Finnair åbner langrute fra København, men lukker ruter fra Sverige

Foto: Finnair

OneWorld-medlemmet, Finnair, kæmper for tiden med at finde sin plads i markedet fra Norden. Det har fået det finske flyselskab til at eksperimentere med bl.a. langruter fra Stockholm og seneste satsning er dagelige afgange fra København til Doha, hvor det bliver muligt at forbinde til Qatar Airways store rutenet. Men det kommer med en pris for svenskerne.

Mellem november og december starter Finnair med at flyve direkte fra København, Stockholm og Helsinki til Doha – med daglige afgange fra alle tre hovedstæder. I Doha kan passagererne forbinde til OneWorld-partnere, Qatar Airways, store rutenet videre ud i verden.

Afgangene til Doha skal flyves med Finnairs, Airbus A330, som er udstyret med flyselskabets nyeste Business Class, en helt ny Premium Economy samt en opdateret Economy Class.

Finnairs nye Business Class. Foto: Finnair

Stopper langruter fra Stockholm

Samtidigt vil Finnair dog skære voldsomt ned på satsningen fra Stockholm, hvor de efter pandemien satsede stort på langruter til USA og Thailand.

Flyselskabet meddeler nu, at de stopper direkte ruterne fra Stockholm til New York, Los Angeles, Miami, Bangkok og Phuket.

Derudover suspenderes også ruterne fra Helsinki til Krabi og Chicago i vintersæsonen ligesom andre ruter vil få færre frekvenser.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here