British Airways genindfører statusfordel

Foto: Stuart Bailey / British Airways

British Airways har de senere år fået meget kritik for at skære voldsomt ned på produktet – specielt fra deres status-medlemmer i Executive Club. Nu ser det dog ud til at de lytter på kritikken og genindfører enkelte statusfordele, som tidligere blev fjernet.

Et af de store kritikpunkter har været at Bronze, Silver og Gold-medlemmer i Executive Club har måttet betale for at vælge et sæde når de fløj på en “basic fare”.

Iflg. BusinessTraveller.com siger British Airways-chefen Alex Cruz, at de nu vil give denne fordel tilbage til statusmedlemmerne i bonusprogrammet:

“Vores Executive Club medlemmer er højt værdsat og som respons til deres tilbagemeldinger har vi nu genindført muligheden for at vælge sæde for Bronze, Silver og Gold medlemmer når de rejser på en “basic fare” siger han til hjemmesiden.

Derudover vil de også give muligheden for at man kan sætte sin status på pause i op til et år, hvis man skal på barselsorlov.

 

Fra 14. juni 2017 vil det igen være muligt at reservere sæde gratis på de billigste billetter, hvis man har status hos British Airways. Medlemmer, som skal rejse efter denne dato og allerede har forudbetalt for sædereservation kan få dette gebyr refunderet.

 

Der er dog begrænsninger for hvor tidligt man kan vælge sæde gratis. Har du Bronze status, så kan du ikke gøre det tidligere end syv dage før afrejse, mens Gold og Silver medlemmer kan gøre det gratis allerede ved booking.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here