KLM åbner ny destination i Irland og bestiller nye fly

KLM er blandt de foretrukne flyselskaber når danskerne skal tage sig ud i verden. Ikke mindst p.g.a. gode forbindelser fra både Billund, Aalborg og København via Amsterdam. Nu præsenterer det hollandske flyselskab en nu destination i Irland.

Fra starten af sommerprogrammet 2020 – det vil sige fra 30. marts – så vil KLM tilbyde daglige forbindelser mellem Amsterdam og Cork i Irland, som bliver selskabets anden destination i Irland – udover Dublin. Det bliver også KLM’s 93. destination i Europa.

Ruten vil blive fløjet med et mix af Embraer 175 og 190, som vil tilbyde Business Class, Economy Comfort og Economy Class ombord.

Afgangstiderne bliver som følger:

  • KL1087 med afgang fra Amsterdam kl 15:50 – ankomst Cork 16:40
  • KL1088 med afgang fra Cork kl 17:10 – ankomst Amsterdam kl 20:00

KLM bestiller flere Embraer

KLM’s datterselskap KLM Cityhopper har bekræftet en ordre på 21 nye Embraer 195-E2 fly med en option på 14 yderligere. Allerede i juni meddelte KLM, at de havde planer om at bestille 15 fly af typen, med option på 20 yderligere, men denne ordre er nu blevet ændret ved at flytte 6 fly fra option til fast bestilling.

Embraer 195-E2 vil have 132 sæder ombord, hvilket er 32 mere end Embraer 190, som er det største Embraer fly selskabet har i dag. Det større fly vil gøre at KLM kan øge kapaciteten, hvor det er nødvendigt – uden at øge antallet af frekvenser.

Læs også: KLM indvier Europa’s største lounge i Amsterdam

Wifi ombord og ny sædetype

De nye flyene vil som noget nyt tilbyde Wifi ombord og hvert sæde vil have et usb-stik til at lade medbragt elektronik med. Sæderne vil være den nyeste version fra Recaro, hvilket vil give bedre plads til benene. Derudover udstyres flyene også med mood lighting og nydesignede bagagehylder, som skal give mere plads til håndbagagen.

Miljøvenlig flytype

Ny teknologi gør at Embraer 195-E2 bruger 9% mindre fuel og slipper ud 31% mindre CO2 per passager end E190.

Det første flyet af denne type vil blive leveret til KLM i første kvartal i 2021.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here