London Gatwick kan blive langt mindre efter Corona-krisen

Foto: Gatwick Airport

Det kan blive hårde tider og en helt anden fremtiden, som venter for Gatwick lufthavnen i London efter Corona-krisen. Flere flyselskaber planlægger at nedlægge operationerne i lufthavnen.

Som vi kunne skrive igår, så planlægger British Airways muligvis at nedlægge sin hub i London Gatwick og flytte alle operationer til hovedlufthavnen Heathrow i London. Men de er ikke det eneste flyselskab med sådanne planer, så det kan være en noget anden fremtid der venter Gatwick lufthavnen efter Corona-krisen.

Også konkurrenten Virgin Atlantic er i stor krise og har nu meddelt at de står overfor store nedskæringer, som kan betyde at de også forlader Gatwick-lufthavnen fremover. Det skriver BBC.

Virgin Atlantic har annonceret at de vil skære 3.000 stillinger væk fra selskabet og slutte med at operere på Gatwick og ligesom British Airways samle sine operationer i Heathrow.

Virgin Atlantic siger dog at de planlægger at beholde sine slots i Gatwick, så de har muligheden for at vende tilbage til lufthavnen, hvis efterspørgslen på flybilletter vender tilbage i fremtiden. Virgin Atlantic har fløjet fra Gatwick siden 1984 og var – inden krisen – det niende største flyselskab i lufthavnen, mens British Airways har det andet største. Det største flyselskab i lufthavnen er easyJet.

Et af de andre store flyselskaber i Gatwick er Norwegian, som der også er stor usikkerhed omkring fremtiden hos. Det norske lavprisselskab er netop kommet i mål med første del af en redningsplan, som skal sikre overlevelse for dem. Men de har allerede nu meddelt, at de forventer at beskære deres langruter kraftigt når de kommer på vingerne igen. Store dele af Norwegians langruter er netop fra Gatwick.

Hvor mange kortruter Norwegian vil trafikere fra Gatwick er ligeledes meget usikkert da Norwegian plan fremtiden er at satse på kernemarkedet i Norden.

Derfor er det altså en usikker fremtid som Gatwick går i møde. De kan blive den store taber i engelsk luftfart efter Corona-krisen og være efterladt med et langt mindre rutenet – og med et stort blodbad på de lange ruter.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here