Konkurrencen på de europæiske ruter har været blodig i mange år og lavserviceselskabernes har presset netværkselskaberne til og sænke både priser og serviceniveauet betragteligt. Nu er turen kommet til “slaget om langruterne”. Og du kan godt forberede dig på at rejseoplevelsen i – specielt økonomiklasse – vil være i frit fald de kommende år.
Inden lavprisselskabernes indtog på de europæiske ruter, så fik man bedre servering, benplads og service på økonomiklasse end man i dag får på Business Class og Premium Economy. Den gang var det helt normalt at få serveret et fuldt måltid med metalbestik, rigtige glas og tilhørende miniatureflasker når man skulle til London. Det får du ikke engang på langruterne i dag, som mange selskaber.
Lave priser i fokus
Sparerunderne er kommet som perler på en snor i luftfarten. Og passagererne ser ud til udelukkende at være fokuseret på at flyve billigst muligt – ihvertfald på økonomiklasse. Derfor er serviceniveauet også i frit fald – og bare vent. Vi har kun set starten.
Som jeg plejer at sige, så er der i dag tre ting som sælger flybilletter: Pris, Pris og Pris
“Kampen om langruterne” er først lige startet
Selvom priserne allerede er faldet betragteligt de senere år, så er “Kampen om langruterne” først lige skudt i gang. De traditionelle netværkselskaber vil ikke stå som tilskuere til, at lavserviceselskaberne overtager flere og flere af deres kunder.
Derfor har flere også allerede oprettet egne lavserviceselskaber. Lufthansa er allerede igang med EuroWings, der flyver til populære feriedestinationer. IAG (British Airways/Iberia m.fl.) er snart klar med deres udgave, som hedder Level – der ligeledes vil flyve til primært feriedestinationer. Og deres ruter ud fra Barcelona er kun starten for dem, hvis man skal tro IAG chefen Willie Walsh.
AirFrance/KLM har også planer om at kopiere denne model. Singapore Airlines har Scoot, Asien har AirAsia X og i Australien har Qantas haft Jetstar i mange år.
Vi har ligeledes set Icelandair taget store markedsandele til USA med deres semi-lavservicekoncept og deres islandske ærkerival WOWair åbne mange ruter med et rendyrket lavservicekoncept, hvor alt koster ekstra.
Lavere priser og mindre service
Passagererne får naturligvis umiddelbart lavere priser, men du skal også forberede dig på et kraftigt fald i serviceniveauet og en jungle af gebyrer. I fremtiden vil der kun være et minimum inkluderet i dine flybilletter på økonomiklasse – uanset om du flyver kort eller langt. Selvom hovedparten af langrutepassagererne har brug for at medbringe bagage, så vil det helt sikkert blive kategoriseret et et frivilligt tilkøb.
I USA har vi set flyselskaberne gøre sig selv til kopier af lavprisselskaberne. Her skal der betales for bagage på næsten alle selskaber og for kort tid siden blev endda introduceret billettyper, som ikke en gang tilbyder adgang til bagagehylderne ombord.
Seneste skud på stammen er American Airlines, som forventes at presse endnu flere sæder ind i deres kommende fly, så sædeafstanden kommer helt ned på niveau med charterfly og de såkaldte “ultra lowcost” flyselskaber.
Flere sæder i flyene
Vi har også set flyselskaber presse flere sæder ind i bredden på deres fly. Tag f.eks. Emirates, KLM, AirFrance m.fl., som benytter flytypen Boeing 777. Dette fly var “født” til at have 3×3 sæder i bredden, men i dag er det blevet standard at den har 3+4+3. Det bliver altså trangt.
Boeing Dreamliner var egentligt designet til at have 2+4+2 sæder i bredden, men alle har benyttet sig af chancen for at presse et ekstra sæde ind, så standarden nu er 3+3+3
Den udviklingen kommer vi helt sikkert til at se fortsætte. På langruternes økonomiklasser er nedskæringer først lige startet og der skal presses flest mulige sæder ind i flyene – både for at kunne sælge flere af de billige billetter for at kompensere for lavere priser, men også for at gøre det mere attraktivt for kunderne at betale ekstra for f.eks. Premium Economy.
Følger SAS med på lavservicebølgen i år?
Tag vores lokale SAS f.eks. De har allerede skåret gevaldigt ned på SAS Go på langruterne i forhold til for få år siden.
Mens de fleste selskaber i dag stadig har inkluderet drikkevarer på økonomiklasse, så har der længe kun været inkluderet én alkoholfri drikke til maden hos SAS. Resten skal der betales for. Gratis sædevalg er stilfærdigt blevet ændret til kun at inkludere nogle få rækker bagerst i flyet. Begge dele helt sikkert en forsigtig test af hvordan kunderne reagerer – eller for at vænne dem til det. I praksis betyder det at f.eks. betaling for sædevalg vil blive rullet ud til alle på sigt.
Jeg er sikker på, at vi indenfor kort tid vil se SAS følge i lavprisselskabernes spor på deres langruter også. Præcist som de har gjort på kortruterne, hvor der i dag sælges billetter uden inkluderet bagage.
Inden længe vil de billigste billetter kun inkludere et minimum og du vil skulle betale ekstra for bagage, sædevalg og måske endda også mad. Hvis maden ikke koster ekstra i første omgang, så vil der helt sikkert blive tale om nedskæringer, så man f.eks. ikke længere får
to måltider, men kun ét på de korteste langruter og må betale for alle drikkevarer. På sigt vil maden blive noget man skal betale ekstra for – det er jeg ikke i tvivl om.
Mit bud er at SAS vil opretholde SAS Plus og SAS Business, nogenlunde som de har dem i dag – ihvertfald indtil videre, men gøre SAS Go (økonomiklasse) til et reelt lavprisprodukt.
På den måde kan de holde på deres forretningkunder forrest i flyene og samtidigt gøre sig attraktive overfor de passagerer, som kun kigger efter den billigste lokkepris.
Hvorfor er det nødvendigt?
At man “unbundler”, som man kalder det, skyldes udelukkende at passagererne har vænnet sig til lave lokkepriser. Når SAS’ startpris er 3.000,- kroner for en returbillet til New York og Norwegians startpris er 2.000,-, så opfatter alle Norwegian som billigst. Men når gebyrer for sædevalg, mad, drikke m.v. kommer oven i lavprisselskabernes pris, så ender de to billetter ofte på samme pris eller i en del tilfælde faktisk dyrere hos lavserviceselskaberne. Men rigtigt mange når aldrig til at tjekke alle selskaber da de er overbevist om at lavprisselskaberne altid er billigst.
Der sker nemlig det, at når en kunde har set en interessant lokkepris og først i gang med at bestille, så er købsbeslutningen ubevidst taget. Derfor er kunden ikke så følsom overfor ekstra gebyrer når bestillingen først er startet end hvis disse omkostninger var inkluderet i startprisen.
Lavprisselskaberne kommer naturligvis ikke til at opgive markedsandelene frivilligt, så vi kan godt forvente os en blodig priskrig i de kommende år på langruterne – akkurat som vi også har set på kortruterne.
Uoverskueligt for passagererne
Desværre kommer de lavere priser med en omkostning for passagererne også. Det bliver nemlig ganske uoverskueligt at få overblik over hvad du egentligt betaler for. Antallet af billettyper vokser og der vil være stor forskel – fra selskab til selskab – på hvad der er inkluderet og hvad de ekstra ting koster. Et uoverskueligt marked gør også at mange kommer til at betale for ting de ikke har behov for – blot fordi de ikke kan overskue markedet.
Skruen uden ende
Egentligt er det skruen uden ende, som luftfarten har gang i. Et ræs mod bunden, som bliver utroligt svært for de traditionelle selskaber at vinde. Men de har også ladet lavserviceselskaberne få så godt tag i markedet igennem mange år, at de ikke kan slippe af med dem nu. det er hvad der sker når man undervurderer konkurrencen.
Når netværksselskaberne skal kæmpe mod selskaber med langt lavere omkostningsniveauer, så bliver det svært at vinde. Og når serviceniveauet samtidigt skæres ned til samme niveau, som hos udfordrerne, så fjerner man også samtidigt den forskel i produktet, som kunne retfærdiggøre en merpris.
I stedet ender man med kun at skulle konkurrere på pris. Og den kamp kan selskaber med årtier gamle (og lukrative) overenskomster og personale ved lang senioritet (og dermed højere lønninger) ikke vinde. Her er unge lavserviceselskaber, med unge ansatte og stor fleksibilitet i arbejdsstyrken langt foran på point – allerede inden kapløbet er gået i gang.
Spænd sikkerhedsbæltet og forbered dig på turbulens
Der er ingen tvivl om, at vi snart ser endnu flere gebyrer på langruterne og specielt vil se de traditionelle selskaber følge med på lavpris- og gebyrbølgen. Vi vil også se grundpriserne falde – og samlet set vil det være muligt at finde nogle ekstremt attraktive priser på langruterne i de kommende år.
Vi kan takke lavprisselskaberne for at presse priserne ned i niveau, så mange flere har råd til at flyve meget mere, men vi kan også “takke” dem for, at rejseoplevelsen er blevet eller vil blive rigtigt meget dårligere.
Så spænd sikkerhedsbæltet og gør dig klar til en turbulent tid. Men også en tid med muligheder for at købe ganske billige flybilletter og manøvrere igennem gebyrjunglen.
