Passagerer, som flyver med Lufthansa, i deres såkaldte narrow-bodu fly – altså de fly med bare en midtergang – kan se frem til en bedre oplevelse ombord. Det tyske flyselskab fornyer og forbedrer nemlig flykabinen så oplevelsen bliver bedre for passagererne.
Det første Lufthansa fly med den nye kabineindretning bliver et Airbus A321neo fly, som havde sin første tur mellem Frankfurt og Fuerteventura i denne uge.
Den nye kabineindretning vil også blive brugt af andre flyselskaber i Lufthansa-gruppen – som f.eks. SWISS, Brussels Airlines og Eurowings – her i flyene i A32-serien.
Læs også: Lufthansa tilbyder igen mobil check-in
Den nye indretning i Airbus-flyene byder på 40% mere volumen i bagagehylderne, som kan indeholde op til 60% flere kufferter end normalt da de nu kan stables vertikalt.
Kabinedesignet og indgangspartiet er også blevet grundigt redesignet og fremstår nu lysere og mere venligt. Et såkaldt Human Centric Lightning – altså et specialprogrammeret belysningssystem, belyser kabinen afhængigt af tidspunktet på dagen. Flyselskabet siger at lyset er målrettet mod passagerernes biorytmer.
Siddekomforten er også forbedret. F.eks. er væggene designet, så de giver mere plads i skulderområdet og kabinen dermed kan opleves bredere når man sidder på en vinduesplads. Derudover er toiletterne også lettere tilgængelige for folk med begrænset mobilitet.
“Uafhængigt af krisen, så fortsætter vi med at fokusere på vores premiumtilbud for vores gæster” understreger Heike Birlenbach, som er chef for kundeoplevese hos Lufthansa Group.
“For os betyder premium at tilbydes individuelle og relevante tilbud af høj kvalitet til alle vores passagerer til enhver tid. Med den nye kabine forbedrer vi rejseoplevelsen på korte ruter betydeligt” afslutter hun.
Læs også: Lufthansa vil satse på traditionelle tyske retter ombord