“Den der venter – venter på noget godt” siger man. Og det passer hundrede procent på oplevelsen man får på SAS nye Airbus A350. Ihvertfald på Business Class, som er det produkt vi har testet indtil videre på det nye fly. Kom med ombord og se hvad du kan forvente af SAS nye flytype, som trafikerer langruterne.

FinalCall.travel var inviteret af SAS, men alle meninger i denne artikel er skribentens egne.

Tirsdag eftermiddag kl. 15.40 blev SAS splinternye Airbus A350 trukket tilbage fra gate C37 i Københavns Lufthavn. Det var første gang det nye fly skulle flyve med passagerer efter det blev leveret til SAS i slutningen af november måned.

Efter indvielsesceremonien i gaten, hvor SAS bød på Mikkeller øl og sliders, så blev vi budt velkommen ombord omkring en halv time før take off. I gaten blev priorityboarding overholdt og ombordstigningen foregik i god ro og orden.

Mikkeller øl og sliders i gaten inden afgang. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Jeg var seated på 2A og da jeg kom frem til mit sæde, så var der placeret en lille goodiebag, som indeholdt smagsprøver på nye produkter, som SAS kommer til at servere ombord og ikke mindst sælge på SAS Go i den nye snackbar på A350. I posen var der en drik fra Norr, økologisk slik fra EC-GO, gourmet popcorn fra “The popping company” og en form for raw bar fra Dig/Get.

Goodie bags i alle sæder på Business Class. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Indholdet i goodie bagen. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Vel ombord i sædet bød kabinepersonalet på valget mellem et glas champagne, appelsinjuice eller vand. I dagens anledning valgte jeg champagne. At være passager på første afgange med en ny flytype i SAS-flåden må være værd at fejre.

Kaptajnen bød velkommen og havde beregnet flyvetiden til 8 timer og 15 minutter. Han understregede også, at det var ca. 15 min. hurtigere end hvis vi havde fløjet med A330 eller A340. Vi endte også med at lande i Chicago cirka en time for rutetid.

Flyet blev skubbet tilbage fra gaten præcist på planlagt afgangstid kl. 15.40 og var i luften få minutter senere.

Nu er det ikke første gang jeg flyver med Airbus A350 – for selvom flytypen er ny i SAS-flåden, så er det omkring 5 år siden, at det for første gang blev sat i trafik med passagerer. Derfor er der også en del andre flyselskaber, som allerede benytter flytypen.

Nye glas, som kun findes på A350. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Lydløst fly

Men jeg bliver alligevel altid lidt overrasket over hvor “lydløst” det er. Naturligvis kan man høre motorerne under takeoff og lidt støj fra vinden når man er i luften, men lydniveauet ombord er betydeligt lavere end i de ældre flytyper. Og det er måske i virkeligheden – fra passagerernes synsvinkel – den allerstørste forskel på at flyve med A350 og ældre fly. På papiret er det også en bedre luftkvalitet og en bedre lufttryk, men reelt er det nok lydniveauet som betyder mest.

Men tilbage til det som denne artikel handler om. SAS Business Class produkt ombord på den nye Airbus A350.

Den nye kabine

Det var tydeligt at alle kabineansatte var stolte af det nye fly og vi blev som gæster taget rigtigt godt imod og behandlet rigtigt godt.

Men det var også tydeligt at det var en ny flytype for dem og at de aldrig havde set flyet før dagens afgang. Derfor tog serveringen ret lang tid. Det vil jeg dog på ingen måde klandre kabinepersonalet for. Jeg har fuld forståelse for at det kan tage lidt tid at gøre sig bekendt med et helt nyt fly, nye drinks og en indretning som er anderledes end det de er vant til. Og når det er sagt, så kan jeg intet negativt sige om kabinepersonalet. Tværtimod – de var venlige, søde og imødekommende og det var tydeligt at de knoklede for at passagererne ombord skulle få den bedst mulige oplevelse – selvom alt var uvant. Godt arbejde.

Al respekt til dem. Jeg misunder dem ikke når de skal køre en stor servering med nye cocktails og rutiner – uden at have muligheden for at forberede sig inden.

Nye cocktails

Nu hvor jeg har nævnt nye cocktail, så lad os gå lidt mere i dybden med det.

På denne første afgang med A350, så havde SAS nemlig introduceret et tillæg til det normale menukort – som indeholdt flere forskellige cocktails man kunne vælger imellem. Disse cocktails vil også blive tilbudt på de andre flytyper, men uden de specielle cocktailglas, som er forbeholdt A350.

Alle disse cocktail er mixet på forhånd og udviklet af baren Tjoget i Stockholm, som er rangeret som nr. 37. på listen over verdens bedste barer.

Her kan du se det ekstra barkort, som var ombord på A350.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Når man flyver på Airbus A350, så bliver de endda serveret i nye cocktailglas, som både har SAS og Airbus A350 logo. En rigtig fin detalje. Flyver du med A330 eller A340, så kan du stadig få serveret disse cocktails, men ikke i det specielle A350-glas.

Jeg smagte en “Above The Clouds”, som består af gin, lemon, pomegranate, rosé peber, sukker og et stænk champagne. Absolut godkendt og ikke mindst var det en fornøjelse at drikke en drink ombord i et indbydende glas, som passer til.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Above The Clouds cocktail. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

I dagens anledning, så havde SAS også valgt at opgradere Champagnen de serverede. Normalt er det en Gosset Grande Réserve NV, som er på menukortet hos SAS. En Champagne, som absolut er godkendt. Men i dag havde de opgraderet den til en Charles Heidsieck Blanc des Millénaires 2004 for at fejre det nye flys første afgang med passagerer. Nu er jeg ikke det store Champagne orakel, men den var absolut god og er vel på niveau med Dom Perignon.

Opgraderet Champagne på dagens flyvning. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Da madserveringen tog lidt tid, så fik jeg også tid til at kigge lidt nærmere på Business kabinen. Toiletterne i den nye A350 er forholdsvis små, hvis man sammenligner med A330 og A340. Her er der desværre heller ikke noget vindue, som SAS ellers har været kendt for. Men de er brugbare og på samme niveau, som man ellers finder i branchen. Så her er SAS altså gået fra at udmærke sig til at følge standarden i branchen.

Toiletterne er mindre end på A330 og A340. Og der er intet vindue. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Sædet er helt klart bedre end vi kender det fra A330 og A340. Og her har SAS i forvejen et af det bedre langruteprodukter.

Stolen på Business.Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Lomme til opbevaring af menukort og papirer. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Der skal lyde en stor ros til teamet, som udvikler kabineinteriøret, som virkeligt har formået at kigge på det nuværende produkt og så forbedre de små skønhedsfejl der har været.

For det første så er luftmadrassen borte. Nu er der en helt normal madras på stolen og man slipper dermed problemer med om den vil pumpe og eller lukke luft ud. Efter denne rejse må jeg indrømme, at siddekomforten er betydeligt bedre i A350 end i den gamle kabine. Uden luftmadrassen i ryggen, så bliver stolen ikke nær så varm og er generelt langt mere behagelig at sidde i. Stor ros til teamet bag, som har rettet op på det.

Bordet er også anderledes. I det nye fly, så har man et bord som kan foldes og er større når det er foldet helt ud. Det er desuden langt lettere at hive ud fra konsollen ved siden af sædet. Når bordet er foldet ud, så kan det justeret i afstand fra kroppen og her er der plads til selv ret store passagerer. Også et stort plus for det.

Bordet kan foldes. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

En anden detalje, som er indbygget i bordet er en tabletholder. Har man foldet bordet på midten, så er der en “rille” som man kan stille sin egen tablet i. En rigtig fin lille detaljer.

Tabletholder i bordet. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Jeg havde ingen tablet med, men her vises med menukortet, hvordan en tablet kan stå på bordet. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

SAS skal også have ros for at ændre på kontrollen af sædet. På A350 har man lidt flere muligheder for at indstille sædet som man vil og massagefunktionen er bevaret.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen

På gulvet foran stolen er der blevet installeret en plastikskinne, som SAS markedsfører som fodmassage. Det er måske lige at strække den lidt for langt for i virkeligheden er det en skinne med nogle riller i. I praksis tjener den nok et bedre formål med at beskytte tæppet fra at blive alt for slidt af passagerernes sko, men igen en fin lille detalje, som er en forbedring i forhold til Business Class kabinen hidtil.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Skærmen i sædet er også betydeligt større end hidtil. Desværre reflekterer den stadig en del, så man til tider mere har oplevelsen af at se sig selv mere end filmen. Og udvalget af film er stadigt forholdsvist begrænset. Flyver du meget, så løber du hurtigt tør for ting at kigge på.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Alt i alt synes jeg at produktet ombord på A350 er en fin forbedring i forhold til tidligere. SAS har været dygtige til at forbedre de ting, som ikke var helt optimale. Underholdningssystemet kunne dog fortsat trænge til lidt fokus.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

På denne første flyvning, så var wifi ikke synligt for passagererne. Da der er tale om et helt nyt fly med en ny internetleverandør, så har SAS ikke haft muligheden for at teste det over Atlanten. Derfor var der også flere medarbejdere med, hvis opgave var at teste systemet undervejs. Efter middagen gik de rundt og gav adgang til flere passagerer – deriblandt FinalCall.travel. Men da der var tale om en test af systemet, så vil vi vente med at komme med en anmeldelse af det. På denne tur blev der foretaget en del justeringer, så det vil ikke være fair at anmelde det. Det vender vi tilbage til på et senere tidspunkt.

Men kigger vi på det tekniske specifikationer af det system fra Inmarsat, som SAS har valgt, så ligger hastigheden sådan et sted midt imellem det vi kender fra langruterne og det som tilbydes i Europa. Så i praksis skal du nok forvente at du kan surfe på nettet, tjekke mails m.v., men det vil ikke være muligt at streame film og tv. Uanset vil det blive en forbedring i forhold til det nuværende system på langruteflyene.

Serveringen

På dagens flyvning var det den normale menu, som blev serveret. Og det kan man ikke klage over.

Löjrom til forret er og bliver den bedste forret man kan få i luften i dag, hvis man spørger mig. Den er nærmest First Class værdigt.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Hovedretterne er gode – dog uden at imponere. Jeg valgte “Venison ballotine”, som blev serveret med cider- og pebersauce, bagte kartofler og lidt andet tilbehør. Den smagte rigtigt godt, men præsentationen kunne måske godt bruge lidt mere kærlighed.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Personligt ville jeg foretrække at få serveret min mad på en tallerken fremfor i en skål. Men intet overraskende i det. Sådan har SAS gjort længe og så længe maden smager godt, så må det være det vigtigste. At dømme ud fra den menu, som serveres lige nu, så er den også blevet lidt mere “mainstream” end tidligere. At mange retter har haft mere fokus på at være specielle end hvordan de smager har netop været et af vores kritikpunkter tidligere og her lader det til at SAS er gået i den rigtige retning. F.eks. har de indført en “Traditional Western Favourite”, som jeg godt nok aldrig har hørt om skulle være en traditionel ret. Men det er et skridt i den rigtige retning. Jeg ville dog stadig ønske man kunne få sig en helt almindelig bøf med kartofler og en god sovs.

Her kan du se menukortet:

Menu. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Elsker detaljerne med SAS logo på dugen og på bestikket. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Desserterne er nogenlunde, som vi har kendt den længe. Der er lidt variation af oste og kage og ikke mindst, så serverer SAS nu en is fra Österhagen i Sverige, som er langt bedre end den fra Gute Glass, som de har serveret ganske længe. Stort plus for at forbedre isen.

Ostene. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Is, frugt og kage. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

P.g.a den forholdsvis lange første servering, så blev der ikke så meget tid til hvile. Personligt valgte jeg at arbejde lidt, så du kan læse denne anmeldelse morgenen efter denne første flyvning med A350.

Anden servering

Halvanden time før landing, så var det tid til anden servering. Egentligt var jeg ikke specielt sulten, men der ventede stadig en aften i Chicago forude og for denne anmeldelses skyld, så ofrede jeg mig og smagte på maden.

Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Vi landede i Chicago næsten en time for tidstabellen.

Her kan du se lidt flere detaljer fra kabinen i SAS nye Airbus A350:

Hver stol har stort set sin egen bagagehylde, så masser af plads til håndbagage. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Flot kabinedesign. Mange små detaljer. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Amenity kit. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Snackbar, hvor der bl.a. serveres cocktails. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
SAS serverer Mikkeller øl ombord. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Snackbaren. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Vandflaske i stolen. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Nye digitale skilte o kabinen. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Personale som tester WiFi ombord. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
God fralægningsplads. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Strømstik og stik til hovedtelefoner, hvor du ikke behøver adapter. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Galley. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Maden klargøres. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Drink menu. Foto: Flemming Lundberg Poulsen
Drink menu. Foto: Flemming Lundberg Poulsen

Alt i alt var det en meget positiv oplevelse at flyve SAS Business på den nye Airbus A350. SAS havde i forvejen et rigtigt godt Business produkt, som kun er blevet endnu bedre med det nye fly.

FinalCall.travel var inviteret af SAS, men alle meninger i denne artikel er skribentens egne.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here