Luftfarten er i skudlinien for tiden – specielt blandt miljøaktivister og politikere – som mener at branchen skal brandsbeskattes for at få antallet af flyrejser – og dermed CO2-udledningen – ned. Men Lufthansa-chef, Carsten Spohr, er ikke enig. Han mener “flyskam” er “fake news”.
Det var på IATA-konferencen, Wings Of Change, at Lufthansa’s chef, Carsten Spohr, for nyligt var inviteret til at holde ne keynote, hvor han gik til kamp mod miljøaktivisterne, som forsøger at gøre luftfarten til symbolet på klimaændringer.
Her sagde han bl.a.
“Flyselskaber skal ikke ses som et symbol på klimaændringer. Det er bare fake news”
“Vores industri bidrager med 2,8% af den globale CO2 udledning. Som jeg har spurgt tidligere – hvad med de andre 97,2%? Bidrager de til verdenssamfundet med så meget godt som vi gør? Reducerer de deres udledning så meget som vi gør?”
“Misforstå mig ikke. Dette fritager os ikke fra vores ansvar om at nedbringe udledningen, som vi har gjort det seneste 10 år”
Ifølge en IATA rapport, så udleder den globale luftfart omkring 859 mio. tons CO2 pr. år, hvilket svarer til omtrent 2% af den menneskeskabte CO2. Dette er et tal, som luftfarten konstant arbejder på at nedbringe. Mellem 2009 og 2016 reducerede flyselskaberne CO2-udledningen med 10,2% på verdensplan.
Læs også: Derfor hjælper flyskatter ikke klimaet
Flyselskaber over hele verden investerer i nye fly, som bruger mindre brændstof end tidligere generationer og der er en god grund til det. Flyselskaberne sparer nemlig penge. For hvert ton CO2 de kan udlede mindre, så vurderer IATA at flyselskaberne kan spare 225 dollars.
Derfor afslutter Carsten Spohr også sin keynote med at sige:
“Vi behøver ikke at blive vækket for at spare brændstof. Brændstof er mellem 20 og 25% af vores udgifter. Vi har forsøgt at sænke disse udgifter i årevis”.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.