KLM vil langsomt starte flyruter op igen. Ansigtsmasker bliver et krav

KLM har, om de fleste andre flyselskaber, sat langt hovedparten af deres fly på jorden. Men nu er der et lille lys for enden af den lange, mørke tunnel. Det hollandske flyselskab vil nemlig – så småt – begynde at starte enkelte ruter op.

KLM har planer om at de langsomt vil begynde at åbne for visse ruter i deres omfattende netværk. Allerede i denne uge startede de med daglige flyvninger til enkelte destinationer.

Følgende destinationer vil have én daglig afgang fra Amsterdam:

  • Barcelona
  • Madrid
  • Rom
  • Milano
  • Budapest
  • Prag
  • Warzawa
  • Helsinki

Alle disse ruter flyves med mindre Embraer fly.

Det er KLM’s plan at 15% af deres oprindeligt planlagte ruter skal være åbne ved udgangen af maj måned, så flere åbninger vil følge i den nærmeste tid. KLM advarer dog om, at der løbende kan ske ændringer afhængig af myndighedernes forskellige tiltag.

Krav om ansigtsmasker ombord på flyet

Samtidig med at KLM åbner flere og flere flyruter, så indfører de krav om at passagerer skal bære ansigtsmaske ombord på flyet samt ved boarding. Passagererne er selv ansvarlige for at medbringe en maske.

Efter planen, så vil kravet om ansigtsmaske ombord på flyet være gældende frem til udgangen af august 2020.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here