Nyt sæde gør midtergangen bredere og midtersæderne mere behagelige

Der kommer jævnligt nye forslag på markedet for at øge effektiviten for flyselskaberne. En af de seneste er en ny type stol på økonomiklasse, som skal gøre midtergangen bredere ved boarding og midtersæderne bredere undervejs. Det lyder som en win-win, men er det noget vi vil se på flyene.

Side Slip Seat hedder det nye sæde, som udviklerne påstår kan gøre boarding lettere og livet mere behageligt for passagererne i midtersæder.

Det lyder jo alt sammen meget godt.

Midtergangen skal blive bredere under boarding ved art gangsædet kan køres henover midtersædet, så gangen bliver betydeligt bredere. Det vil dog kræve en meget stram boardingpolitik, så det kun er passagerer i vinduessæder, som boarder først. Herefter fulgt af alle i midtersæder og til slut passagerer på gangpladserne.

I praksis bliver det nok svært at overholde og spørgsmålet er om passagererne rent faktisk vil bryde sig om at blive delt op ved boarding, så de f.eks. ikke kan boarde sammen med deres familie og evt. børn.

Når flyet er boardet, så vil midtersædet være bredere end de andre sæder. Derudover vil det være placeret en lille smule længere tilbage end vindues- og gangsæderne. Det betyder også at der vil være en bedre fordeling af armlænene, så passagererne i skal kæmpe om hvem der skal have armlænet. Uden tvivl vil det være en bedre oplevelse for passagerer i midtersæderne, men spørgsmål er så igen, om passagererne vil synes om at sidde forskudt når de rejser sammen som en familie.

Tanker bag det nye sæde er helt klart interessante og ingen bryder sig jo om at sidde i et midtersæde. Men spørgsmålet er om de andre “ulemper” som følger med overvejer det.

Se selv med i videoen her og kommenter gerne hvad du synes om det nye sæde.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here