Nyt langdistance lavprisselskab tager kampen op med Norwegian

Vi har flere gange fremhævet den success Norwegian har haft med sine langdistance-ruter. De flyver ikke blot fra Skandinavien, men også fra flere euorpæiske byer til destinationer i USA. Men nu får de konkurrence på markedet.

Det er nok ikke uventet at andre selskaber vil have en bid af kagen også – og den nye aktør er ikke hvem-som-helst. Det er nemlig IAG, som er selskabet der ejer British Airways, Iberia, Aer Lingus og Vueling, der nu vil starte et helt nyt lavprisselskab, som skal specialisere sig i langruter til lave priser og med begrænset service. Det bliver gruppen femte flyselskab.

Det nye selskab skal hedde LEVEL og være baseret i Barcelona. Her fra vil de flyve til Los Angeles, Oakland, Buenos Aires og Punta Cana i den dominikanske republik.

De to første destinationer kender vi fra Norwegians rutekort, så her bliver der helt sikkert stor konkurrence om passagererne. Måske ikke så underligt, at netop konkurrence med Norwegian var et af hovedargumenterne for at starte selskabet.

Et andet argument er at konkurrere mod Lufthansas beslutning om at åbne ruter til Asien og Karibien gennem deres datterselskab, EuroWings.

Det nye selskab vil benytte sig at to nye Airbus A330 fly, som vil blive betjent af personale fra Iberia. LEVEL vil tilbyde priser fra 99 euro & 149 dollars per vej. Og planen er at de første flyvninger skal afgå fra juni i år.

Og det lader til at passagererne tager rigtigt godt imod det nye selskab.

Selskabet selv hævder på Twitter, at de har solgt hele 52.000 billetter – på bare en dag.

Skærmbillede 2017-03-20 kl. 08.20.03At de har nået et “rekord salg” siger dog ikke så meget. Da det er selskabets første dag, så vil det jo i sagens natur være rekord – uanset hvad de sælger. Men hvis det passer at de har solgt 52.000 billetter, så må det betegnes som rigtigt meget.

De fly selskabet bruger er Airbus A330-200 og de har ca 310 sæder pr. afgang. Det svarer til at de har fuldbooket hele 168 afgange på bare én dag.

Så mange sæder solgt på bare en dag er nok enhver salgsafdelings våde drøm – og det så er marketingafdelingen der har været lidt optimistiske i deres udmelding eller der rent faktisk er hold påstanden er nærmest umuligt at sige.

Men hvis det passer, at de har solgt så mange billetter på en enkelt dag, så må det ihvertfald betegnes som en drømmestart for LEVEL.

Billetter med LEVEL er som vi kender det fra lavprisselskaberne.

Der er kun inkluderet et styk håndbagage. Har du bagage, som du ønsker at tjekke ind, så koster det ekstra. Mad, drikke og sædevalg koster også ekstra, så husk at tage dette med i betragtning når du sammenligner med andre selskaber.

Skærmbillede 2017-03-20 kl. 08.29.02

Hvis du har optjent Avios bonuspoint via Iberia Plus, så har du dog muligheden for at bruge disse til at opnå rabat på billetter med LEVEL.

Du kan bestille billetter og læse mere om selskabet på dette link

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here