Noget tyder på at flere politiske partier er i gang med at overbyde hinanden i hvor meget flyskat de vil have danskerne skal betale i fremtiden. Problemet er bare at flyskatter intet godt gør for klimaet – tværtimod, så kan det sætte udviklingen i stå.
Der varmes op til finanslovsforhandlinger i Danmark og traditionen tro så mangler der ikke idéer til nye skatter og afgifter vi skal betale. Klimaet er også et hot emne, som alle vil redde – gerne med nye skatter og afgifter.
Indtil videre er to partier i gang med at overbyde hinanden i hvor mange flyskatter de synes vi skal betale i fremtiden. Naturligvis al sammen “i klimaets hellige navn”. Det er Radikale og SF, som begge er kommet med forslag om at indføre flyskatter på helt op til 700 kroner per flyrejse. SF byder højest og vil at vi skal betale mest.
Flyskatter gør intet godt for klimaet
Problemet er bare at der er intet der tyder på at flyafgifter rent faktisk gør noget godt for klimaet – faktisk tværtimod.
Flere lande har efterhånden indført flyskatter, som har haft til hensigt at gøre det dyrere for passagererne at sætte sig ombord på et fly og få færre til at flyve. Men hvis vi ser bort fra de langt færre rejsende under Corona-krisen, så er der bare intet der tyder på at færre rejser på grund af flyskatter.
Der er heller ikke meget der tyder på at flybilletter bliver dyrere af den grund eller at flyselskaberne afholder sig fra at åbne flere og nye ruter.
Voldsom vækst af ruter – på trods af flyskatter
Sverige har f.eks. været meget afgiftsglade når det gælder om at straffe flypassagerer. Man arbejder endda også med begrebet “flyskam”, hvor man helst skal udskammes eller udstyres med meget dårlig samvittighed, hvis man tillader sig at spare en dagsrejse med tog og i stedet vælger at tage flyet. Altså lige bortset fra, hvis man er svensk politiker, så kan det nemlig godt give mening at tage flyet for at spare tid.
I Sverige har man set en mindre nedgang i specielt indenrigstrafikken, men det handler ikke om flyskatterne – for priserne på flybilletter er ikke gået op. Tværtimod, så byder den kommende tid på historisk lave priser på flere svenske indenrigsruter.
Det handler derimod ganske sikkert mere om det offentlige debatklima, hvor man gerne udstilles og udskammes hvis man tager flyet. Det har fået mange virksomheder til at benytte sig mere af togrejser indenrigs da de er rædselsslagne for at havne i en offentlig shitstorm.
Men generelt mangler der ingen lyst til hverken at flyve eller for flyselskaberne at åbne nye ruter. Priserne er heller ikke blevet højere.
Mange nye ruter i Stockholm
Tag bare det kommende “Blodbad i Stockholm”, som et godt eksempel. Her vil Finnair åbne nye langruter, Ryanair åbner over 20 nye ruter den kommende vinter og tyske Eurowings satser stort til foråret med over 20 nye ruter. I blandt disse nye ruter er bl.a. også svenske indenrigsruter, hvilket presser priserne voldsomt ned.
Flyskatter ser altså ikke ud til at afholde flyselskaberne fra at åbne nye ruter eller passagerer fra at flyve med dem. Der er heller ikke tegn på at priserne skulle stige. Nærmere tværtimod.
Flyskatter hjælper ikke på klimaproblematikken og det er der flere grunde til.
Konkurrencen styrer flypriser – ikke skatter
For det første så ved vi fra andre lande, at indførslen af flyskatter ikke får priserne på flybilletter til at stige. Priserne på flybilletter er sat ud fra udbud og efterspørgsel – og udbuddet er større end nogensinde. Derfor holder priserne sig også lave.
Flyselskabernes har aldrig prissat deres billetter ud fra kostprisen for at flyve. Nej – det er udelukkende markedet som afgør prisen. Er der høj betalingsvillighed så stiger priserne – er den lav så falder de.
Når flyselskaberne investerer i nye fly, så er det ofte med en horisont på mindst 20 år og de fly skal holdes i luften. Man sender ikke milliarddyre fly på kirkegården p.g.a. politiske stemninger. Man kan muligvis vælge at benytte dem på andre ruter eller fra andre lande, men flyene flyver – og de har altså præcist samme indflydelse på klimaet uanset om flyet letter fra København eller det letter fra Irland.
Vi ser også tydeligt at priserne på flybilletter i Sverige, Tyskland, England og andre lande med høje flyskatter ikke er højere end i lande uden flyskatter. Markedet og betalingsvilligheden sætter altså priserne – ikke politikernes lyst til at indføre afgifter. Hvis passagererne ikke er villige til at betale mere end 1.000 kroner for en flybillet, så kan flyselskabet ikke tage mere for den – uanset hvilke afgifter de skal betale.
Flyselskaber absorberer flyskatter – ikke passagererne
Flyselskaberne kan derfor ikke tage mere for en flybillet end markedet kan bære. I praksis betyder det at det er flyselskaberne som absorberer den ekstra skat og dermed blot tjener mindre.
Problemet med at flyselskaberne tjener mindre er så at de ikke i samme omfang har råd til at investere i de nyeste fly, som p.t. er den absolut mest effektive måde at spare brændstof på. Og de har slet ikke råd til at investere store beløb i teknologi som ligger mange år ude i fremtiden og hvor effekten endnu er usikker.
Et nyt og moderne passagererfly bruger let 20% mindre brændstof end en ældre udgave. Det er en enkelt måde at spare både udgifter og mindske klimaaftrykket betydeligt.
Men nye fly skal altså finansieres af flyselskaberne selv – og skal de kunne gøre det, så kræves der kapital og overskud. Noget som kommer alvorligt under pres, hvis de skal betale flyskatter også. F.eks. kostede SAS’ seneste indkøb af Airbus A320neo og A350 fly det samme som 2,5 Øresundsbro. Penge som flyselskabet selv skal finansiere. Noget som kan blive ualmindeligt svært (og dyrt) hvis nye flyskatter sætter deres indtjening under yderligere pres.
Vi skal huske på, at det er vigtigt at flyselskaber har en sund økonomi. Mest af alt for at de kan investere i den nyeste teknologi og fremtiden. Det kommer os alle til gavn. Der er altså langt imellem at der udbetales overskud til investorer i denne branche. Pengene skal sikre en sund og stabil økonomi, som kan medvirke til lave finansielle omkostninger når der skal investeres i fremtiden. Og det er enorme beløb vi taler om.
Bivirkningen er dårligere arbejdsforhold for de ansatte
Når flyselskaberne sættes under pres af flyskatter og oftest selv ender med at absorbere dem, så må de spare andre steder.
Det sker bl.a. på de ansattes lønninger og arbejdsvilkår, som har været under et enormt pres de seneste år. Naturligvis er skatter ikke det eneste der har indflydelse på dette, men det trækker så absolut i den forkerte retning.
Det er egentligt ganske enkelt. Jo mindre indtjening flyselskaberne har – desto mere skal de spare andre steder. Og her har vi tydeligt set at det bl.a. går hårdt ud over arbejds- og ansættelsesforhold i branchen. Her kan man jo godt undre sig over at politikere, som ellers gerne kæmper for folks rettigheder, er medvirkende til sådan en udvikling.
Værre tidspunkt end nogensinde
Specielt her efter Corona-krisen, hvor stort set alle flyselskaber er i et økonomisk stort og sort hul, så er det sidste der er brug for at indføre nye skatter og afgifter på den branche. Det vidner om en voldsom mangel på indsigt i hvordan denne branche fungerer og hvor stor en indflydelse den har på økonomien i samfundet.
Ja det kan faktisk ende med at være direkte skadeligt for klimaet når flyselskaberne ikke har råd til at udskifte de ældre fly med nye og mere brændstofbesparende modeller fordi deres muligheder for overskud bliver udhulet af skatter og afgifter. Luftfarten er en branche som er bygget på marginer – meget små marginer – og der skal ikke meget til for at det får store negative konsekvenser.
Ny brændstof har lange udsigter
Både Radikale og SF har nu været på banen med forslag om at indføre skat på flyrejser. Radikale vil øremærke pengene til bl.a. at producere nye typer brændstof. F.eks. Power-to-X.
Det lyder jo alt sammen meget godt, men faktum er bare at vi er meget langt væk fra at den type brændstof kan blive normalen og rulles ud i større omgang. For det første kan der slet ikke produces nok af den indenfor den nærmeste fremtid og for det andet er det meget energikrævende at fremstille den, hvilket gør den uforholdsmæssig al for dyr. Og det i en tid hvor el-priserne er på himmelflugt og der er mangel på el mange steder i verden.
Så selvom det ser meget godt ud på papiret – og der helt sikker er et potentiale en gang i fremtiden, så er det altså ikke noget der er lige om hjørnet.
Nye motortyper
Flyproducenterne arbejder også p.t. på flere forskellige nye motortyper, som kan erstatte de nuværende i fremtiden.
I Skandinavien – specielt i Norge og Sverige – er der meget hype om el-fly. Men el-fly er langt fra nogen løsning for hele branchen.
Der er masser af udfordringer mht. el-fly. For det første er rækkevidden yderst begrænset ligesom størrelsen på flyene. Derfor vil de også kun være en erstatning i meget få tilfælde og på ganske korte ruter, hvor tog lettere kan være et alternativ.
Derudover har man hele udfordringen med at oplade dem efter flyveturen. Der skal bygges infrastrukter til dette og man skal sikre at flyene kan oplades eller få byttet batteri hurtigt. Og det er ikke nødvendigvis en lille udfordring.
I luftfarten kan man ikke lade fly stå på jorden i timevis for at oplade. De skal flyve for det er der pengene tjenes. Det bliver alt for dyrt, hvis de skal stå på jorden.
På de længere ruter er el-fly ikke nogen løsning overhovedet – og bliver det heller ikke indenfor en bare rimelig fremtid – hvis nogensinde. De kan ganske enkelt ikke medbringe energi nok til at flyve så langt. Batterier er for tunge og ineffektive.
Og selv på de korteste ruter er der stadig lang vej til en godkendelse i civil passagertrafik.
Airbus godt igang med brint-fly
Airbus satser på brint-fly, som de tror er fremtiden. Og brint kan ganske givet være en udemærket løsning i fremtiden. Men det er heller ikke noget der sker indenfor få år. Teknologien er muligvis ved at være tilstede, men der er langt til at den kan skaleres og bruges effektivt i luftfarten over hele verden.
Udviklingen af fly tager mange år – ofte årtier – specielt når man bevæger sig ind på en helt ny teknologi.
Der er sikkerhedsaspekter at tage hensyn til og her er brint altså ikke ufarligt – det er batterier heller ikke. Der er også infrastrukturen, som skal sikre at disse fly kan tankes i alle lufthavne.
Og så er der naturligvis også udfordringen med at producere brint på en klimavenlig måde. Og selv det er muligt og der arbejdes meget med det i disse år, så er vi altså stadig langt fra at kunne producere det i de mængder som kræves – specielt hvis det skal være på en klimavenlig måde.
Politikerne må være realistiske
Politikerne bør skrue lidt ned for deres overbudsrunder når de vil redde klimaet. Vi er nødt til at være realistiske og tage udviklingen i etaper. Vi er nødt til at sikre gode økonomiske vilkår for luftfarten hvis de skal finansiere udviklingen selv. Flyskatter er ikke vejen frem – det er to skridt tilbage.
Men bare rolig der er håb forude. Branchen skal nemlig nok løse det selv – helt uden indblanding fra politikere, som vil redde verden. Udfordringen bliver så at få politikerne til at blande sig udenom.
Brændstof er flyselskabernes største udgift
Brændstof er nemlig flyselskabernes absolut største udgift – og kan de spare på brændstoffet, så er det noget de vil investere mange penge i. Det har de allerede gjort – og det vil de fortsætte med under de rette vilkår.
Allerede nu er udviklingen af fly-motorer kommet langt. Dagens motorer bruger langt mindre brændstof end for bare få år siden.
Flyselskaber har udskiftet flåderne til nye og mere brændstofbesparende fly helt af sig selv. De vil nemlig gerne spare på udgifterne til brændstof. Noget de har gjort – ikke p.g.a. politisk indblanding – men på trods af denne.
Med flere og flere flyskatter i verden, så har flyselskaberne fået betydeligt dårligere økonomiske vilkår til at investere og satse på fremtidens teknologi.
Samtidigt vil der blive områder i verden, som ikke vil indføre flyskatter – og disse landes flyselskaber vil få en stor konkurrencefordel, mens vores egne flyselskaber skal kæmpe med økonomiske udfordringer skabt af vores egne politikere.
Luftfarten er en international branchen og det nytter altså ikke noget at tro at man kan redde verden ved at indføre flyskatter i et lille land som Danmark. Det gør absolut ingen forskel – udover at stille vores egne flyselskaber dårlige i den internationale konkurrence og give dem dårligere muligheder for at investere i ny og bedre teknologi. Vi fastholder vores egne flyselskaber i fortiden og gør det sværere for dem at overleve.
Det skal dog ske i etaper.
Første etape befinder vi os i nu. Her skal de gamle brændstofslugende fly udskiftes med nye, som bruger langt mindre brændstof – det er de fleste flyselskaber allerede godt igang med – eller ved at være i mål med i flere tilfælde.
Vi nødt til at affinde os med at det tager tid og stoppe heksejagten på fossilt brændstof i luftfarten. Der findes ganske enkelt ikke brugbare alternativer p.t. medmindre vi vil tilbage til at erobre verden i træbåde.
Naturligvis skal man arbejde mod bedre løsninger og det gør branchen ogs¨å allerede og har gjort længe.
Vi er nødt til at stoppe med at straffe luftfarten for det økonomisk. For gør vi det, så er det meget skadeligt for mulighederne for at investere i fremtidens teknologi. Her er der nemlig intet der tyder på at de afgiftsglade politikere har tænkt sig at hjælpe med at finansiere eller betale for at udvikle nye flytyper, som bruger andre typer brændstof. Det skal de forøvrigt heller ikke for det kan branchen langt bedre finde ud af end politikere. Men politikerne skal skabe gode rammer for at det kan ske.
Vi er også nødt til at acceptere at Power-to-X brændstof og grøn brint ikke er noget der ligger lige om hjørnet i luftfarten – i hvertfald ikke i større skala. Biofuel kan bruges til at blande i fossilt brændstof eller for den sags skyld benyttes 100% på flyene. Men også denne type brændstof er der en masse udfordringer med og ulemper ved når vi kigger på produktionen. Desuden er den stadig al for dyr til at det hænger sammen økonomisk. Det er ikke nogen langsigtet løsning. Som en lappeløsning, mens vi løser fremtiden problemer kan man bruge det i et vist, men begrænset omfang.
Uvidenhed om luftfarten
I bedste fald viser de politiske forslag om at indføre en flyskat, at disse politikere absolut intet ved om hvordan luftfarten fungerer og hvordan den teknologiske udvikling sker og finansieres. I værste fald ved de det og bruger blot klimaet som en undskyldning på at vi skal betale flere skatter – uden at det reelt kommer til at gøre noget godt for nogen. Tværtimod er det dybt skadeligt for den branche, som selv skal bære regningen for at udvikle de fremtidige teknologiske løsninger.
Flere skatter til luftfarten er ikke noget som hjælper på hverken klimaet eller at give luftfarten bedre økonomiske vilkår for at udvikle nye motor- og flytyper i fremtiden, som udleder langt færre klimaskadelige stoffer.
Vil vi derimod sikre en bæredygtig luftfart i fremtiden, så må politikerne sikre gode økonomiske rammer for branchen. Så skal branchen nok løse det selv. De er allerede meget længere fremme med at udvikle fremtidens flytyper end politikerne nogensinde vil komme i nærheden af ved at indføre skatter og afgifter.
