengen land, så parkerede vi på C-delen i Kastrup. Her var der kun udgang forrest i flyet, hvilket gjorde at jeg var ude som den sidste. En god fordel på Kastrup er at man ser en skærm med forbindelsesfly, så snart man kommer ind i terminalen.

Connecting flights

Jeg synes det er utrolig at hver gang jeg kommer til paskontrollen på Kastrup, så er der kø.

Det virker som om de altid er dårligt bemandet. En manuel port var bemandet og så var der de elektroniske gates, som var åbne. Men de gik utroligt langsomt og der var mange folk i kø. Det tog mig over 20 minutter at komme igennem. Så det var noget af en negativ afslutning på en ellers rigtig god tur.

Ankomst mod paskontrollen

Fordele:
+ Nye fly. Stillegående og behageligt
+ Meget serviceindstillet personale
+ Opladning via USB stik
+ Afgang og ankomst på tid

Ulemper:
– Benpladsen er ikke god
– Ingen internet ombord på nyt fly
– Cafésortimentet kunne have haft større udvalg af mad
– Meget trangt toilet

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here