Nyt servicekoncept: Swiss vil servere sine mest populære retter ombord dette efterår

Kjøttelskerens kjøttpudding (meat loaf) for Business Clas passasjerer. Foto: Swizz

Lufthansa-gruppens schweiziske gruppemedlem, SWISS, har i flere år været kendt for at servere mad fra forskellige regioner i Schweiz. Dette efterår vil de udvælge de mest populære retter og lave en slags “Best Of Menu”. Derudover får Business Class passagererne også en ny SWISS Bistro, hvor man bl.a. kan bestille en burger ombord.

Igennem længere tid har SWISS været kendt for at servere mad fra forskellige regioner i Schweiz. F.eks. har de igennem sommeren serveret specialiteter fra kantonen Ticino, som var den sidste region til at få vist sine kulinariske specialiteter frem ombord.

Dette efterår vil SWISS så sammensætte en menu til sine First og Business Class passagerer med det bedste fra de forskellige regioner – derudover laves også nogle ændringer i serveringskonceptet på Business Class, som bl.a. byder på en Bistro og frihed til selv at vælge spisetider.

Best of the best

SWISS vil i dette efterår tilbyde sine passagerer på First og Business Class – på langruterne – det bedste fra deres kulinariske program “SWISS Taste of Switzerland”. Det vil de gøre på alle afgange fra Zürich.

Den nye menu introduceres i september og derudover vil SWISS også introducere et nyt serveringskoncept i Business Class, som vil give mere personlig og individuel service. Her kan passagererne selv bestemme hvornår de vil spise i løbet af flyrejsen.

I de næste seks måneder vil SWISS servere premiumrejsende udvalgte retter fra kendte topkokke, som har deltaget i “SWISS Taste og Switzerland” programmet.

Retterne vil blive serveret sammen med udvalgte schweiziske oste.

Sammenlagt skal menuen vise den store variation i det schweiziske køkken.

Af de 70 gæstekokke, som har deltaget i det kulinariske program, som startede helt tilbage i 2002, så finder vi bl.a. topkokkene Silvia Manser, Silvio Germann, Jean-Marc Soldati, Mike Wehrle, Thomas Amstutz, Hans-Jörg and Anja Zingg, Franck Reynaud, Christian Kuchler, Lorenzo Albrici og Rolf Hiltl.

Kalvemørbrad og øl-is i First Class

Passagerer på First Class kan se frem til to retter fra Mike Wehrle fra Bürgenstock Hotels & Resorts. En forret med marineret hummer serveret med peccorinoost og en blomkålspannacotta – efterfulgt af kalvemørbrad med sort trøffelsauce.

Udvalget af hovedretter inkluderer bl.a. også en sautered torsk med skaldyr og kartofler med fennikel. En ret som er udviklet af Silvia Germann fra IGNIV.

Indrefilet av kalv serveres til First Class passasjerer. Foto: Swiss

SWISS First-menuen afrundes med et udvalg af to desserter som inkluderer en blåbærkage med chokoladekrymmel og Appenzeller øl-is udviklet af Silvia Manser fra Restaurant Truube i Gais.

Desserten i First Class. Foto: Swiss

Passagerer på First Class vil også få et udvalg af schweiziske oste, som inkluderer en Aletsch Grand Cru fra Canton Valais og en Swiss Styre 10, som er en hyldest til Englands Stilton-ost.

Valget af schweiziske vine som tilbydes inkluderer Chasselas Clos du Boux 2020 Grand Cru Epesses fra Luc Massy fra Canton Vaud og en Ligornetto 2018 DOC Ticino – rødvin fra Luigi Zanini fra Canton Ticino.

Læs også: Lufthansa åbner igen for mobil check-in

“Meat Love” i Business Class

For rejsende på Business Class indeholder udvalget i “SWISS Taste of Switzerland” også forretter som er et vegetarisk alternativ. F.eks. en rødbede tabouleh med grøn ærte-guacemole fra den kendte vegetarrestaurant i Zürich, Hiltl. Denne tilbydes sammen med en Balik-laksesashimi med avocado, agurk og wasabi-vinaigrette.

Swiss tilbyr et vegetarisk alternativ til forrett til sine Business Class passasjerer. Foto: Swiss

Business Class passagerer kan bl.a. vælge en hovedret, som er en et farsbrød, som SWISS kalder “Meat Love”. Den serveres med sauce af moreller.

Menuen afsluttes med en ostekage med ckoholadesponge og citrusfrugter.

Kjøttelskerens kjøttpudding (meat loaf) for Business Clas passasjerer. Foto: Swiss

Specialostene som som tilbydes på SWISS Business Class inkluderer en Passo dello Spluga fra Splügen Alpine Dairy og en Fette Berta af Ueli Moser fra Seeland-regionen.

Udvalget af schweisiske vine inkluderer en Château de Châtagneréaz 2019 Chasselas fra Canton Vaud og en Syrah Classique AOC 2019 fra Domaine Jean-René Germanier i Canton Valais.

Nyt Business Class servicekoncept tilpasset en individuel oplevelse

SWISS tilbyder nu også sine Business Class passagerer et nyt og mere individualiseret servicekoncept på alle langruter.

Udover en traditionel “restaurant-service”, hvor retterne serveres én ret ad gangen, så kan gæsterne også nyde “casual dining”. Her kan man selv vælge hvornår man vil have serveret forret, hovedret og dessert. Det nye servicekoncept, som netop er introduceret, giver passagererne muligheden for selv at tilpasse oplevelse endnu mere – ud fra specifikke ønsker og behov.

Snacks for burger-elskere

Som et anden nyhed, så bliver serveringen før landing erstattet af et nyt “SWISS Bistro”-koncept.

Dette består af en ny bistro menu, hvor gæsterne selv kan vælge mellem en række varme retter, som f.eks. en schweizisk prime beef burger med coleslaw samt kolde retter og snacks. Dette kan bestilles når som helst efter hovedmåltidet er afsluttet og frem til kort tid før landing.

Læs også: Lufthansa vil servere tyske retter dette efterår

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here