Qatar Airways chef chokerer med udtalelse om ligestilling

Qatar Airways CEO, Akbar Al Baker på pressekonference i Berlin.

I den forgangne uges tid har der været IATA Annual General Meeting i Sydney og under afslutningen af dette møde, så chokerede Qatar Arways-chef og formand for IATA Board of Governors med en udtalelse om manglende ligestilling i luftfarten.

Ved den afsluttende pressekonference efter IATA Anual General Meeting igår, så skulle et udvalg af IATA-cheferne diskutere ligestilling i luftfartsledelse. Ikke nok med at selve emnet i sig selv – ironisk nok – skulle diskuteres af seks luftfartschefer, som alle var mænd, så chokerede Qatar Airways-chefen med en udtalelse efter pressekonferencen.

Det var CNN’s Richard Quest, som var ordstyrer på den afsluttende pressekonference og han indledte da også med at kommentere på det ironiske i at det kun var mænd som skulle deltage i debatten om ligestilling.

Hans indledende bemærkning lød sådan:

Right, so six men in suits are going to discuss diversity. What is wrong with this picture?

Selve pressekonferencen ledte da heller ikke noget særligt med sig da deltagerne – i det store hele – forsøgte at bortforklare og tale uden om emnet.

Men efter pressekonferencen, så blev den nye formand for IATA Board og Governers spurgt om hvordan han så flere kvinder komme ind på ledende poster i luftfarten. Her kommentere Akbar Al Baker at han ikke så noget problem hos Qatar Airways. På en opfølgning fra journalisten, hvor hun påpegede at der åbentlyst var udfordringer da selskabet jo er ledet af en mand, så svarede han:

Of course it has to be led by a man. It is a very challenging position.

En udtalelse, som fik chokbølger til at gå igennem lokalet.

Hør spørgsmålet og hans svar her:

Lydoptagelse fra PaxEx.com / Seth Miller / Wandr.me

En kommentar, som efterlod tilhørerne i chok og fik dem til at komme med højlydte tilråb.

Kun 10 minutter inden havde Qatar Airways-chefen, Akbar Al Baker, ellers sagt at som nyudnævnt formand for IATA, så måtte han hellere lade være med at komme med alt for kontroversielle udtalelser det næste års tid, mens han besidder posten.

Men det holdt altså ikke længe.

Med en formand der tydeligvis har problemer med ligestilling, så må vi erkende at både IATA og luftfarten har lang vej igen når det gælder lige muligheder for mænd og kvinder.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here