KLM satser på København med større og nye fly

Foto: KLM

København bliver en af de allerførste destinationer til at modtage KLM’s nye Airbus A321neo når de sætter gang i skiftet fra ældre Boeing 737-fly til nye og moderne Airbus-fly.

Fornyelse af flåden er noget af det vigtigste for, at KLM kan nå sine bæredygtighedsmål. Fra den 26. august tager flyselskabet endnu et vigtigt skridt med fokus på bæredygtighed, kundeoplevelse og komfort. KLM sender Airbus A321neo på vingerne. Flyet nedbringer CO2-udslippet med op til 15 procent. 

Flådefornyelse er en meget vigtig byggesten i KLM’s strategi om at reducere CO2-udslippet. 21 procent af KLM’s flåde består i dag af den nye generation af flytyper. Målet er at nå 64 procent i 2028.

Disse nye flytyper reducerer brændstofforbruget og CO2-udslippet med 15 procent og afgiver samtidig 50 procent mindre støj, siger Maria Hagelberg, ansvarlig for bæredygtighed hos Air France og KLM North Europe.   

I løbet af de kommende år vil KLM, i samarbejde med Transavia introducere 100 nye fly for at skabe en moderne europæisk flåde med reduceret udslip.

Den først Airbus A321neo blev sat i drift i december 2023 af Transavia Netherlands.

Fra den 26. august lander flyet i København og indsættes på en daglig afgang Amsterdam – København – Amsterdam. 

Denne fokus på København kan tolkes, som om at KLM vil satse endnu mere på at gøre København til en attraktiv hub når AirFrance-KLM bliver delejer i SAS.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here