Flere muligheder for at opgradere din flyrejse, men det er ikke nødvendigvis godt nyt for danske kunder

Singapore Airlines nye Business Class kabine.

Mange flyselskaber tilbyder deres bonusmedlemmer muligheden for at opgradere for bonuspoint – eller alle kunder muligheden for at byde på en højere klasse med kontanter. Nu er der endnu en måde at opgradere til en mere behagelig rejseklasse, men desværre ikke en der gavner danske kunder noget særligt. Måske nærmere tværtimod.

Det er American Express Membership Rewards, som nu tilbyder at man kan bruge sine bonuspoint fra kreditkortoptjening i deres eget bonusprogram på at opgradere sig til en mere behagelig rejseklasse hos mange flyselskaber.

Desværre “glimrer” American Express med deres fravær i Danmark, hvor de har valgt ikke at tilbyde nogle interessante produkter til danske kunder, så for danskerne kan dette faktisk teoretisk have en negativ indflydelse på chancerne for at en opgradering går igennem hos flyselskabet. Det vender vi tilbage til.

Her kan du se hvordan den nye opgraderingsmulighed med Membership Rewards fungerer.

Som du kan se i videoen, så ser det ud til at det er Plusgrade, som bruges til denne nye opgraderingsmulighed. Måden man byder på fungerer på samme måde, som når man byder på en opgradering hos f.eks. SAS med samme system.

Ikke godt nyt for danske kunder

Med endnu flere passagerer, som har mulighed for at byde på en opgradering, så vil chancen for at et bud går igennem unægteligt blive mindre. Specielt amerikanske kunder vil have en fordel ud af den nye mulighed med American Express Membership Rewards da de har mange flere muligheder for at optjene store pointsummer end vi har i specielt Danmark men også resten af Europa.

Dermed må man også antage, at der nu er flere om at byde på de få ledige sæder i de mere attraktive klasser, som dermed vil gøre det sværere for danske kunder, at få deres bud godkendt.

I FAQ’en hos American Express skriver de desuden, at hos de fleste flyselskaber, så vil dit  bud oftest blive godkendt eller afvist 5 dage før afrejse.

Your upgrade offer will be accepted or declined by the airline, usually within 5 days of your flight.

Hos SAS får EuroBonus-kunder godkendt deres bud 48 timer før afrejse og dermed kan vi frygte, at American Express kunderne vil få adgang til opgraderinger før vi har mulighed for det i Danmark. Dette ved vi dog ikke med sikkerhed p.t.

Disse flyselskaber kan man opgradere hos med Membership Rewards iflg. The Points Guys:

  • Aerolineas Argentinas
  • AeroMexico
  • Air Canada
  • Air China
  • Air Mauritius
  • Avianca
  • Caribbean Airlines
  • Ethiopian
  • Etihad Airways
  • Fiji Airways
  • Gulf Air
  • Icelandair
  • Kenya Airways
  • LATAM
  • Malaysia Airlines
  • Norwegian
  • Qantas
  • SAS
  • Silk Air
  • Singapore Airlines
  • TAP Portugal

Når man går til hjemmesiden, hvor man kan opgradere, så ser det dog ud til at ikke alle af disse flyselskaber er tilgængelige p.t. F.eks. er SAS ikke tilgængelig, men man kan se et SAS logo i reklamevideoen for produktet, så mon ikke de kommer med snart. Det er dog muligt at opgradere hos Norwegian allerede nu.

Alt i alt er det for de kunder, som har adgang til et American Express kreditkort, en fordel at der nu er endnu en mulighed for at opgradere sin flyrejsen, men for de lande som American Express har nedprioriteret er det ikke nogen fordel at endnu flere kan byde.

American Express nedprioriterer Danmark

Som nævnt ovenfor, så er det desværre ikke muligt at få et American Express kort i Danmark – ihvertfald ikke hvis man er privatperson. Her “glimrer” American Express med deres fravær. Til gengæld har de prioriteret både Norge og Sverige, hvor de sammen med SAS tilbyder ganske interessante kort, som både kan optjene SAS EuroBonus-point og Membership Rewards.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here