Det amerikanske flyselskab, Delta, har nu introduceret en service, hvor du kan medbringe dit kæledyr på rejsen og det får VIP behandling i en eksklusiv transportkasse.
At rejse med dyr kan nogle gange være lidt af en udfordring og flyselskaber over hele verden, men specielt i USA, har store problemer med passagerer, som medbringer alle mulige typer af dyr, som såkaldte “Emotional Support Animals” (ESA). Sidstnævnte har mange flyselskaber strammet op på og der er desuden nye regler på vej, så det bliver endnu sværere at medbringe sit dyr, hvis man påstår det er for emotionel støtte.
Men Delta tilbyder nu en ny løsning, hvor dyreelskere kan medbringe sine dyr på rejsen – endda i en luksuriøs transportkasse, som er udstyret med gps-tracker, vandskål og ekstra forstærkede vægge. Desuden er kassen isoleret for at beskytte dyret mod dårligt vejr.
CarePod, som kassen hedder, er dog ikke nogen billig løsning for at transportere sit kæledyr.
Prisen er ikke mindre end 850 dollars per flyvning, hvilket man ofte kan bestille en First Class billet til dyrets ejer for.
Kassen kan transportere dyr op til ca. 25 kg og ejeren må bestille CarePod mindst 13 dage før afrejse og måde op i lufthavnen mindst tre timer før afgang.
I første omgang tilbyde produktet i otte lufthavne: Atlanta, Boston, Los Angeles, Minneapolis, New York (JFK og LaGuardia), San Francisco samt West Palm Beach
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.